Viewing entries in
forbrugermania

Comment

JEKYLL & HYDE THE MUSICAL på Det Ny Teater.

Fotocopyright Det Ny Teater

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Den lækre trappeopgang var i vanlig stil pakket med håbefulde journalister og fotografer med sans for at spotte kendisser. Jeg selv var troppet op i en blanding af rent tøj og lave forventninger. Ikke fordi der hverken var en stram dresscode eller grund til at tro det værste om forestillingen, men fordi jeg som teateranmelder har et til tider anstrengt forhold til de pompøse musicals. Heldigvis viste det sig at hurtigt at mine tre nuancer af sort ikke gjorde aftenens underholdning til en begravelse, i stedet var det en professionel omgang underholdning med fokus på detaljerne, sangstemmerne og det visuelle udtryk.

Som altid haltede hovedhistorien og aktørernes bevægegrunde, men for en musical er det forventelig. Til gengæld var jeg positiv overrasket over flere af stemmerne på gulvet, musikerne i baggrunden og kostumerne. Scenografien var som sådan ikke nyskabende, men det var nyt for mig som gæst på Det Ny Teater at se publikum bænket i små portioner på selve scenegulvet.

Fotocopyright Det Ny Teater

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Stykket understreger måske nok at Det Ny Teater virkelig har styr på den klassiske musical disciplin, men hvis du til gengæld ikke helt er til den slags musikalske flødeskumskager kan det være lidt trættende at handlingens fremdrift sker i slowmotion og karakterernes bevæggrunde i bedste fald er vage.

Hovedhistorien kan koges ned til en serie konflikter mellem den moderne og den gamle verden. Videnskab Vs Religion, Hjerte Vs Hoved, Ærbarhed Vs Liderlighed, Kønsroller Vs Ligestilling, Lovlydighed Vs handlekraft m.m. Personificeret ved den gale videnskabsmand Dr. Jekylls forvandling til Mr. Hyde. Hvis dit moralbegreb ikke sidder fast i den victorianske periode vil denne udgave af Robert Louis Stevenson (1886) historie fremstå en anelse banal. Til gengæld rejser Mr. Hydes grusomme handlinger en masse spørgsmål som forestillingen desværre ikke besvarer. Du må således selv gætte dig til hvorfor nogle dræbes, andre pines og enkelte skånes. Kærlighedsforviklingerne kommer hurtig til overs i denne version af historien, hvorfor Camille-Cathrine Rommedah i rollen som Emma aldrig bliver til andet end en parentes i Dr. Jekylls historie/forvandling.

Fotocopyright Det Ny Teater

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Mine fem dæksler falder derfor grundet et miks af teknik, ramme og sangstemmer. Jeg har f.eks. aldrig hørt Julie Steincke bedre end i denne musical, hvor hun i rollen som luderen Lucy med hjertet af guld får lov til både at være kynisk, kærlig og drømmende. Kim Hammelsvang Henriksen var en fornøjelse som underverdens knudepunkt Spider. Hovedrollen blev spillet og sunget af Tomas Ambt Kofod og så længe han gav liv til Mr. Hyde var han både kraftfuld og spændende, mens Dr. Jekyll blev en kende for fad. Jeg er ofte imponeret over Kurt Ravns spændevidde inden for teater, film og sang. Selvom jeg holder mest af ham som skuespiller når rollerne har dystre sider så fungerede han fint som Jekylls trofaste ven John Utterson. Visuelt var jeg glad for Hospitalsfolket (fx Rasmus Fruergaard og Jesper Paasch), glædespigerne (fx Linnea Stenbeck) og den moralske anløbne Biskop (Martin Loft). Scenografien, belysningen og kostumerne gav en perfekt ramme for historien og takket være den kriminelle underverdens sangstemmer blev det faktisk til en god musical oplevelse. Hvor pompøs musik, perfekt belysning og store stemmer gav liv til den oldgamle historie om kampen mellem det gode og det onde.

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

- Et Synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


 Dramatisk idé:STEVE CUDEN / FRANK WILDHORN. Manuskript og sangtekster: LESLIE BRICUSSE. Musik: FRANK WILDHORN. Iscenesættelse: DANIEL BOHR. Scenografi og kostumer : PAUL FARNSWORTH. Musikalsk indstudering: PER ENGSTRÖM. Oversættelse: KAREN HOFFMANN. Rollelisten:Dr. Jekyll / Mr. Hyde - Tomas AmbtKofod. Lucy -  Julie Steincke. Emma - Camille-Cathrine Rommedahl. John Utterson - Kurt Ravn. Sir Danvers Carew - Carl Christian Rasmussen. Simon Stride - Christian Berg. Biskoppen af Basingstoke -    Martin Loft. General Lord Glossop - Simon Duus. Lady Beaconsfield - Ulla Sell. Spider - Kim Hammelsvang Henriksen.

I øvrigt medvirker Mark Agerskov, Rasmus Fruergaard, Søren Bang Jensen, Jesper Paasch, Jenny Asterius Persson, Isabel Schwarzbach, Linnea Stenbeck, Anders Teigen, Anna Vaupel, Frederikke Vedel, Nana Mathilde Veileborg Bjelka og Oliver Monsrud Lundqvist, m.fl. Du kan læse mere her

Comment

Comment

Botaniske Have Aarhus 2016

Fotocopyright Forbrugermania

Det ligner en gigantisk larve fra en halvdårlig Sci Fi spillefilm men der er alligevel noget dragende over den semitransparante struktur og da vi først har indtaget den botaniske have er jeg målløs over hvor fantastisk en oplevelse du kan finde i Aarhus til den nette sum af gratis!

