Viewing entries in
Uncategorized

Comment

Anbefalingerne til de kulturtrætte filmelskere

Vi formes alle af vores omgivelser, regionale massemedier og den omgangskreds vi er havnet i. Vores dårlige smag, sære tøjstil og valg af elektroniske dimser skyldes således mere kollektive fejlslutninger end individuelle særvalg. Den sociale arv er derfor ikke andet end specifik formet forbrugeradfærd hvor ethvert brud med ophavet blot indplacerer dig i et nyt segment med dertilhørende værdier, normer og meninger. Uanset hvad holder vi alle af ideen om den frie vilje og det unikke menneske det skaber, da alternativet er en omgang deprimerende grød hvor formålet med hele vores eksistens fortaber sig i ren ligegyldighed.

Comment

Comment

OG NU: VERDEN! Det såkaldte udenfor, siger mig ikke en skid

Fotograf: Henrik Ohsten Rasmussen

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Som en mand på knap fyrre år kan det være svært at føle samhørighed med unge kvinder der kæmper med identitet, rolle og formål i den moderne vestlige verden. På trods af dette udgangspunkt, så morerede jeg mig over en del af de krasbørstige fuck fingre der blev kastet ud over scenekanten på

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Husets Teater sidste weekend i Og Nu: Verden!

Forestillingen giver os et intimt indblik i en ung kvindes tanker, problemer og refleksioner. Uanset emnet der behandles er hun i et evigt oprør mod samfundets forventninger og normer. Hun er yderst bevidst om sin unge alder, køn og muligheder, men samtidig voldsom i tvivl om alt andet. En splittelse der manifesterer sig fysisk i forestillingen ved at hun spilles af tre mennesker.  Populærkulturen fungerer både som nostalgisk referenceramme for hovedpersonen og som et kvælende heteroseksuelt norm fængsel, den bruges ligeledes til at hamre ironiske pointer på plads vedrørende køn, fitness, sex og meningen med livet.

Fotograf: Henrik Ohsten Rasmussen

Hvis du ikke helt har styr på reklamejingler eller det blot er årtier siden du selv meldte dig ud af forbrugssamfundet vil en del utvivlsomt gå forbi dig. Men hovedpointen vil enhver kunne forstå, da det alle dage gjort ondt at vrænge ungdommen af sig og omfavne livet velvidende at det ikke kan ende lykkeligt.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal tro og mene,
Om jeg vil fællesskabet eller være alene.
Kærlighed oplever jeg kun i sange,
Melodiløs og uden omkvæd, gør den mig bange.

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Selvfølgelig er det svært at være til, svært at finde sig selv, finde en mening med det hele, finde en vej ud af ungdommens mange blindgyder og samtidig accepterer at levet liv aldrig kan gøres om. Det allersværeste er dog at indtjente erfaring ikke kan sendes tilbage i tid eller med succes deles mellem generationer. Hvorfor hver eneste generation således må gennemleve de samme problemstillinger, leve op til omverdens umulige krav og slås med selvsværdsproblemer, alt imens ungdommen forsvinder mellem fingrene.

Som jeg oplevede forestillingen var det både et uskyldigt spørgsmål: Om meningen med livet virkelig er kærlighed? Og et skræmmende svar: At den eneste ene blot er et tomt slogan fra reklameverden! De tre dæksler kastes derfor efter den fysiske komik, de gennemtænkte provokationer og absurde situationer.  

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Opsat på Huset Teater. Med: Christine SønderrisStin1e Gyldenkerne, Nanna Cecilie Bang. Tekst: Sibylle Berg. Instruktion: Liv Helm. Du kan læse mere om stykket her

Comment

Comment

JEKYLL & HYDE THE MUSICAL på Det Ny Teater.

Fotocopyright Det Ny Teater

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Den lækre trappeopgang var i vanlig stil pakket med håbefulde journalister og fotografer med sans for at spotte kendisser. Jeg selv var troppet op i en blanding af rent tøj og lave forventninger. Ikke fordi der hverken var en stram dresscode eller grund til at tro det værste om forestillingen, men fordi jeg som teateranmelder har et til tider anstrengt forhold til de pompøse musicals. Heldigvis viste det sig at hurtigt at mine tre nuancer af sort ikke gjorde aftenens underholdning til en begravelse, i stedet var det en professionel omgang underholdning med fokus på detaljerne, sangstemmerne og det visuelle udtryk.

Som altid haltede hovedhistorien og aktørernes bevægegrunde, men for en musical er det forventelig. Til gengæld var jeg positiv overrasket over flere af stemmerne på gulvet, musikerne i baggrunden og kostumerne. Scenografien var som sådan ikke nyskabende, men det var nyt for mig som gæst på Det Ny Teater at se publikum bænket i små portioner på selve scenegulvet.

Fotocopyright Det Ny Teater

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Stykket understreger måske nok at Det Ny Teater virkelig har styr på den klassiske musical disciplin, men hvis du til gengæld ikke helt er til den slags musikalske flødeskumskager kan det være lidt trættende at handlingens fremdrift sker i slowmotion og karakterernes bevæggrunde i bedste fald er vage.

Hovedhistorien kan koges ned til en serie konflikter mellem den moderne og den gamle verden. Videnskab Vs Religion, Hjerte Vs Hoved, Ærbarhed Vs Liderlighed, Kønsroller Vs Ligestilling, Lovlydighed Vs handlekraft m.m. Personificeret ved den gale videnskabsmand Dr. Jekylls forvandling til Mr. Hyde. Hvis dit moralbegreb ikke sidder fast i den victorianske periode vil denne udgave af Robert Louis Stevenson (1886) historie fremstå en anelse banal. Til gengæld rejser Mr. Hydes grusomme handlinger en masse spørgsmål som forestillingen desværre ikke besvarer. Du må således selv gætte dig til hvorfor nogle dræbes, andre pines og enkelte skånes. Kærlighedsforviklingerne kommer hurtig til overs i denne version af historien, hvorfor Camille-Cathrine Rommedah i rollen som Emma aldrig bliver til andet end en parentes i Dr. Jekylls historie/forvandling.

Fotocopyright Det Ny Teater

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Mine fem dæksler falder derfor grundet et miks af teknik, ramme og sangstemmer. Jeg har f.eks. aldrig hørt Julie Steincke bedre end i denne musical, hvor hun i rollen som luderen Lucy med hjertet af guld får lov til både at være kynisk, kærlig og drømmende. Kim Hammelsvang Henriksen var en fornøjelse som underverdens knudepunkt Spider. Hovedrollen blev spillet og sunget af Tomas Ambt Kofod og så længe han gav liv til Mr. Hyde var han både kraftfuld og spændende, mens Dr. Jekyll blev en kende for fad. Jeg er ofte imponeret over Kurt Ravns spændevidde inden for teater, film og sang. Selvom jeg holder mest af ham som skuespiller når rollerne har dystre sider så fungerede han fint som Jekylls trofaste ven John Utterson. Visuelt var jeg glad for Hospitalsfolket (fx Rasmus Fruergaard og Jesper Paasch), glædespigerne (fx Linnea Stenbeck) og den moralske anløbne Biskop (Martin Loft). Scenografien, belysningen og kostumerne gav en perfekt ramme for historien og takket være den kriminelle underverdens sangstemmer blev det faktisk til en god musical oplevelse. Hvor pompøs musik, perfekt belysning og store stemmer gav liv til den oldgamle historie om kampen mellem det gode og det onde.

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

- Et Synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


 Dramatisk idé:STEVE CUDEN / FRANK WILDHORN. Manuskript og sangtekster: LESLIE BRICUSSE. Musik: FRANK WILDHORN. Iscenesættelse: DANIEL BOHR. Scenografi og kostumer : PAUL FARNSWORTH. Musikalsk indstudering: PER ENGSTRÖM. Oversættelse: KAREN HOFFMANN. Rollelisten:Dr. Jekyll / Mr. Hyde - Tomas AmbtKofod. Lucy -  Julie Steincke. Emma - Camille-Cathrine Rommedahl. John Utterson - Kurt Ravn. Sir Danvers Carew - Carl Christian Rasmussen. Simon Stride - Christian Berg. Biskoppen af Basingstoke -    Martin Loft. General Lord Glossop - Simon Duus. Lady Beaconsfield - Ulla Sell. Spider - Kim Hammelsvang Henriksen.

I øvrigt medvirker Mark Agerskov, Rasmus Fruergaard, Søren Bang Jensen, Jesper Paasch, Jenny Asterius Persson, Isabel Schwarzbach, Linnea Stenbeck, Anders Teigen, Anna Vaupel, Frederikke Vedel, Nana Mathilde Veileborg Bjelka og Oliver Monsrud Lundqvist, m.fl. Du kan læse mere her

Comment

Comment

Botaniske Have Aarhus 2016

Fotocopyright Forbrugermania

Det ligner en gigantisk larve fra en halvdårlig Sci Fi spillefilm men der er alligevel noget dragende over den semitransparante struktur og da vi først har indtaget den botaniske have er jeg målløs over hvor fantastisk en oplevelse du kan finde i Aarhus til den nette sum af gratis!