De interaktive elementer er måske ikke helt gennemtænkte eller synderlige informative og jeg er ej heller overvældet over mængden af sommerfugle i den store kuppel. Men plantelivet, variationen og præsentationen af samme er fuldt på højde med Randers Regnskov eller det tropiske hus i Odense Zoo.
 

Jeg har en svaghed for flotte parkanlæg, Japanske haver og orangierer hvorfor jeg gerne trasker rundt i alverdens drivhuse når jeg er på rejser, men af uvisse årsager har jeg ikke besøgt den botaniske have i Aarhus siden engang i 80erne. Denne skamros er således ikke skrevet af en stamkunde eller plantekender af en anden verden.

Næste gang togskiftet skal ske i den jyske hovedstad opfordres du til at svinge forbi drivhuset over dem alle, som du kan læse mere om her, eller hvis muligheden byder sig så planlæg en dagtur til det grønne anlæg hvor isen åbenbart er usikker året rundt. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

 

Comment

Comment

ARKEN - BJØRN WIINBLAD

Copyright Forbrugermania

Bevæbnet med rabatkuponer, politikken plus kort og småmønter tog jyderne omkring Ishøj for en omgang moderne kunst. Det var mange udstillinger og en voldgrav siden jeg sidst havde besøgt betonklodsen med de spidse ende, store drømme og blakkede fortid. Men som altid var det en fornøjelse at svinge forbi Ishøjs flagskib (her tænker jeg ikke på Danmarks største Ilva) og modsat så mange andre kunsthaller er der altid følelsen af plads og ånderum på Arken.

Det kan aldrig være mængden af en ting, der er forkert – det kan kun være kvaliteten. Jeg lægger lige så mange tanker, lige så mange overvejelser og lige så stor iver efter at gøre det rigtigt i mit arbejde, når jeg laver indpakningspapir, som jeg gør, når jeg skaber en dekoration til den Kongelige Ballet…

— Bjørn Wiinblad, 1981

Vi var dog ikke de eneste denne lørdag og den midlertidige parkeringsplads havde flere udfordringer end ledige pladser. Uanset hvad glæder jeg mig til at se den færdigevision for Arken. Det er muligt Danmarks største Gyngehest ikke gør det for mig, men så er der heldigvis så meget andet i planerne bag Arkens fremtidige udtryk.
 

fotocopyright Forbrugermania

Uanset om du kender kunstneren eller ej så vil du utvivlsomt have stødt på mandens kunstproduktioner. Da han har stået bag alverdens plakater, udsmykninger, gavepapir og teaterkulisser med mere. Jeg selv ejer intet med de spidse næser og tvivler på mange moderne hjem har plads til keramikkreationerne. Men mandens farverige univers indeholder en masse andet jeg gerne gad eje men nok aldrig får råd til. Stellet skabt til kongefamilien i Persien er en af de uvurderlige kunstværker der æggede min indre samler.  Det kæmpe vægtæppe skabt til og i Portugal var også ganske fængende, mens de fleste borde, finurlige figurer og høje vaser mere rummede end vis humoristisk distance til skandinavisk design.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose. 

Comment

Comment

Tribute to short films–A selection by me

image
The definitions are all very sketchy and so far moviemakers around the globe only agree upon the fact a short film is anything that isn’t long enough to be considered a feature film. How ever for most people it is any movie shorter than 40 minutes. Styles, genre and artistic variations don’t come in to play. So you might think it is an animated movie, commercial, music video, documentary or just a video entry on an personal blog you’re watching but in fact it’s a short movie. So please bare this in mind when scrolling and viewing this selection. I have been a critic of films for so many years that I too dread the mainstream, the mass produced American inspired or created blockbusters, but not for so long that I have forgotten my love for the stories. For me it is always a thrill when a short movie masters everything I hold dear. From the clear structure over the usage of simple but effective effects to when silent conversations or unspoken words fill the soundtrack in such a way you wish all movies were made like this. Sometimes it is just magic, the crazy ideas or the one pure brilliant idea that makes all the difference. So if you never been attending movie festivals dedicated short films, or seen anything but drunken teenagers on YouTube this collection is for you.

By Thor Kristjan Kidmose.

Ps loads of great short film cans not be shared on a blog others cannot be found online. Due to anything, from copyright registrations to pure misunderstandingof the point behind sharing. Foto copyright Forbrugermania.

//player.vimeo.com/video/35037314?title=0&byline=0&portrait=0

NOTHING SPECIAL - Short Film from Helena Brooks on Vimeo.

//player.vimeo.com/video/62317984

"Side Effected" Short Film from Lev Pakman on Vimeo.

//player.vimeo.com/video/97122568

Edmond was a donkey from Franck Dion on Vimeo.
//player.vimeo.com/video/90049558?byline=0&badge=0&color=ffffff

Prospect (Short Film) from Shep Films on Vimeo.

//player.vimeo.com/video/62906709

The Strange Death of Harry Stanley from Jeremiah Quinn on Vimeo.

//player.vimeo.com/video/7563705

The Laundromat | Short Film from Timothy Melville on Vimeo.

//player.vimeo.com/video/46145750?color=d9ca6a

PLAY HOUSE - A short film by Brandon LaGanke from GHOST+COW FILMS on Vimeo.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=5Qx5hf1zLmk]

Girl and Robot from Animwork on Youtube.

Comment

Comment

Furesø - As I see her! Part one

Været bosat i Farum on and off siden 2008. Det er mit lokale kvarter. Det er forstad. Det er natur. Det er en by med historie og selvtillid. Du kender den måske for fodbold, Venstre politik, arkitektur, skov eller noget helt andet. For mig er det et perfekt miks af alt det jeg har kært. Storbysbeton, street art, gastronomi, fuglesang og skov. Her bor jeg. Her har jeg hjemme. Herfra går min verden. Som den gamle sang lyder. Disse fotofragmenter er alle taget af mig. Alle med mobiltelefoner. Alle billeder har en historie, årsag og flere har endda en tanke bag. Hvis du også kan få glæde af billederne bliver jeg selvfølgelig glad. Ellers er de blot tænkt som hjælp til din forståelse af mit kvarter.

Af Thor Kristjan Kidmose.

"Lad mig sige dig noget om mit kvarter.
Jeg kalder det for mit, fordi det er mig der bor her.
Men for nogen, så er mit noget mere.
Det er dem der selv siger, det er dem der regerer."

- RASKE PENGE - BOR HER


 

Fotocopyright Forbrugermania. Foto er taget med Sony Experia, Samsung S4, Nokia Xpress, Nokia Lumia 520. Diverse foto apps er brugt men alle ud fra devisen pointNshoot.

Comment

Comment

FRA FILMHYLDEN – NR. 2

Der findes selvfølgelig ringere måder at starte ugen på end at kaste sig over endnu en omgang med X-men efterfulgt af en gammeldagswestern med Mads Mikkelsen i hovedrollen, men det var nu alligevel lidt skuffende! Hvilket ganske givet er en kombination af forventninger, erfaringer og min alder. Udover de to pressevisninger har jeg også pløjet gennem en serie af de tilsendte DVDskiver og er derfor nu klar med endnu en omgang ”

Fra Filmhylden

”.

Hunger Games Catching Fire

af Francis Lawrence (DVD)

Det er muligt der vitterlig er mennesker der både lider og dør af sult I denne serie, men vi hverken ser eller fornemmer det i filmene. Hvilket efter min mening ødelægger mangt og meget i forståelsen af det udemokratiske styre de tretten distrikter lider under.  Den anden omgang af det dødens farlige spil udgør både rammen og scenen for historien. For de magtkamp der udspilles mellem deltagerne i den store kuppel mere end afspejler verden udenfor, hvor oprør ulmer, alliancer brydes og afvigere straffes.  Jennifer Lawrence er endnu engang den modvillige heltinde Katniss Everdeen, men modsat så mange andre roller i hendes karriere er denne todimensionelle karakter ikke seværdig. De tre kloakdæksler gives for gruppedynamikken mellem spillerne og Woody Harrelson som Haymitch Abernathy. Hvis du har læst bøgerne vil du utvivlsomt nyde filmene og selv fylde hullerne ud. Hvis du omvendt har set Battle Royal eller blot elsker Donald Sutherland som skuespiller bør du springe for udgivelsen her. 

Fotocopyright

Nordisk Film.

Varighed 146 min.

Hannibal – Sæson 1

af Bryan Fuller (DVD)

Titlen indikere hovedpersonen er psykopaten med hang til menneskekød, men det er dog FBI agenten Will Graham (Hugh Dancy) der udgør omdrejningspunktet i den første sæson. De første tretten afsnit ligner henholdsvis dystre fraklip fra nogle Kvik køkken reklamer, kombineret med de stille scener fra serien

The Killing og

krydret med scenografien fra

DollHouse

. Mads Mikkelsen er vitterlig ganske dragende som Hannibal, mens Laurence Fishburne er en tyk skuffelse. Jeg er vild med ideen om at hvert afsnitstitel er en fransk gastronomisk perle. Enkelte af afsnit gnistrer af ondskab, magtkampe og psykologisk manipulation.  Der er mange flotte mord, endnu flere løse ender og en lidt sær gæsteoptræden af komikeren Eddie Izzard. Hannibal er professionel TV underholdning af den morbide slags, men det er tydeligt budgettet hælder mere til faste studiekulisser end drama under åben himmel. De tre kloakdæksler gives for alle de vellykkede mordscener, Wills udvikling og de surealistiske momenter. Mens de manglende dæksler skyldes den vage kobling til Hannibal Lecter, selvmodsigelserne og de øjeblikke hvor der går Twin Peaks i persongalleriet.