De interaktive elementer er måske ikke helt gennemtænkte eller synderlige informative og jeg er ej heller overvældet over mængden af sommerfugle i den store kuppel. Men plantelivet, variationen og præsentationen af samme er fuldt på højde med Randers Regnskov eller det tropiske hus i Odense Zoo.
 

Jeg har en svaghed for flotte parkanlæg, Japanske haver og orangierer hvorfor jeg gerne trasker rundt i alverdens drivhuse når jeg er på rejser, men af uvisse årsager har jeg ikke besøgt den botaniske have i Aarhus siden engang i 80erne. Denne skamros er således ikke skrevet af en stamkunde eller plantekender af en anden verden.

Næste gang togskiftet skal ske i den jyske hovedstad opfordres du til at svinge forbi drivhuset over dem alle, som du kan læse mere om her, eller hvis muligheden byder sig så planlæg en dagtur til det grønne anlæg hvor isen åbenbart er usikker året rundt. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

 

Comment

Comment

Dig & Mig for Altid af Kenneth Kreutzmann på Aveny T

Fotocopyright Aveny-T

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Da den økonomiske optur i nullerne svøbte den danske middelklasse i fladskærme, firehjulstrækkere og friværdi var lydsporet som oftest på dansk. Sangene var alle proppet med oldgamle smerte hjerte rim og budskabet om at overfladen var det nye indhold. Takket være gennemtænkte marketingskampagner og nye streamingsmuligheder oplevede den danske popmusik således en genopblomstring ingen i 90erne kunne havde forestillet sig. Med musicalen Dig & Mig For Altid genbesøger vi det gyldne årti, og takket være nyfortolkninger af den humoristiske slags, bliver det på ingen måder et kedelig gensyn med Medina, Nik & Jay og alle de andre distanceblændere.

fotocopyright Aveny-T

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Fordelt på to akter afvikles lidt over 30 danske pophits som du aldrig har oplevet dem før. Pludselig bliver LOC’s Undskyld So til en underholdende undskyldning fra en vestegns taberdreng (Niels HP) til en nu afdød ekskæreste, Medinas Dybt inde i mig, gemmer sig en rådden sjæl bliver starten på en indgangsbøn og Natasjas evige gyldige Gi’ Mig Danmark Tilbage bliver den harme kritik af tingenes tilstand fra prædikestolen. Teknisk stiger sværhedsgraden da Brødrene Olsens Smuk Som Et Stjerneskud synges af Line Krogholm i et on/off key arrangement enhver amatørsanger vil kunne forstå. Personligt er jeg helt vild med Lars Bom’s dystre fortolkning af Nephews Gå Med Dig og havde gerne set musicalen udforske den mørke side af popmusikkens banale ord  endnu mere.

fotocopyright Aveny-T

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Generelt er hele første akt underholdene og vellykket. Her er der rørende scener, platte jokes og morsomme dansende håndværkere. Her passer kirkerummets mange aktører ind i sangskatten og ingen falder ved siden af stereotyperne. Sceneudtrykket er en moderne dansk folkekirke og det fungerer faktisk rigtig godt. Desværre fejler andet akt på flere punkter og den samlede vurdering havner på fire modvillige dæksler. Dels fungerer Nik & Jays lyriske fejlskud ikke som Gospel, dels tager de skæve karakterer på scenen overhånd og så savner jeg de originale ideer. Alkoholikernes baggårds medley af Pharfar og Djämes Braun m.fl. fungerer dog ganske fint og budskabet om kærlighed rammer også rent. Underholdningsværdien var dog lav i andet akt og selvom jeg fandt det imponerende at Pernille Højmark ikke brød ud af rollen selvom hun faldt af scenen så ændrede det ikke på helhedsindtrykket.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Musik & tekst: Medina, Rasmus Nøhr, Sys Bjerre, Nik & Jay, m.fl. Iscenesættelse: Kenneth Kreutzmann Manuskript: Ida Maria Rydén & Kenneth Kreutzmann Scenografi & kostumer: Rikke Juellund Arrangementer & kapelmester: Joakim Pedersen Medvirkende: Pernille Højmark, Lars Bom, Line Krogholm, Mads Hjulmand, Mikala Bosetti, Niels HP, Joakim Pedersen, Minh Le, Veronika Voetman Spilleperiode: 22. januar - 12. marts 2016 på Aveny-T

Comment

Comment

Døden i Venedig - Drengen i Venedig

fotocopyright Thomas Petri

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Min første indskydelse var at opridse de forskellige fortolkningsmåder af stykket ”Døden I Venedig” og derpå sammenflette dem i en slags analyse der understregede hvorfor jeg opfattede historien som et spejlbillede på Europas udvikling. Det viste sig dog hurtigt at blive en omgang akademisk tekstanalyse uden megen morskab og hvis det endda er ligegyldigt for skribenten selv, kan jeg ikke forestille mig det gør gavn for nogen andre. I stedet vil jeg fokusere på oplevelsen, håndværket og pragtpræstationen af Nicolas Bro i det vi kan kalde en slags rosende omtale uden megen kritik.

fotocopyright Thomas Petri

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Det er længe siden jeg har besøgt Folketeatret på Nørregade og selvom adressen er den samme er indretningen opgraderet til ukendelighed. Selvom det både var tiltrængt og vellykket var jeg alligevel lidt glad ved at finde Hippodromen og Nicolas Bro som jeg kendte dem. Bænket midtfor og tæt nok på at alle Bros finurlige ansigtsudtryk kunne aflæses nød jeg afviklingen af denne ordtunge dobbeltmonolog, fremført af en skuespiller der rummer så meget at det let kan blive skræmmende.
 

fotocopyright Thomas Petri

I dette stykke skiftede Bro hovedsagligt mellem rollerne som en ung polsk skønhed af en dreng på 12, 13, 14 år og en intellektuel tysker hvis fascination for sit eget køn holdes fra døren med skabelsen af kunst. Begge er de på ferie i den smukke by Venedig hvis vandfyldte gader, gamle huse og betagende sandstrande ville udgøre den perfekte ramme for en kærlighedshistorie hvis det ikke var fordi turister såvel som lokale faldt om som fluer grundet pestens tilbagekomst.

Historien om de to fortælles fra den voksnes synspunkt selv når den unge dreng lader os få et indblik i sit sjæleliv. Uskylden der beundres, perversionerne der holdes stangen, kærligheden der buldrer og de mange moralske kvaler er således alle fortolket ud fra en voksen mand uanset hvem af de to hovedroller der siger replikkerne. Hvis du kun forstår stykket som en aldrende mands længsel efter ungt kød misser du noget essentielt, hvis du omvendt tror det kun er en opfordring til at leve livet helt fri for lænker overser du advarslerne forfatteren mener et moralfrit liv vil medføre. Hvis du til gengæld stirrer dig blind på metaforer og forstår teaterstykket som en lang diskussion om Europas undergang så er megen af morskaben gået tabt. For teaterstykket er vitterlig en underholdende nedsabling af vores egen forfængelighed, moralske dyder og tåbelige dogmer. Hvorfor jeg med god samvittighed kaster fem dæksler efter teateroplevelsen, der tydeligvis har en masse på hjertet og endnu mere på scenen.

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.  


Dramatiker: Jakob Weis efter Thomas Manns romanInstruktør: Christoffer BerdalScenograf: Nina FlagstadMedvirkende: Nicolas Bro. Du kan læse mere her

Comment

Comment

Fra Filmhylden Nr. 3

fotocopyright forbrugermania

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Selvom bloggen her ikke flyder over med betragtninger om popcornvenlige action brag, folkelige revyer og ligegyldige erindringsbøger så er der intet galt med at søge eller producere underholdning af den lette slags. For hvem har ikke brug for et frirum fra verdens grumme realiteter og barske historier. Desværre kan alverdens flødeskumslagkager, rutsjebaner og lattermilde folkekomedier ikke rigtig dulme mit verdenssyn. Hvilket selvfølgelig gør mig til en grum samtalepartner, men som også kan være en fornøjelse at følge gennem kunstverdens utallige svar på livets store spørgsmål.

Hvilket på den ene eller anden måde kommer til udtryk i denne omgang af fra filmhylden der omhandler thrilleren The gift, metafilmen Third Person og det historieske rets-drama Tavshedens Labyrint. Tre film der på overfladen ikke bare tilhører forskellige genrer men også er målrettet hver sin egen målgruppe. De tre uens spillefilm behandler dog hver især grænserne for vores personlige ansvar for fortidens forbrydelser. Har du som bøddel ansvaret for offeret der aldrig kommer videre, har du som efterkommer arvet synden fra dine forfædre og hvordan lever du med skylden fra din egne fejl?

fotocopyright Forbrugermania

The Gift

Instruktøren (Joel Edgerton) der også har skrevet manuskriptet  spiller selv den kiksede antihelt Gordon. Hvis menneskelige evner i bedste fald kan defineres som akavet.  Historien formidles dog via det succesfulde ægtepar Simon (Jason Bateman) og Robyen (Rebecca Hall) hvis nydelige overflade dækker over en del hemmeligheder og fortielser.
 

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=B6iyAzJuTtY&w=854&h=480]

The Gift er en vellykket thriller der formåer at holde handlingen realistisk og budskabet tydeligt. Hvor rollefordelingen mellem helt og skurk langsomt udfordres gennem handlingen. Historien er fyldt med små gys, barske åbenbaringer og indsigtsfulde øjeblikke. Strukturen er velkendt hvorfor overraskelserne alle skal findes i detaljerne og filmens værdi i spørgsmålene den rejser. Kan du rumme din fortid? Er du i dag et bedre menneske end da du ikke vidste bedre? Udgivelsen har derudover noget så sjældent som ekstramateriale der er værd og se og forklaringer på hvorfor slettede scener ikke nåede med i den endelig film.

Du kan læse mere her

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

fotocopyright Scanbox

Tavshedens Labyrint

Den kollektiv skam ethvert samfund tumler med er sjældent noget nogle nyder at bearbejde, men for ofrenes skyld er det altid nødvendigt at vi erkender, anekender og forløser. Uanset om det drejer sig om dystre minder fra kolonitiden, glemte folkedrab, strukturelle racisme eller systematisk fejlbehandling af marginaliserede grupper. Det er selvfølgelig hårdt som samfund at erkende vores sandheder måske bygger på løgne, forglemmelser og fortielser.

Dramaturgien fungerer men symbolikken bliver tider så klodset at det hæmmer oplevelsen. Retsopgøret bliver dog hverken tungt, skingert eller uvedkommende. Det er en fornøjelse at se almindelige mennesker gennemtravle fortidens synder begået af andre almindelige mennesker. Dette er utvivlsomt hverken den bedste eller sidste spillefilm om emnet. Men det er den første der ikke søler rundt i skyldsspørgsmålet men udelukkende forsøger at forklare hvorfor opgøret er vigtigt for ofrenes skyld. Instruktøren (Giulio Ricciarelli) formår at pensle mange uhyrligheder frem ved ord og simpel mimik. Vi tramper således ikke rundt i skrækbilleder fra fortiden eller gennemlever den ene dødsscene efter den anden. Det er dygtig gjort.

Du kan læse mere her

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=1_sOPpWMDcY&w=854&h=480]

Third Person af Paul Haggis

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Jeg kender flere der vil opleve Third Person som en omgang fortænkt, indforstået omgang metaævl som er unødvendig kompliceret og forvirrende. Jeg selv elsker dog filmen og var vild med de mange sammenfletninger og fragmenter der blot var variationer over det samme skyldsspørgsmål (forfatterens dæmon). Filmen forsøger ikke at holde meningen hemmelig eller sammenhængene skjult, men hvis du ikke vant til fortolkninger bliver det ganske rigtigt svært at følge med.  Hvis du til gengæld har styr på vands symbolske betydning i drømme vil meget blive afsløret i åbningsscenen. Hvad du skal se efter og hvordan det hænger sammen forklares fornemt via vores hovedperson (Liam Neeson) inden ”første kapitel” er slut. Fortællingen er spredt ud på tre forskellige kærlighedshistorier i henholdsvis Paris, New York og Rom. Hvor komplikationerne mellem parterne skifter mellem det banale til det utrolige. Hvor alle bærer på sorgfulde hjerter og kyniske masker. Hvor fortidens skygger hindrer nutidens lykke. Kvinderne kredser måske nok om mændene i filmen men overstråler uden problemer deres mandlige modparter. Olivia Wilde er fremragende som den smukke ødelagte dukke Anna, Mila Kunis rørende i moderollen Julia og Moran Atias forførende som den handlekraftige Monika.

Du kan læse mere her

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Comment

Comment

RÅCHOKTEKSTERNE af Steven Hall

Fotocopyright Klim

For logistiker, lingvister og kalligrafer er denne bog fyldt med ordlege af næsten pornografiske dimensioner. Hvad er sandt, hvad er virkeligt og hvordan ved du dette.Bogen er fyldt med filosofiske, begrebsteoretiske og interessante problemstillinger. Der både udfordrer dig som læser, men også rammerne for det trykte medie.

Spørgsmål som hvem er du i virkeligheden, og hvad var du før, er umulige at besvare men derfor kan man jo godt forsøge alligevel. Det er hvad vores hovedperson Eric Sanderson kæmper med igennem hele bogen.

Foretællingen starter midt i Erics 10 nervesammenbrud siden hustruens død for 3 år siden. For hvert nervesammebrud vågner Eric op uden at huske noget eller genkende noget. Via breve efterladt fra sit fortidige jeg guides han til psykiatrisk hjælp. Her er der behagelig samtale, velmenende ord og diagnosen psykotropisk fugue at hente. Som i filmen "Memento" forsøger Eric at holde stumperne af sin personlighed sammen, hjulpet på vej af fragmenterne den første Eric sender ham. Hurtig bliver det klart alt ikke er så simpelt som en psykisk lidelse. Noget er efter ham, noget der dræbte de forgående udgave af Eric. Han skal ikke bare finde sig sig selv, sandheden om hustruens død, men også overleve en ukendt fjende.Bogens handling er inddelt i forskellige afsnit, men det er lettest at splitte mønsteret op i tre. Den første del minder om filmen "Memento" og handler om et menneske uden personlighed. Et menneske der har et navn, og intet andet. Formodes at have en fortid og måske en fremtid. Hvem kan man stole på når man ikke engang genkender sig selv. Den anden del minder om universet fra "Matrix" filmene. Hvad er virkeligt, og hvordan ved du det er virkeligt. Hvis verden du lever i er en illusion hvordan ved du så hvor illusionen starter og slutter. Den tredje del minder mest af alt om hvaljagten fra "Moby Dick". Fjendebilledet gennem alle tre dele er som taget direkte udfra "Jaws" af Steven Spielberg. En kæmpe intelligent haj der lever af dig og din hukommelse.

Når man først indser at fortiden og fremtiden høre til bevidstheden, og du kan ændre bevidstheden i nuet, er man allerede suget ind i handlingen af bogen. Bogen er utrolig fængende, udfordrende og stiller alle de rigtige spørgsmål du som læser selv skal tage stilling til. Der er hele passager som med fordel kunne bruges i metodeundervisningen på forskellige universitetsstudier. Hvis du f.eks. har problemer med begrebsafklaring, den sproglige vending, absulut relativisme er denne bog et godt sted at starte. Hvad er f.eks. forskellen mellem vand og begrebet vand, og hvis du ved det, gør det så nogen forskel?"Råchokteksterne" kaldes af forlaget en eventyr-psyko-thriller med litterære og filmiske over-og undertoner i én stor skøn blanding. Det kan lyde rodet, mærkeligt og forvirrende men det er en helvedes sjov rutschebanetur ved siden af Eric Sanderson. Der enten giver et skræmmende indblik i en mental syg persons begrebsverden, eller åbner en ny dimension til verden som vi kender den. Du bestemmer.

- Et sysnpunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Oprindelig bragt i 2008 ved og i gratisavisen Urban. Sidenhen levet et ukendt liv på en mine talrige hjemmesides datalager. Ledte efter den i dag og opdagede den ikke længere var online. Hvorfor ordene igen er at finde på din skærm.

Comment

Comment

ARKEN - BJØRN WIINBLAD

Copyright Forbrugermania

Bevæbnet med rabatkuponer, politikken plus kort og småmønter tog jyderne omkring Ishøj for en omgang moderne kunst. Det var mange udstillinger og en voldgrav siden jeg sidst havde besøgt betonklodsen med de spidse ende, store drømme og blakkede fortid. Men som altid var det en fornøjelse at svinge forbi Ishøjs flagskib (her tænker jeg ikke på Danmarks største Ilva) og modsat så mange andre kunsthaller er der altid følelsen af plads og ånderum på Arken.

Det kan aldrig være mængden af en ting, der er forkert – det kan kun være kvaliteten. Jeg lægger lige så mange tanker, lige så mange overvejelser og lige så stor iver efter at gøre det rigtigt i mit arbejde, når jeg laver indpakningspapir, som jeg gør, når jeg skaber en dekoration til den Kongelige Ballet…

— Bjørn Wiinblad, 1981

Vi var dog ikke de eneste denne lørdag og den midlertidige parkeringsplads havde flere udfordringer end ledige pladser. Uanset hvad glæder jeg mig til at se den færdigevision for Arken. Det er muligt Danmarks største Gyngehest ikke gør det for mig, men så er der heldigvis så meget andet i planerne bag Arkens fremtidige udtryk.
 

fotocopyright Forbrugermania

Uanset om du kender kunstneren eller ej så vil du utvivlsomt have stødt på mandens kunstproduktioner. Da han har stået bag alverdens plakater, udsmykninger, gavepapir og teaterkulisser med mere. Jeg selv ejer intet med de spidse næser og tvivler på mange moderne hjem har plads til keramikkreationerne. Men mandens farverige univers indeholder en masse andet jeg gerne gad eje men nok aldrig får råd til. Stellet skabt til kongefamilien i Persien er en af de uvurderlige kunstværker der æggede min indre samler.  Det kæmpe vægtæppe skabt til og i Portugal var også ganske fængende, mens de fleste borde, finurlige figurer og høje vaser mere rummede end vis humoristisk distance til skandinavisk design.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose. 