Fotocopyright

Nordisk Film

The Salvation

af Kristian Levring (Biograf)

Denne klichefyldte danske western er hverken gumpetung, spændende eller direkte spild af tid. Til gengæld er den overlæsset med scener, dialogbrudstykker og magtkampe lånt fra andre film i sådan en grad at du hele tiden har følelsen af at have set

The Salvation

før. Men selv om brudstykker er hentet fra John Wayn skattekisten, slutscenen ligner noget fra

Giant

(1956), heltens værdier ganske givet er fundet i Clint Eastwoords

Unforgiven

(1992) og magtkampene ligner de vi kender fra

Vestens hårde halse

(1968) så er der vitterlig tale om en omgang selvstændig genrefiktion. Vores helte er to danske brødre Jon og Peter der efter nederlaget i 1864 vælger at udskifte soldaterlivet med tjansen som cowboys i det vilde vesten. Vi støder til historien da Jons hustru og unge søn endelig ankommer til de golde ødemarker, men familielivet bliver en kort fornøjelse og gennem resten af filmen søger Jon at hævne sig på de der gjorde ham til barnløs enkemand. Skurken Delarue (Jeffrey Dean Lorgan) lider ikke under moralske skrupler og dårlig samvittighed hvorfor din sympati straks falder med brødrene. Det store opgør afvikles professionelt og har det vanlige udfald, men desværre formår instruktøren ikke at opbygge spændingen i andre scener end den første hvorfor du aldrig bliver grebet af skudduellerne. De tre kloakdæksler gives henholdsvis for Kasper Windings arbejde som komponist, Mikael Persbrandt seje udgave af en cowboy og Eva Greens pirrende karakter som den stumme

Princes

s. Mens jeg omvendt har svært ved at tage Jeffrey Dean Morgan seriøst når flosklerne vælter ud af munden på ham og ikke helt forstår Mads Mikkelsen karakters bevæggrunde.

Fotocopyright Joe Alblas. Varighed: 91 minutter.

Kvinden I buret

af

Mikkel Nørgaard

(Stream)

Jeg havde selvfølgelig bidt mærke i både tilblivelsen af filmen og bog ophavet af Jussi Adler, men havde hverken læst de populære krimier eller set filmen i biografen før titlen pludselig stod på filmakademiets

Robert

pensum. Forventninger var derfor ikke afstemt med andet end fordomme og en generel modvilje mod Nikolaj Lie Kaas på film (som jeg omvendt elsker på et scenegulv) samt et spirende håb om den dygtige Sonja Richter ville redde noget af oplevelsen for mig. Men til min store overraskelse afvikles denne thriller både med hjerte, vid og indlevelse fra hele holdet. Det er muligt slutningen er til at gennemskue i god tid men den psykologiske spil mellem bøddel og offer fungerer rigtig fint gennem hele filmen. Kaas er fremragende som den mavesure, kyniske opdager Carl Mørck.  De fire kloakdæksler gives for hele castet, stemningen skabt af fotografen og tonemesteren samt instruktørens afvikling af historien. Det er altid en fornøjelse at se en god film og endnu mere når der er tale om en dansk en af slagsen.

Fotocopyright: Christian Geisnæs . Varighed: 96 min.

X-men: Days of future past

af Bryan Singer (Biograf)

Dette sindrige reboot af superhelte serien X-men bygger på et syndigt miks af vellykket action og så hjernedød brug af tidsrejser. Uanset om du er tilhænger af parallelle universer, ser tid som noget lineært, cirkulært eller som variationer over et tema så vil du ikke kunne acceptere denne version med god samvittighed. Fremtiden er et dystopisk sted hvor hverken mutanter eller mennesker lever trygt eller i harmoni med nogen grundet de drabelige robotter

The Sentinels.

De få mutanter der endnu holder stand beslutter at sende Wolverines sind tilbage til 1973 for at sætte en stopper for dommedagen før den endnu kunne forestilles.  Succes er dog betinget af at de unge udgaver af Charles Xavier og Magneto kan tilsidesætte deres uenigheder, egoer og personlige problemer for at forhindre Mystiques uforlignlige evner i at tilfalde fjendehænder.  Det er selvfølgelig altid sjovt at følge Wolverine (Hugh Jackman) og Jennifer Lawrence er god i rollen som kamæleokvinden Mystique. I rollerne som de unge rivaler er Michael Fassbender (Magento) og James McAvoy (Charles Xavier) en fornøjelse at opleve, mens de ældre modstykker Patrick Stewart og Ian McKellen virker som to skuespillere der har forladt dette tegneserie univers. De fire kloakdæksler gives for karakterudviklingen, 70er stemningen, humoren og de flotte actionbrag. 

Fotocopyright:  20th Century Fox Movies. Varighed: 130 minutter. 

Af

Thor Kristjan Kidmose.

Comment

Comment

Heidi – en rejse til helvede med Simon Spies af Coreact på Grob

Anikas personlige erindring om søsteren Heidi bliver hurtig til et skingert angreb på Simon Spies og danskernes forherligelse af selvsamme. Men coreact formår heldigvis at bibringe fortællingen en vis balance ved at lade skuespillerne træde ud af karakter for at diskutere helholdvis svaghederne ved erindringerne, de faktuelle ting og stykkets ensidige gengivelse af den mest excentriske rigmand Danmark har fostret. Ved at fastholde fokus på søsterens tragiske skæbne formår man at sammenbinde kritikken af danskernes ligegyldighed overfor Simon Spies mørke sider med en social kritik af klassesamfundet, den uforløste kønskamp og tabuet ved AIDS. 