Comment

Comment

Inde midt i midten af Kødbyen

Fotocopyright Forbrugermania

Hvad Kødbyens bygning nr. 55 tidligere rummede ved jeg ikke, men i dag finder du her det Fotografiske Center. Lige ved siden af et crossfit center og tre stenkast væk fra de prætentiøse restauranter der dyrker den industrielle stil, kan du således kaste dig ud i lange filosofiske overvejelser og diskussioner om fotografiets sandhedsværdi. Vi gæstede stedet denne lørdag for udstillingen Rewritting History, der måske nok er en del af festivallen CPH:DOX men sagtens kan stå alene.

Viden er et spørgsmål om de sociale, historiske og politiske forhold, hvorunder udsagn eksempelvis kommer til at tælle som sandt eller falsk.

— Michel Foucault, Archaeology of Knowledge

Udstillingen syner ikke af meget og jeg har svært at få det fysiske rums samspil med videoprojektionerne til at være noget specielt. Ligeledes finder jeg den tematiske ramme fortænkt, forældet og lidt ligegyldig. Men hvis du fortsat tror et fotografi er et fastfrosset sandhedsvidne eller dokumentar er andet end subjektiv iscenesat virkelighed så er det muligt du vil få mere modspil af udstillingen. Til gengæld elsker jeg den simple tilgang til dokumentariske kortfilm. Der er blot en serie lærreder i forskellige størrelser spredt ud over et stort lokale, hvor du stående eller sidende så kan indtag film der er tre min korte eller 50 min lange. Du skal blot tilslutte de udleverede høretelefoner og indtage hvad du orker. Filmene afspilles i loop og du kan tilgå dem som du lyster. 

Fotocopyright Forbrugermania

Jeg nåede at se fem af filmene og her var Reach, Grasp, Move Position, Apply Force af Kajsa Dahlberg den bedste. Dels var det et skræmmende indblik i hvordan TMT modellen fortsat bruges globalt og en understregning af at jeg aldrig skal arbejde for UPS. Hvis du aldrig har tænkt over de menneskelige konsekvenser ved globaliseringens pres på prisstrukturerne så anbefaler dig at dette indblik i arbejdet på Amazon kæmpe lagerbygninger. Det er måske nok let at glemme ved Webhandel, men der kværnes fortsat mennesker af kød og blod på det globale arbejdsmarked. 

Hvis du har 25 kr. i overskud og mod på en omgang kortfilm er besøget selvfølgelig oplagt. Hvis du omvendt er lidt i tvivl kan du altid læse med over på Kulturkongen først, hvor anbefalinger af den korte slags i selskab med kongekroner guider kulturforbrugere på rette vej. Jeg støtter selv op om foretagendet med ord og anbefalinger. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Comment

Comment

Kulturforbrugeren nr. 2

Fotocopyright Forbrugermania

Det er let at miste sig selv i en verden der kun forsøger at forme dig som forbruger. For selvom du er den eneste der har ansvaret for hvad du spiser af både åndeligt og fysisk føde så bombarderes du konstant af tilbud om at købe/forbruge. Hvilket sjældent fører til andet end lommesmerter og tomme kalorier. Jeg har af samme grunde just påbegyndt en tvungen genopdagelse af analoge medier, biblioteket og oplevelser af den billige slags. 

Det jeg i 90erne elskede ved Napster var genopdagelsen og den lette adgang til glemte TV jingler, computerspils soundtrack og koncertoptagelser ingen havde hørt i årtier. Siden blev den nostalgiske elektroniske bølge hurtig udskiftet med en ligegyldig piratudgave af den kommercielle verden. I dag jager jeg i stedet de glemte minder på alverdens loppemarkeder og i de små provins genbrugsforretninger. Hvor kassettebånd med f.eks. Kliche og skæve Jazz udgivelser på vinyl kan indkøbes for små penge og afspilles på hardware der var højeste mode i 80erne.

fotocopyright forbrugermania

Hvis du savner musik og pengene er få kan du f.eks. oprette dig som gratis bruger på Deezer eller låne musikken via BibZoom. Du kan også købe diverse brugte musikudgivelser på loppemarkeder der alle steder bugner med kassettebånd, lper, cder og spolebånd. Proppet med hits og for længst glemte ørehængere fra enhver tidsperiode. Eller blot svinge forbi dit lokale bibliotek og ganske gratis rage diverse udgivelser ned fra hylderne. Den seneste uge har jeg bl.a. hjemslæbt udgivelser af B.B. King, Monica Zetterlund og soundtrack til Kill Bill Vol 2.

Det er selvfølgelig lettere at indtage filmoplevelser via internettet, men dels koster de fleste streamingtjenester mange penge og dels er udbud/kvalitet fortsat begrænset. Men hvis du absolut ikke gider VHS/DVD/BluRay/Laserdisc eller klassisk flow-tv så kan du streame gratis film hos filmstriben. Her har jeg selv just set den norske drama TV serie Tungt Vand - er din smag en anden kan du altid se Dum & Dummere 2 samme sted! Jeg bruger selv Bonanza tjeneste hvor dokumentar også streames. Men ellers har jeg nydt alverdens DVDer fra biblioteket. Set Broen & Broen II, genset Twin Peaks, indtaget Life of Pi, Killing Them Softly, Pasoline CollectionMy Boy Jack, ShortCuts m.fl.

fotocopyright Forbrugermania

Jeg selv er dog gladest for kalibreringen af mit verdensbillede via det skrevne ord. Favoritter haves og biblioteket er fyldt med bøger af dem. Senest har jeg læst verdens første Twitter Roman - Black Box af Jennifer Egan. Dan Fantes "A Family's Legacy of Writing, Drinking and Surviving" der som altid indeholder en masse eksplicit sex, druk og narkomisbrug men samtidig rummer poesi og kærlighed. Jeg har også forsøgt mig diverse grafiske romaner og voksne tegneserier og har således fået opdateret min Doonesbury viden, erkendt at Harvey Pekar hverdagsliv ikke fungerer som tegneserie for mig og opdaget af Marens udgivelser rummer en masse udover komik.

Så hvis du er træt af idiotiske samlebånds tv serier, drukner du i reklameaviser fra de lokale supermarkeder og synes du din nærmeste boghandel kun sælger kontorforsyninger bør du gør en indsats for et bedre åndsliv. Det kan heldigvis ske uden dybe lommer. For uanset om du traver rundt i skoven lyttende til oldgammel lydbog, besøger museer på gratis dage eller fordyber dig filmudgivelser ingen reklameblokke flyder over med så vil du hurtig kunne mærke fremgang i krop og sjæl. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

 

Comment

Comment

Privatliv sikret via folie #2

fotocopyright Forbrugermania

Hvis du som jeg bor i etagebyggeri vil du utvivlsomt have udkik til naboer fra et eller flere af vinduer, selvom Farum Midtpunkt var tænkt som en parcelhusby i lag med størst mulig privatliv har jeg dog et værelse på stueetagen hvor naboskabet bliver en anelse for intimt for mig. Det kunne uden tvivl løses med persienner eller gardiner, men dels samler disse støv og dels glemmer jeg at trække dem fra næste dag. Hvilket i hvert fald ikke er godt for stueplanterne.

I don’t know why people are so keen to put the details of their private life in public; they forget that invisibility is a superpower.

— Banksy

Jeg har tidligere med stor succes blændet grimme udsigter med sandblæst vindus-folie som også er et oplagt valgt til badeværelsevinduer. Denne gang har jeg dog valgt et semitransparent mønster  i  håbet om det både vil være deokrativt og værne om privatlivet.

fotocopyright Forbrugermania

Som altid er det lidt af en udfordring at have folien udrullet i et døgns tid inden opsætning, men takket være mit 2.4 m lange spisebord går det lige. De stiplede linjer og logoer  er udelukkende påtrykt foliens baggrund så du behøver ikke at frygte dit vindue bliver til en reklamesøjle.

Som altid tilrådes præcis opmåling, tålmodighed og accept af fejl. Jeg valgte at sakse udklippe folien og sørgede for 2-3 mm i overskud hele vejen rundt. Som siden blev fjernet med hobbykniv/skalpel. Det er vigtigt ikke at skære i gummilisten rundt vinduet. Ved at skrabe ruden ren inden opsætning mindsker du risikoen for skader på folie og sikrer bedre klæbning. Det er let at tilpasse foliens placering så længe den er våd.

Da jeg for tre år siden første gang testede folie gik mangt og meget galt, jeg havde ligeledes ikke det bedste udstyr eller kendskab til mediet. Siden da er jeg både blevet mere foliehærdet og fået en forstøver der via håndpumpe giver et ensartet spray af montgevædsken. Det gør det langt lettere at opsætte folien alene. 
 

Testen er udført i dag, men været planlagt længe. Produktet er fra foliekniven.dk der også har stået til rådighed med svar. Fejlene er således min egne og det samme er kritikpunkterne. Jeg var mere imponeret over trykforstøveren end selve folien. Der dog levede op til ideen om semi-transparent beskyttelse af privatlivet. Men grundet tykkelsen kommer der let fold i folien. Hvor luftbobler kan fjernes med stædighed og i værste fald punkteres med en nål, kan du desværre ikke redde / udglatte folder igen. Det var ligeledes svært gennemskue hvilken side der er bagside / folie før opsætningen, men via malertape var det faktisk let at skille de to lag fra hinanden!  Selvom der kom enkelte fold  på min folie er det kun tæt på at de er synlige og helhedsindtrykket er såmænd ganske flot. Det bliver dog ikke en fornøjelse at vaske vinduer rene med fold i folien hvorfor bedømmelsen kun havner på fire dæksler denne gang. Til gengæld får trykforstøveren min varmeste anbefalinger!

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Comment

Comment

Baker man is baking bread...

fotocopyright forbrugermania

Jeg ved ikke om det var tieren for Meyers bakeoff bolle i kvickly bageren, det elendige toastbrød fra netto eller det faktum at jeg aldrig har set Den Store Bagedyst men jeg har længe overvejet at indkøbe en bagemaskine. Dels fordi jeg ikke orker at ælte og blande brød selv og dels fordi jeg gerne vil styre hvad jeg spiser. Desuden er nybagt brød vitterlig en fornøjelse for alle sanser og forstår godt de ejendomsmæglere der tyer til dette kneb når huse skal sælges.

fotocopyright Forbrugermania

Som enhver anden prisbevidst jyde forsøgte jeg med overblik over udbud, muligheder og prisniveauer. Det viste sig der var et hav af maskiner mellem 800-1600 kr. der kunne forskellige ting men sjældent fik ros i anmeldelser. Enten lovede de mere end godt var eller også blev brødet ødelagt af bageklinge. 

Da jeg så faldt over en ganske tilforladelig lovprisning af discointmaskinen fra Mellssa og jeg godt turde satse 250 kroner (dvs det der svarer til 10 Boller og to hvedebrød fra Meyer) på projektet var beslutningen let. Ti brød senere er det eneste jeg fortryder at jeg ikke købte en brødmaskine for år siden. Da hardwaren er bedst til lyse brød har jeg holdt mig til durumbrød, franskbrød, hvidt brød, sandwich og havregrynsbrød. Variationerne er således mest tilpasning i mel og sukkermængder. Det tager cirka tre timer og så har du en brødklods der dækker to personers daglige behov. Det koster knap fire kroner at lave et brød og her udgør eludgiften 25% af den samlede pris. Kritikpunkterne er banale. Det er f.eks. ikke overdreven let at tage æltevingen ud af maskinen efter bagning. Det er irriterende nogle meltyper opgøres i ml mens andre er i gram. Der måtte gerne være en beholder til nødder og hvis lydniveauet på bip kunne sættes ned var det ønskværdigt. 
 

fotocopyright Forbrugermania

Men hvis du drømmer om en billig genvej hjemmebagt brød der aldrig går galt så kast endelig lidt penge efter maskinen her. Find din lokale tørgær pusher og beslut dig for meltyper så er du godt kørende på ingen tid. Det er simpelt at fylde, rengøre og bruge.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose. 

Du kan læse mere om maskinen her, en testsamling finder du her på dansk og her på engelsk.


Comment

Comment

Thor Fumler IGEN Med Folie #1

Copyright Forbrugermania

Siden jeg forlod de trygge familierammer som teenager har jeg skiftet bopæl en 16-18 gange. Jeg har boet i Kolding, Odense, København, Berlin, Lissabon, Aars og flere steder i Farum Midtpunkt. Jeg har indrettet kollegier værelser, dele lejligheder, rækkehus, andelsbolig og lejemål i almen bolig. Hvert eneste hjem har lært mig noget om indretning, i sådan en grad at jeg i dag besidder erfaringer med alverdens slags boremaskiner, tapetklister og folietyper. Det har ikke altid været lige let, billigt eller kønt. Men det har altid været sjovt og årsagen til jeg fortsat tester diverse dimser, indretningsfif og lavpraktiske gør det selv løsninger. Denne gang er der tale om opsætning af magnetisk folie og whiteboard folie fra foliekniven.dk - Hvor jeg tidligere har testet forskellige ting fra. Som altid har jeg frie hænder, vilde ideer og mere nysgerrighed end fagviden. Heldigvis besvares alle mine spørgsmål og kritiske betragtninger hurtigt og professionelt. Indlægget her dog baseret på mine erfaringer, betragtninger udledt af testen. Folie opsættes, vrides, nedtages og brugsanvisning misforstås med vilje. 

shiny and new

Selv hvis du ikke flytter lige så hyppigt bør du tænke dig om inden opsætning af folie. Det er nemlig ikke let at skifte mening når den først sidder der.  Folie fra ruder efterlader ingen mærker men kræver håndkraft og stædighed at fjerne igen, mens folienedtagelse fra laminat/tapet vægge ikke kan ende smukt. Jeg havde en løs ide om at whiteboard altid kunne være praktisk og hvorfor ikke gør den magnetisk? Hvilket ville ske ved først at opsætte et magnetisk folie efterfulgt af whiteboardfolie (i fremtiden vil du kun skulle opsætte et lag folie da foliekniven udfaser tolagsmodellen og istedet laver whiteboardfolie der er magnetisk), men da jeg så hvor "skinnende" den hvide folie var blev ideen med det samme opgivet.  I stedet valgte jeg en hybrid og en dekorativ løsning. 

Den magnetiskefolie er let at klippe (køkkensaks) men ikke så let at skære (hobbykniv) så jeg valgte at udklippe folien i forskellige cirkler og firkanter. Cirklerne blev opsat i et selvvalgt mønster på en hvid laminatplade i mit køkken. Hvilket både gav en god kontrast farvemæssigt og brød med de mange kanter et nyt HTH køkken ellers så let drukner i. Jeg valgte at udstyr foliefladerne med forskellige slags magneter og for sjov to øjne til den største cirkel. Folie blev både opsat med montagevæske og tør opsætning. Begge dele fungerede fint. 

Ved min hoveddør på første sal valgte jeg en våd opsætning af whiteboard folien. Dannebrog krydset fungerede dog ikke perfekt og luftlommer skulle fjernes med stædighed. Til gengæld er jeg rigtig glad for indramningen af whiteboard med to stykker firkantet magnetisk folie. Det bryder stilen en smule og øger funktionaliteten. I den lokale boghandler blev en magnetisk tavleklud indkøbt for en lille formue mens kopiproduktparadiset Tiger havde et sjovt magnetisk puslespil for en tyver. Jeg kunne ikke finde nogle forretninger der solgte whiteboardmarkers i en magnetisk udgave så vi er ikke helt i mål med projektet. Som helhed fungerer det rigtig godt og så længe man bruger whiteboard markers og intet andet holder folien fint (folie kan ikke tåle sprit!). 

Jeg er ganske tilfreds med slutresultat både visuelt og funktionelt. Jeg har absolut intet at udsætte på brugsanvisningen der både indeholder alle de nødvendige informationer, et QR link til opsætningsvideo og generelle gode råd. Jeg var positiv overrasket over hvor let det var at klippe i den magnetiske folie. Montagevæsken fungerer, selv hvis du blander forkert eller glemmer sprit - det kan dog ikke anbefales. Folien opsættes også uden problemer i denne størrelse selv hvis du ikke har udrullet den i et døgn, men hvis du skal opsætte en hel rulle skal du for din egen skyld og slutresultat følge anvisningerne! Det var min oplevelse at whiteboardfolien ikke var let at håndtere men takket være størrelsen opsat stødte jeg ikke på problemer. Folien er for skinnende hvid til min smag og for alle de der ofte bruger permanent marker savnes én løsning på fjernelse (når nu sprit ikke virker). Det er dog kun enkelte detaljer hvorfor vi havner på fem dæksler.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Comment

Comment

Djøf med Løgn II - Medarbejderen slår igen!