Jeg synes især første akt er vellykket og jeg falder pladask for den ikke naturalistiske gengivelse af Simon Spies. Olaf Højgaard får på få øjeblikke vundet publikum over på sin side og på intet tidspunkt virker det sært at en veltrænet, skægløs mand spiller en bundperverteret, små sindssyg, stofmisbrugende gamling med stort skæg og tilhørende mave.  Sara Hjort Ditlevsen er perfekt i rollen som det smukke offer med de mange ar på sjælen. Vi fordyber os aldrig i andet end i hende desperate overflade, det er derfor de skræmte øjne der afslører al det ”Heidi” søgte, savnede og tiggede om. Helene Kvint bruges dygtigt som både tidsmarkør og den visuelle skal for barndommen.

Selvom det ikke kræver megen psykologiindsigt før årsagen til Heidis deroute vil blive søgt i barndomshjemmet, så rettes skylden i stykket udelukkende mod rigmanden. Det er muligt anklagen er berettiget, men jeg tænker i stedet den er fremprovokeret af mediernes ofte lidt godmodige fremstilling af fantasten Simon Spies. Hvorfor Anikas erindring om storesøsteren bliver lige dele forherligelse af den tabte uskyld og angreb på vores leflen for overklassen, frem for en personlig historie om hvordan hun selv overlevede et barndomshjem fyldt med vold, alkohol og tvangsindlæggelser. Selvfølgelig har der alle dage været en grum udnyttelse af smukke unge fattige kvinder, men det frikender dog på ingen måder den perverse rigmand med de berømte venner. Men uanset hvorledes du stykker Heidis skæbneberetning sammen vil den fremstå tragisk og overvældende.

Vi ved selvfølgelig godt at stykket ikke byder på en lykkelig slutning, nye svar eller overraskelser. Heldigvis tager det ikke brodden af anklagerne eller energien ud af historien. Jeg havde dog gerne set andet akt lidt mindre overlæsset med anklager og tredje akt endnu mere reflekterende. De fire kloakdæksler gives derfor for de mange sjove erindringsglimt, den underfundige måde 70erne og 80erne blev indkapslet på ved Kvints opremsning og så selvfølgelig gengivelsen af Simon Spies og Heidis historie. Stykket er en oplagt kur mod romantisering af fortiden, en perfekt anledning til at kaste et kritisk blik på nutidens klassesamfund og en refleksion over hvorfor vi danskere aldrig helt tyer til anden empati end den apatiske.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev overværet på Grob Teater, den 5. maj, hvor det gæster scenegulvet frem til den 24. maj. På scenen: Sara Hjort Ditlevsen, Olaf Højgaard, Anika Barkan, Helene Kvint Dramatiker: Gritt Uldall-Jessen. Iscenesættelse: Line Paulsen. Scenografi: Nathalie Mellbye. Komponist: Søren Siegumfeldt. Lysdesign: Edward Lloyd Pierce. Gæstespil af: CoreAct. Fotocopyright: Karoline Lieberkind.

Comment

Comment

Lobbyarbejde af Høxbroe & Stik Op

De velkendte ordklodser og fængende lydbilleder er denne gang indpakket i flere kanter og temposkift end sidste gang Claus Høxbros røst flød fra hjemmets højtalere.  De elleve numre er dog tematisk i samme boldgade, men alligevel udebliver gensynsglæden på flere af sangene. For mig er albummets fire første numre vellykket storbyslyrik, mens det femte byder på albummets bedste samspil mellem de skabende kræfter. På det tiende lydspor finder du en Høxbros perle kaldet ”Se Det På Mig”. Hvilket så efterlader os med fem numre der ikke fandt vej til mit hjerte eller min nuværende playliste. Men de der gjorde, flyder heldigvis over med legende ord og kække rim, der både bringer et smil frem og lokker mig til tryk på repeat.

Gennemlytningerne er sket ad flere omgange og favoritterne er for mig oplagte. Men hvis du omvendt er kommet til produktionen her via din hang til Stik Op (Jakob Haahr-Pedersen) er det ikke sikkert du deler valgene. De fire kloakdæksler kastes denne gang lidt vemodigt efter beatpoeten, for det er aldrig morsomt når et gensyn mellem venner ikke helt forløber som forventet. Selvfølgelig skal en kunster afsøge, udfordre og afvikle hvad end han ønsker, men jeg er endnu ikke klar til at give slip på den melankolske storby nostalgi som forførte mig sidst. Hybriden mellem beatpoesi, rap og musik er dog ikke et vildskud, men enkelte numre savner lidt kærlighed, af den hårde slags.

Af Thor Kristjan Kidmose.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=b9eQfNRrIu4] 
Pladen er produceret af Daniel Kolind (Scarlett Chives/Black Sports), Hasse Møller (The Vables) og Adam Ashtiani(Ashtiani/Baltzer), der hver især trækker tråde til både jazz, pop, hiphop og elektronisk musik i deres produktioner. Du kan se mere her (Claus Facebook side) og her (Rapper Stik Op Jakobs side). 