fotocopyright Nicholas Følsgaard

Selvfølgelig dør ungdommelig idealisme med tiden, uanset hvor blåøjet du måtte have været.
Langt de fleste af os fylder hullet drømmene efterlod med kynisme, realkreditlån og tomme arbejdstitler. I de danske kontorlandskaber kalder vi disse Katatoniske mennesker for Djøf'er - der fanget bag hver deres hævesænke bord bearbejder alverdens excel ark og powerpoint præsentationer, således magtensfolk aldrig ser andet end søjlefremgang og farvestrålende versioner af tidens mest hypede ledelsesfloskler.  Disse virkelighedsfjerne bobler fungerer både som et fængsel og en parallelverden. Det er let at glemme "virkeligheden" når man kun ser den gennem talkoloner og omtaler den i slagord. Hvilket utvivlsomt forklarer det elastiske forhold til etik, sandhed og ulovligheder magtens embedsmænd alle besidder. Det kunne man skrive mange grumme og depressive historier om, heldigvis er det også råstoffet i Per Helges satirske show Djøf Med Løgn II  

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=g3c3des9ItA&w=854&h=480]

Just som sidst er showet et tomt scenegulv med Per Helge i centrum. Her er ingen voldsomme effekter, nyskabende lyssætning eller overflod af rekvisitter. Det er blot en velklædt mand og en masse ord. Det lyder selvfølgelig som enhver anden konference hvor projektøren ikke virker, men i munden på en ægte historiefortæller er det i stedet ren magi. Den lange perlerække af absurde situationer og groteske beslutninger på dette lille provinsrådhus, fremstår både som en karikatur på en hverdag vi alle genkender og udgør samtidig rammen om vores hovedperson Per Helge - Strategikonsulent på Børne-Unge området.

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=BUaqoPyj_vA&w=854&h=480]

Det er det helt store sammenbrud / sammenstød der bygges op til i denne foretælling. Hvis tre tråde fordeles på en nisseleg der går alt for langt, lorteprojektet "Fremtidens Kommune 3.0" og så konferencen der skal sætte Per tilbage på rette spor. Det hele afvikles i ugerne op mod jul, også kendt som den sidste måned hvor alle målsætningerne fra året SKAL gå i opfyldelse. Trådene flettes med cliffhangers og bidende satire. Hovedbudskabet om at finde tid til sig selv og styrke til at sige fra toner allerede frem i starten af showet, og da vi når klimaks er ingen længere i tvivl om vigtigheden af indre sjælefred. 

Det er både en oplagt efterfølger på én succes og så alligevel lidt noget andet. Første gang Per Helge satirsk indtog Djøf-verdenen skete det med storytelling i centrum, denne gang er det den humoristiske bearbejdelse af new mangement flosklerne og deres negative effekter der udgør kernen. Det altså Djøf-indholdet og ikke formen der fylder mest på scenegulvet. Noget salens mange Djøf´ere sikkert ikke opdagede, da de blot var der for bekræftelsen, satiren og genkendelsen. Showet fungerer, satiren har bid og det danske kontorlandskab er forsat stedet drømmene om en bedre verden tager hen for at dø. Det er den oplagte underholdning for store virksomheder, kommunale enheder og statslige grupperinger. Det også spejlbilledet enhver chef bør indtage med åbent sind og arme. Hvilket utvivlsomt må være smertefuldt hvis selverkendelse ikke er et af værktøjerne chefen har adgang til. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Idé og hovedforfatter:  Per Helge. Medforfatter:  Kasper Sørensen.  Spiller på Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, 1602 København V  mellem  8. oktober – 4. november 2015 . Alle dage kl. 20.00.

Comment

Comment

Fra Teatersædet nr. 18

copyright forbrugermania

Jeg gad gerne have været med til Rimini Protokoll's Europaspil, forsøgt mig med Musical på NBT og fejret pragdage i København. Der er så meget man misser når hverdagen fyldes af kedelige opgaver og computerproblemer, men heldigvis blev der alligevel tid til et besøg i Dansehallerne, Wallmans og prøvehallerne i Valby. Jeg fandt også forbi den stilfulde cocktailbar Library Bar med den svingende kvalitet for en omgang fyraftens Jazz. Var med da det kreative dansenetværk  Shared Risk udgav deres tanker i bogform.  Det er som altid et tæt pakket program når efteråret rammer Danmark og hvis du endnu ikke har lavet planer denne weekend kan du tage med mig på Hamburg On Tour, Illusioner på Husets Teater, Madame de Sade på Betty Nansen eller se Det Andet Sted på Aveny T. Uanset hvad ses vi der ude.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose,

Copyright John Resborn

Music Box på Wallmans

Det er altid en fornøjelse at gæste cirkusbygningen og indtage Danmarks bedste dinnershow under det historiske kuppeltag. Det er professionel underholdning der formår at skabe rammerne for en hyggelig aften og samtidig afvikle unikke oplevelser på samlebånd.  Verden er fyldt med sådanne koncepter, men på vores breddegrader kender jeg ikke noget sted der matcher oplevelsen. Her tages der vare om detaljerne, mens din opmærksomhed føres rundt med spotlyset. Her indpakkes klassiske hørehænger i pompt og pragt, her tilsættes akrobatik til dansenumre  der ellers kunne føles kedelige, her antydes en masse og fremvises en del men det bliver aldrig vulgært. Her er det sjovt at være, her glemmer du tid og sted for en stund. Hvilket er en femstjernet oplevelse når alt falder på plads og flowet fastholdes gennem hele aftenen. Sådan en aften havde vi i går til premieren på Music Box. 

Copyright John Resborn

Gastronomi:Der var mangt og meget jeg havde gjort anderledes, men som helhedsindtryk var middagen en fornøjelse. Gastronomisk var vi dog på vildspor med mellemretten "Italiensk Tapas" der både er et sært label (antipasti havde været bedre) og indeholdte en omgang uheldige små retter - især Burattan var uheldig. Rødvinen var fortræffelig, velkomstdrinken som den skulle være og havde du mere hang til øl var der også acceptable muligheder her. Men hvidvinen "Heaven Hill, Zinfandel" vil jeg ligefrem fraråde. Mens tilkøbet af "Oksefilet i skiver, serveret på en variation af knoldselleri og toppet med trøffelduxelles" sagtens kan anbefales som hovedret. 
Show: Koreografien til "White Man's Soul" af Kenny Svensson var rigtig god og Teit Samsø udførelse var perfekt. Det var virkelig en hvid James Brown der førte sig struttende frem på scenegulvet. De tematiske klodser var i år mere tydelige og det var faktisk kun den misantropiske indpakning af U2s sange der virkede en anelse fovirret. Personligt bliver jeg aldrig en fan af Elton John men "The Bitch Is Back" var en flot omgang. Boy Band singalong sekvensen ramte ligeledes også ved siden af mig. Anna Netterlid, Jimmy Anderssson og Oleksiy Khilya var de cirkusartiser der skabte og sikrede akrobatikken under loftet blev udført med ynde, muskelkraft og talent. Der var imponerende løft, kælen leg med tyngdekraften og flirtende indtag af et badekar. Jeg var rigtig glad for R.O.C.K og når ens ungdoms lydspor udgør omdrejningspunktet så er man selvfølgelig let at gøre glad.

Frederik Von Wachenfeldt (musikalsk instruktør) og Johan Espeland (instruktør) har skabt et fængende show med lige netop den rette balance mellem dans, sang, komik og akrobatik. Det er muligt jeg savner Albin Ljungqvist (assisterende instruktør) på gulvet og gerne trak Frederik ned fra samme, men uanset hvad er det deres samarbejde med Johan der løfter Wallmans i København. Elin ôhgren var en dejlig tilføjelse til de kvindelige stemmer på scenen, men det er fortsat Kajsa Borg der ejer den bedste vokal. De fem dæksler gives for "Jimmy & Anna", Teit Samsø, danserne og hovedretten. 


Læs mere om Musicbox her

Copyright Anders Hjerming

FANDENS OLDEMOR gæstespil på Teater V

Det er muligt at jeg ikke så frem til en musikalsk dialog mellem PH og hans mor, men da forestillingen var slut havde jeg overgivet mig helt og holdent til Ina-Miriam Rosenbaum. Jeg var både opstemt, forstemt og overbevist om at jeg var kulturradikal da Valby blev forladt. Jeg var både imponeret over hvordan Ina fik leveret pointerne, fremvist dramaet og forklaret følelserne bag handlinger men samtidig betaget af PH's intellekt. Var skamfuld over bondenationens manglende evne til at omfavne geniet da han var i live og pinlig berørt over hvor aktuel fortidens problemstillinger er i dag. Det er muligt vi som race udvikler os men som nation sker det sørme langsomt. Vi er fortsat en flok småtskåret middelmådige selvretfærdig nationalister med hang til selvlede og angst overfor den globale verden. Det lyder selvfølgelig moraliserende og det var PH da også men showet her formår at levere pointerne indpakket i charme, ironi og humor. Tilsat musikalskefortolkninger der burde giver dybde til teksterne, stykket og samfundet omkring os. 

Copyright Anders Hjerminge

Stykkets balance er en anelse skævt, hvorfor vi bruger for megen tid på at forklare Agnes Henningsen's kvaler som en moderne kvinde i forstokket verden. Jeg er ej heller sikker på at der er nok danskere der længere kender stillingen "Lampist" til at forstå joken om samme, eller vi er nok der vitterlig ved hvad Fandens Oldemor helt dækker over. Til gengæld vil alle have en holdning til PH efter stykket, uanset hvilke forkundskaber du indtog teatersædet med. Jeg nød ordene, sangene og forklaringerne. Jeg savner fortsat PH og tror også Danmark gør. For i disse tider hvor flygtninge kan have svært ved at se forskel på diktaturet de flygter fra og demokratiet de flygter til, er det ikke altid en fornøjelse at  være del af småborgerlighed sat i system. Velfærdsstaten, kunsten, folket og nationen lider efter min mening fortsat under vanetænkningen, konformismen, den autoritære opdragelse og den victorianske kønsmoral. Således står vi som nation fortsat i stampe, det er dog heldigvis ikke tilfældet med stykket her.


Du kan læse mere om forestillingen her. Manuskript: Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum. Tekst & musik: Poul Henningsen,Bernhard Christensen, Karl Bjarnhoff o.a. Musikalske arrangementer: Emil de Waal, Gustaf Ljunggren og August Rosenbaum. Iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard Scenografi: David Gehrt Lysdesign: Mads Nielsen Lyddesign: Emil Sebastian Bøll Afvikling: Steen Olsen.

Fotocopyright LARS KJÆR DIDERIKSEN, BORA BORA

TWO-WOMEN-MACHINE-SHOW & JONATHAN BONNICI TRANS- i Dansehallerne

Jeg var faktisk underholdt i momenter, men købte hverken ideen, konceptet eller stykket. Det tog ikke mange minutter før det var tydeligt hvad der skulle ske, men det tog en halv time før vi nåede frem til noget der momentvis var underholdende. Da cirkeliagttagelserne så endelig rummede os publikummer så bølgede morskaben frem og tilbage, al afhængig af modspillet skuespillerne fik. 

Det vil meget hurtigt blive til en akademisk udredning hvis jeg skal give et fuld modsvar til hvorfor forestillingen efter min mening fejler. I stedet vil jeg nøjes med at sige at "den sproglige vending" udforsket som et teaterprojekt har nogle indbygget begrænsninger. For når  "prismen" vi udforsker ideen om sprogets magt igennem er fire skuespillere/dansere  er der allerede en skævvridning (hvad der ses, hvordan det beskrives, hvorledes det kommunikeres osv).  

Hvis dette allerede lyder som noget akademisk nonsens så prøv i stedet at forestille dig et rum uden for mange visuelle afbræk. Hvor du og andre publikummer sider i en cirkel. På gulvet står fire mennesker hvis detaljefikseret blik får liv via deres beskrivelser. Langsomt drejer disse mennesker sig rundt i lokalet og omkring hinanden. Mens den evige ordstrøm der beskriver verden omkring dem og dig vælter ud fra højtalerne. Runderne er mange og ganske langsomme. Til sidst når deres fokus til dig og de andre publikummer. Hele din person, dit væsen og virke bliver nu beskrevet af skuespillerne. De kender dig ikke, men du får liv og form via deres ord. Beskrivelsen er selvfølgelig overfladisk, begrænsende og til tider hård. Scenariet gentager sig indtil du er blevet iagttaget og italesat en 4-5 gange.Kunststykket er nu slut. Du og alle de andre efterlades  alene med tankerne om hvorledes vi betragter verden, hvordan ordene definere den og kan således i fred fundere over hvilken magt "ord" har over verden/dig/os alle sammen. Hvis det lyder som noget du har lyst til bør du svinge forbi denne forestilling, ellers er mit råd at bliv væk. 


Du kan læse mere om forestillingen her. Ide og iscenesættelse: Jonathan Bonnici og Marie-Louise Stentebjerg Iscenesættelse & proces dokumentation: Ida-Elisabeth Larsen Medvirkende: Jonathan Bonnici, Emma-Cecilia Ajanki, Piet Gitz-Johansen, Robert Logrell Lys, scenografi & kostume: Hanna Reidmar Lysteknik: Kerstin Weimers Lydkunstner: Santi Rieser Grafik & proces dokumentation: Samuel Gregory Moore PR: Gunnvá Nolsøe Produktionsassistent: Malene Geertz Administration: Projektcentret.

Comment

Comment

DEN VÆGELSINDEDE på Odense Teater

Foto: Emilia Therese

Det virkede som om Nørrebro Teater havde sendt en forestilling på besøg i Odense, eller blot havde solgt deres succesformular til de fynske teaterfolk. Men selvom der var flere gengagere fra Mågens på og bag scenen og formen så velkendt ud, så føltes det hele alligevel lidt anderledes så langt fra indre Nørrebro. Dels var det pænere, dels var det mindre provokerende og så virkede det i første akt mere som et lystspil end moderne comedy.  

Den snorlige kæde af sketches havde et fælles og yderst omskiftelig omdrejningspunkt - designeren Lulu - men ellers hang historien ikke synderlig godt sammen. Det var i stedet en moralbåret omgang underholdning om kærlighed, nogle måske vil kunne genkende som en moderne udgave af et Ludvig Holberg skuespil, mens andre blot vil bide mærke i pointerne om at lykke kræver arbejde, ofre og handling.

Foto: Emilia Therese

Forestillingen var desværre ikke synderlig nyskabende, provokerende eller overraskende. Til gengæld var den moderne underholdning i én lækker, professionel indpakning. Stereotyperne havde fået lidt glimmer og tilløbene var forkortet, men der var ingen tvivl om at det var klassiske parforhold der her blev bearbejdet og dissikreret så alle kunne genkende sig selv. Dialogen var rapkæftet og velkendt for alle os der tidligere har oplevet Ditte & Louise.  De usagte regler, uafstemte forventninger og den evige liderlighed udgjorde som altid slagsmarkerne mellem kønnene.  Med komik som forløser, rammer og formidlingsmetode. Hvorfor de fleste pointer blev hentet under bæltestedet og karikaturerne brugt som forstørrelsesglas. Tilsat twerking, sang og nøgne mænd.

Foto: Emilia Therese

De fire dæksler gives for den lækre intro, Benjamin Kitters herlige parodi på den moderne kok i selvsving, stjerneskuddet Bolette Nørregaard Bang der fik så meget ud af så lidt, Medina sangen af Christine Gjerulff og kærlighedsforviklingerne i andet akt. Scenografien var til tider for simpel. I teaterverden er det ofte illusioner og publikums forestillingsevner der skaber rammerne, men en ting er at forestille sig en kajak noget andet at give en kedelig kulisse liv via fantasien alene. Rikke Lylloff blev som så ofte før brugt som den smukke kvinde i nød, men fik denne gang ikke et fast greb om karakteren Lulu. De mange personlighedsskift kom til at stå i vejen for udviklingen og bød i stedet på gentaget morsomheder (hvilket jo aldrig er sjovt). Jeg vil meget gerne se Andreas Jebro i en rolle hvor han ikke skal være i ironisk distance til sig selv. Det fungerede dog udmærket denne aften, men karakteren som den trofaste og solide bankmand Henrik forblev tom. Det havde efter min mening været sjovere hvis bankmanden havde haft dystre hemmeligheder, en indre vildskab eller sære perversioner. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Manuksript af Ditte Hansen og Louise Mieritz frit efter Ludvig Holberg. Iscenesættelse Jens August Wille. Scenografi Camilla Bjørnvad. Koreografi Peter Friis. MEDVIRKENDE: Rikke Lylloff Lulu, Magnus Christensen Henrik, Martin Bo Lindsten Janus, Louise Davidsen Pia, Christine Gjerulff Mia, Andreas Jebro Michael, Benjamin Kitter Peter, Emil Bodenhoff-Larsen Bartender/Romakker/Gallerist og Bolette Nørregaard Bang Blomsterbud/Karaoke-Kvinde/Ung Kvinde/Tjener. Se mere her

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=uMXDds0ABQw&w=854&h=480]

Comment

Comment

Furesø Picnic Festival - 2015 - Den Japanske Have

fotocopyright forbrugermania

Der er massevis af små landsbyer og oplandskommuner der ikke helt har lige så meget at byde på som den lille flække Farum. Selvfølgelig er det et særsyn at så små byer er med i Champions League, afvikler ATP Tennis turneringer og råder over offentlig kunst i millionklassen. Det er dog naturområderne der gør det oplagt at afvikle en picnic festival i furesø. Noget jeg deltog på for første gang i år. Selvom det kan virke oplagt at tage i skoven, spise maden på søbredden eller ombord på bådfarten mod Lyngby så indtog vi vores picnickurv i den Japanske Have i Farum.

fotocopyright forbrugermania

Selvom det for mig var et ukendt sted, så anede jeg alligevel hvad vi havde sagt ja til, da det ikke kun er i Furesø at japanske haver er et tilløbsstykke. Vi havde medbragt tæppe og appetit mens Jagroplanter havde hentet Jens Rahbek ind som kokken.
Det er muligt du kender ham fra Sticks'n'sushi, madboden Yatai eller andre japanske madoaser gennem tiden. Men selv hvis du ingen ide har om hverken mand eller madstil så kan det varmt anbefales at indtag en omgang japansk mad med Jens som kok. Det var både friskt, eksotisk  krydderret og varieret så ingen led nød. Hvilket selvfølgelig er let at sige som vinder af picnickurven via Furesøavis konkurrence- men selv hvis jeg havde kastet penge efter projektet ville jeg have nydt min Teriyaki chicken Don,.Wasabi coleslaw, Kimchi, Yakitori sticks med den japansk kartoffelsalat og ris, 

Vi har selvfølgelig ikke de eneste gæster denne søndag, men med 1500 kvadratermeter have var der rigelige med siddepladser til alle. Skulle vejret have været imod os var der endda overdækket siddepladser og et kæmpe drivhus med spiseborde. Selvom jeg ikke kunne undgå at bemærke ungdommen omkring mig var klædt ud i mangastil var det nu de tre koidamme der tog min opmærksomhed. Især ideen med en spejl i den største dam var rigtig god. Det både lokkede fiskene op til overfladen og gav dig som tilskuer et flot billede af fisken.