Comment

Comment

PIGEN MED PARAPLYERNE af Peter Langdal på Betty Nansen Teatret

image
Mens de moralske konklusioner fremvist på scenen ikke længere bærer den samme universelle genkendelseskraft som da filmen ramte det store lærred, så vil alle der har prøvet at være unge og forelskede, kunne genkende sig selv i problemstillingerne fremført på Betty Nansens store scene i den let gendigtede musicalversion af filmen Pigen med paraplyerne. Siden filmen ramte biograferne verden over har vi både haft den seksuelle frigørelse, overlevet de mange opgør med de klassiske autoriteter og for længst accepteret kærlighed som en gyldig grund for ægteskab. Men ak ja, sådan har det ikke altid været og det mindes vi i den grad om i denne franske kærlighedshistorie. Der over tre akter lader vores helt finde kærligheden i det første akt, for derpå at miste selvsamme i det andet for til sidst at blive belønnet med en lykkelig slutning af en art, i stykkets tredje og sidste akt. Men selvom dette kan ligne den vanlige opskrift på en kærlighedshistorie så afviger stykket alligevel en del fra de gængse romantiske forestillinger. I stedet rejses der en masse mere eller mindre ubesvaret spørgsmål om meningen med livet, kærligheden og institutionen ægteskab. Gennem forestillingen ser vi kærlighed er noget man forsøger at købe sig til, bytte sig til for tryghed, tilbydes i mangel af andet, fremelskes grundet manglende indhold i livet, men den gnistrer aldrig rigtig mellem vores karakterer. Hvilket utvivlsomt bibringer en vis realisme men samtidg dræner stykket for en del eksplosiv fremdrift. 
image
Musicalen Pigen med Paraplyerne var mit første gang møde med Birgitte Hjort Sørensen på de skrå brædder og det var ikke ubetinget en succesoplevelse. Jeg medgiver gerne hun ganske ofte ramte en øretæveindbydende, selvcentreret og urealistisk ung pige i rollen som Geneviève til perfektion. Der er også vellykkede momenter i hendes accept af at livet består af en masse voksne valg du ikke kan lave om, men jeg savnede alligevel dybde i hendes gengivelse af dilemmaet: Kærlighed (Guy) eller Tryghed (Roland Cassard).
Til gengæld var det endnu engang en fornøjelse at støde på Kaya Brüel, der både mestrer sang, komik og skuespil så alt virker legende let, som alenemoren Madame Emery, hvis historie jeg gerne havde dykket endnu mere ned i. Hvis Jens Jacob Tychsen vitterlig læser ordene jeg kaster efter ham er han utvivlsomt træt af at de gentagende kritikpunkter fra min side. Derfor vil jeg nøjes med at sige at mandens mimik, sang og timing denne gang vitterlig passer til karakteren tidsperioden og genren. Hvor Kaya Brüel dominerede hele første akt så strålede Danica Curcic i det trejde akt. For lige så uengageret kærlighedshistorien mellem hovedpersonerne fremstod, ligeså ægte fremstod hendes betagelse af karakteren Guy. I de øvrige biroller glimtede Hanne Uldal som Aunt Élise og Morten Eisner i alverdens karakterer.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005clip_image005[1]Uanset om du forbinder titlen med et maleri af Monet, Ted Mosby evige jagt på moderen i hit tv-serien HIMYM eller Jacques Demy spillefilm af samme navn, så vil symbolikken bag paraplyerne være til at gennemskue. De fire kloakdæksler gives for dansescenen mellem det unge forelskede par i første akt, Kaya Brüels greb om en kvinde der både husker livets lethed og forstår verdens barske realiteter, Danicas inderlighed som forelsket ungpige og overbevisende råhed som prostitueret, Morten Eisner evne til at udgør det magiske stof der binder scenerne sammen og giver stykket sjæl, samt orkesterets evne til musikalsk at sætte rammerne for krig. Hvis du søger en lille let påmindelse om ungdommens hjertekvaler tilsat sang og moralske problemstillinger enhver kan afkode, så er dette stykket for dig. Mens alle de der husker filmen som et sansefuldt farveorgie der satte scenen for Catherine Deneuve internationale gennembrud utvivlsomt vil mene et og andet er gået galt i denne gendigtning. Mit råd er dog at indtage teatersalen med et åbent sind, huske på tidsperiodens ånd og acceptere at form ikke er alt og indhold nogen gange blot er luftig underholdning.

Af Thor Kristjan Kidmose.

//player.vimeo.com/video/89036774

Stykket blev overværet den 28. marts. Du kan se selv samme frem til den 14. april ved Betty Nansen Teatret. Scenograf: Ashley Martin-Davis Medvirkende: Birgitte Hjort Sørensen, Mikkel Kaastrup-Mathew, Kaya Brüel, Jens Jacob Tychsen, Hanne Uldal, Danica Curric og Morten Eisner Musik: Michel Legrand Kapelmester: August Rosenbaum Musikere: Bent Clausen, Anders Singh Vesterdahl, Lars Greve, Adam Melbye, Kasper Tranberg Manuskript: Jacques Demy Oversættelse: Trine Dansgaard. Fotocopyright Ulrik Jantzen.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment

Comment

Grim og billig er ikke altid en dårlig ting

Hvis du ejer et kolonihavehus af den billige slags, eller din båd bare ikke er synderlig imponerende kender du sikkert alt til at fryse indendøre. Mange danskere løser dette ved store klodsede og ofte ulovlige opsætninger af brændeovne eller idiotisk brug af diverse grillanordninger. Jeg selv har stødt på problemet gennem tiden og altid fået svaret af denne lerpotte løsning er vejen frem. Den fremviste dims er til salg heatstick som også har copyright på billedet. Deres hjemmeside er næsten lige så grim som selve produktet. Men da intet fornuftigt menneske vil købe noget af ler og satse på amerikansk stats post vil få det sikkert frem i samarbejde med den danske udgave af foretagende har jeg selvfølgelig fundet en masse "gør det selv" versioner. Alle videoerne er dog på engelsk, alle med mænd i værtsrollen og alle fremhæver det funktionelle, succesfulde og prisbillige ved dimsen. Hvilket oversat betyder ingen danskere har endnu følt sig tiltrukket af dette grimme produkt, ingen kvinder vil have det i deres hjem og kun folk som ønsker at spare penge kaster sig over projektet.

https://youtube.googleapis.com/v/jwElWD_qqCc&source=uds
Men da jeg pludselig har fået en masse fritid ved ikke at kaste timer efter dansk dramatik og alverdens IT projekter har jeg besluttet mig for at teste denne konstruktion. Dels fordi bor et sted hvor brændeovn ikke er en mulighed, dels fordi jeg ved Biopejse kan eksplodere og dels fordi varmestyringen i min lejlighed er af den intelligente slags (dvs. ekstern varmekilde ikke indregnes i varmemåleren). Men mest fordi jeg er nysgerrig, det virker simpelt og koster ikke alverden at teste systemet. Hvis succesfuldt så kommer der ganske givet dokumentation her på bloggen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Du kan læse mere om produktet til salg her men jeg opfordrer til at lave dimsen selv. 

Comment

Comment

Fra Filmhylden – Nr. 1

image

Jeg er fortsat uhyggelig træt af al det ligegyldige virak der følger med produktet spillefilm, men det betyder ikke at jeg har opgivet at finde magien på det store lærred eller vendt ryggen til branchen. For selvfølgelig er den kommerciel biograf som vi kender den fra kæderne i dag en dødsdømt mastodont på lerfødder og det virker oplagt at hjemmeskiverne i plastindpakninger uddør. Men det betyder ikke at hverken biograffilm, hjemmemedier eller spillefilm som sådan ophører. Streaming vil holde branchefolk og reklamemennesker i live de næste mange år, mens popcornshelvedet du forbinder med biografkæderne i dag vil dø ganske langsomt alt imens eksperter vil skændes om det skyldes piratfilm, ungdomsarbejdsløshed, manglende originale historier eller misbrug af 3D mediet! Jeg tror at kunstbiograferne vil opblomstrer, eksklusive produktioner vil komme i højsædet og alt der kan kobles med en oplevelse vil vise sig at være succesfuldt. Følgende samling af filmanmeldelser har intet andet end jeg har set dem til fælles. Noget faldt indenfor interessen, noget skyldes nysgerrighed og del blot tilfældigheder.

- Fotocopyright Forbrugermania.dk

image

The Trip af Michael Winterbottom (DVD).

Den oplagte parallel er her ”Sideways” (2004) men hvor amerikanerne formåede at sammenflette Napa Valley reklamerne med en let og humoristisk historie så fortaber briterne sig i gastronomiske detaljer. De to komikere Steve Coogan og Rob Brydon mestrer som altid de tåkrummende situationer med perfektion, men deres tilhørsforhold afklares aldrig og mange pointer forbliver derfor interne. Seks gange indtager vi alverdens lokale specialiteter i det Nordengelske, men det er naturklippene der får mig til at overveje stedet som rejsemål, mens deres konstante mundhuggeri blot får mig til google imitationer af Michael Caine. Hvis du selv står overfor en gastronomisk rundrejse i Lake District og Yorkshire Dales er dette den oplagte film, mens alle andre sagtens kan springe forbi denne produktion med god samvittighed.

- De 107 minutter kommer med danske undertekster og forhandles herhjemme af Another World Entertainment, der også har copyright på billedet.

image

Red2 - The Best Never Rest af Dean Parisot (Blu-Ray)

Denne omgang fjollet 80er action har takket være en masse tekniske muskler og fuldstændig mangel på selvhøjtidelighed ramt en balance der gør du orker at se hele filmen. Men med mindre du gerne vil gætte hvorfra ophavsmændene har lånt deres ideer er det dog tvivlsomt om det bliver til mere et gennemsyn. Der til mangler der overraskelser, længere og bedre action sekvenser og noget så banalt som handling. Historien er selvfølgelig noget vrøvl og selvom spindende biler, Zeta-Jones smukke ben og Bruce Willis velkendte kampstil gør meget for filmen, så kan man ikke skjule filmen mere bygger på rester af ideer end på strukturen af en god ide. De tre kloakdæksler gives for uovertrufne psykotiske videnskabsmand Bailey spillet af Anthony Hopkins, den charmerende Helen Mirren der virkelig glimter i rollen som lejemorderen Victoria og Neal McDonough i rollen som firmaets nye mand Jack Horton.