Du kan besøge udstillingshaven mellem april og november - fredag-søndag samt på helligdage. Så hvis du har lyst til hvorledes en have opbygges udfra et samspil mellem planter, sten, vand, harmoniog ro er det oplagt at besøge Jargo.dk. Det anbefales dog at medbringe dybe lommer, masser af spørgsmål og en klar ide inden projekter startes.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose. 

Comment

Comment

TEATERKONCERT IMAGINE på Aarhus Teater

Fotocopyright Isak Hoffmeyer

Jeg selv havde knap nok forladt kravlestadiet da John Lennon blev dræbt, og var først femten år da mandens sangskat blev en del af min hverdag. Dels via Beatles CDere fra Gyldendals bogklub og dels via min generations genopdagelse af geniet Lennon, ironisk nok via enken Yoko Ono. Hvis kunstneriske indflydelse på Lennons tekstunivers har trukket dybe spor i avisernes debatsektioner og skabt skel mellem fans verden over. Personligt elsker jeg Lennons politiske side, finder hans sangarv respektindgydende og samtidig har min indre kynikere det mere end svært med de banale pointer om fred og kærlighed. Men selvom det aldrig bliver mig der forsøger at stoppe bajonetter med knus eller tanks med blomster, så kan jeg sagtens sætte mig ind i problemstillinger / løsninger Lennon fremturede med frem til sin død.

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=vKmp6au7vm8&w=854&h=480]

28 sange fordelt ligeligt på to akter lyder måske nok som et tætpakket program, men det føles faktisk som en lang flydende lydoplevelse. Hvor den ene drømmende sekvens efter den anden overtager scenegulvet. Soloerne går ligeledes ubesværet på skift og stemmerne komplimenterer smukt hinanden. Fortolkninger er som oftest billedbearbejdelse af sangenes budskaber, fremfor deres historiske betydninger. Hvorved der både tages hensyn til ophavet og tiden der er gået siden teksternes tilblivelse. Mangt og meget har nemlig forandret sig siden John Lennon var ung, men desværre er verden fortsat et kynisk sted hvor drømmere slår sig og universelle budskaber kun bruges til at sælge biler. 

Instant Karma’s gonna get you
Gonna knock you right on the head
You better get yourself together
Pretty soon you’re gonna be dead

— John Lennon "Instant Karma"

Kostumerne ligner et kryds mellem 90er avantgarde og nullernes retro futurisme, scenografien er et blankt stykke kæmpe papir der løbende fyldes med Lennons ord, men samtidig udgør en neutrale baggrund for skuespillernes fortolkning af samme. Det hvide udtryk i første akt bliver dog til tider en anelse sterilt, mens andet akt har langt flere visuelle knaster. Mange af ideerne er lånt fra andre teaterkoncerter så som Gasolin, Bollywood, The Wall, Dagen Før og andre igen er lånt fra nyere musikvideoer. Men uanset ophavet virkede det hele gennemtænkt, afpasset og helt igennem professionelt.  Til venstre for scenen var det levende orkester bænket og ærepladsen i front var givet til en cello. Hvis melodiske rumklang blev brugt med stor dygtighed gennem hele forestillingen.  

Fotocopyright Isak Hoffmeyer

Når man kan lokke Al Pacino til at fremføre Shakespeare under åben himmel i Helsingør, overbevise Siri Hustvedt om at en verdenspremiere på The Blazing World selvfølgelig skulle ske i Danmark og Tiger er kæden hvor Yoko Ono udgiver sin fotobog som det mest naturlige, hvorfor skulle Aarhus Teater så ikke være de første som fik lov til at bruge John Lennons sange i en teaterkoncert? Jeg er i hvert fald glad for at man i Aarhus turde drømme stort og række ud mod stjernerne og hvis du svinger forbi forestillingen Imagine vil du utvivlsomt også forstå hvorfor. 

Jeg havde faktisk lidt frygtet at Mr. Teaterkoncert himself - Jimmy Jørgensen og så indbegrebet af coolness - Dicte skulle suge al rampelyset fra de øvrige medvirkende, men det var på ingen måde tilfældet. I stedet blev de brugt i de afsluttende numre i både første og andet akt og som overgangsvokaler når forestillingen skiftede fra individuel til kollektiv fremførelse (eller omvendt). De fem dæksler gives for det lækre visuelle udtryk, for Ida Rasmussens vidunderlige udgave af Instant Karma, for scenografien i nummeret Stand By me, Dictes forførende version af  Whatever Gets You Through the Night, Jimmy Jørgensens stemme (hvordan kan han både være i bedre form end i 90erne og lyde bedre i dag end dengang?) og så den for mig store sangoverraskelse Jacob Madsen Kvols der med mimik og vokal fængslede publikums opmærksomhed hver eneste gang. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Tekst og musik af John Lennon. INSTRUKTØR: MARIA KJÆRGAARD-SUNESEN . SCENOGRAF: MAJA RAVN. MUSIKALSK ARRANGØR OG KAPELMESTER: KÅRE BJERKØ. KOREOGRAFI: ESA ALANNE. LYSDESIGN: ANDERS KJEMS. LYDDESIGN: LARS GAARDE. MEDVIRKENDE: DICTE WESTERGAARD MADSEN, JIMMY JØRGENSEN, IDA CÆCILIE RASMUSSEN, MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER, JACOB MADSEN KVOLS, SOFIA NOLSØE. MUSIKERE: BOI HOLM - GUITAR, ANNA BRØNSTED - BAS MM., LINE FELDING - CELLO MM., MADS EMIL NIELSEN - TROMMER. Læs mere her

Comment

Comment

Weekendtur til Sejerø

fotocopyright forbrugermania

De oplagte turistmål er desværre dem ikke altid de vi først besøger og andre gange dækker geografisk nærhed ikke over kendskab. Jeg havde i hvert fald ikke tidligere beskæftiget mig  Sejerø før denne sommers minitur til den bakkede ferieø. Hvor påfulge lever vildt, landbrug er konventionelt og harene ikke har andre fjender end jagtselskaber. På trods af øens lidet omfang (11 km lang) har naturen vitterlig en stor variation og på intet tidspunkt føltes det som om vi stod på nakken af andre turister eller lokale. Med mindre du elsker cykelferie anbefaler jeg dog at medtage en bil. Færgeafgangene er talrige i højsæsonen, billetten køber du om bord ved styrmanden der tager mod dankort/kontanter. 

Da tilløbet var kort havde vi ikke forventet alverdens overnatningsmuligheder, men det lykkes os faktisk at leje en feriehytte på Sejerø Camping. For luksusmennesker som jeg selv var det ganske spartant men ifølge campister var forholdene ganske fine. Pladsen rummer over hytter i forskellige prisklasser, teltpladser og campingvogn er der også plads til. Badefaciliteter kommer i henholdsvis nedslidt og moderne forhold. Hovedhuset har restaurant hvor vi både prøvede himmerlandsk steak og så specialiteten Sejerø Buk. 

Med kun 400 øboer er det selvfølgelig let at spotte for de handlende om du er en turist eller lokal. Sådan er det altid når man er på besøg i et lille lokalsamfund og Sejerø er på ingen måder gearet til mange turister. Men de der kommer til øen finder dog flere spisteder, en lille lokal daglig brugs, masser af natur, en lille golfbane og lokale seværdigheder samt 12 km strand. Som en glad turist besøgt troskede vi op på det højeste punkt, så solnedgangen ved det smukke fyrtårn, gik tur ved strand, besøgte det lange rev og smagte på lokale madvarer.  Som refugium er øen perfekt og afstemmer du forventninger til udbud er det muligt at få mange skønne ferieoplevelser på Sejerø.  Vi nød naturen, maden og det smukke lys. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=y3uFGIOUGHo&w=854&h=480]

Comment