- Hvis du har skærmstørrelsen og lydanlægget til det så indeholder filmen flere sekvenser der gør Blu-Ray udgaven er pengene værd. Undertekster tilbydes på dansk, norsk, svensk og finsk. Nordisk Film har copyright på billedet.

image

Arthurs Julegaveræsaf Sarah Smith og Barry Cook(Blu Ray)

Udover Die Hard filmene findes der nu en enkelt julefilm jeg både kan tåle at se hele året og endda har lyst til at gense fra tid til anden. For her er hjertevarme, humor og eventyr skruet sammen i et højt tempo uden at historie lider under det. Der er med andre ord tale om en vaskeægte animationssucces fyldt med gode ideer og sjove sekvenser målrettet både voksne og børn. Logistikproblemerne den 24. december var blot et af de mange ting der fik moderne børn til at forkaste den klassiske historie om julemanden, hvorfor det er et naturligt sted at starte i Arthurs Juleræs. Takket være en hær af hjælpere, computerberegninger og systematiseret julehygge formår staben bag julemanden at bringe gaver frem til alle børn til tiden. Borte er romantikken, magien og følelserne hvilket julemandens kluntede søn Arthur dog stadig er fyldt med til randen. Så da det finmaskede gavenet misser et enkelt barn påtager Arthur sig at redde julen. Historien er simpel og parallellerne til vores egen moderne verden oplagt, men udførelsen er en fornøjelse.

- Sony Pictures står bag udgivelsen så den er selvfølgelig spækket med et hav af sprogmuligheder og ekstramateriale af svingende kvalitet. Sony har også copyright på billederne.

image

Air Racers af IMAX i Planetariet.

Den tekniske opdatering tilbage i 2012 har virkelig løftet 3D oplevelsen i Planetariet, men IMAX filmene har fortsat et pædagogisk sigte lige i knæhøjde. Hvorfor det til tider kan være svært at overvære en hel spillefilm uden at få lyst til at ruske skaberne bag, men selvom den amerikanske tilgang ikke rammer lige i hjertet så er denne lille film om luftens helte faktisk et besøg værd. Dels er den spækket med små skæve sort hvide historiske klip der beriger dig med fakta mens du griner af fortidens uvidenhed. Selve handlingen af et kampløb i luften for folk med hang til høje hastigheder og med dybe lommer der desværre mest minder om Star Wars filmen hvor Anakin indtroducere podracerløbet til galaksen. Har du i familien en lille knægt der elsker flyvemaskiner er dette den oplagte film, eller hvis farmand ikke kan få nok af race uanset om det til vands, lands eller i luften er der meget at hente her. Men for alle andre er den proppet med tekniske detaljer der fremstår unødvendige, patriotiske kommentarer kun amerikanere kan værdsætte og en handling 4 årige kan afkode. De tre kloakdæksler gives for de vanvittige flotte billeder fra flyene, de humoristiske afbræk og den tekniske kunnen fremvist. 

- Hvis du ikke har været i Planetarietsiden skoledagene vil sekvensen “stjernehimlen netop nu” fremstå som det rene Sci Fi. Fællesområdet har også fået et løft og den lille sal har nye film. IMAX har copyright på billedet brugt.

image

DJANGO af Quentin Tarantino (Blu Ray)

Denne film havde efter min mening det bedste soundtrack af dem alle i 2013, men desværre en mere middelmådig levering af B-film historien om dusørjægeren Django. Det hele er sølet til i klassisk Tarantino action og bloddryppende vold. Heldigvis er filmen spækket med en serie fantastiske små scener der hiver hele oplevelsen op på fire kloakdæksler. Så selvom du er ligeglad med en undsluppen slaves søgen efter kærlighed og hævn så kan du trygt sætte denne film over og være godt underholdt. For det er ikke kun Django der er cool i denne historie, faktisk er alle bifigurerne det også. Christoph Waltz er som altid en fornøjelse på det store lærred, Leonardo DiCaprio en herlig skurk og Don Johnson er eminent som slaveejeren Big Daddy. De fire kloakdæksler gives for underholdningen, scenografien og kostumerne, Jamie Foxx seje udgave af Django og så alle de små gakkede dueller enhver Tarantino film har.

- Det er Sony Pictures der udgivet filmen og den har derfor et væld af sprog, men ekstra materialet er efter min mening ligegyldigt. Du kan sagtens nøjes med at se denne film på DVD men ekstra kraft i lydanlægget anbefales. Fotocopyright tilfalder Sony.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Comment

Comment

Spørg De Voksne af Kamilla Wargo Brekling

image

Vi kan sikkert alle genkende situationer hvor vores selvopfattelse, reaktionsmønster og følelsesliv afslører at det eneste der adskiller os fra barndommen er en masse år og intet andet. Men i verden hvor vi alle bare er forklædt som voksne er det underlig nok forsat tabubelagt at fremvise ens umodne sider, hvorfor dette teaterstykke hurtigt bliver til en serie komiske og pinlige selvindsigter.

image

Kamilla Brekling har i samarbejde med de deltagende skuespillere skåret helt ind til kernen af voksenlivets paradokser og spøjse paradigmer. Der hvor succes altid måles på det ydre parametre og lykke kun kommer indefra. Der hvor alder kun er et tal lige indtil du fanges af tvivlen. Der hvor livet er et projekt og det naturlige er noget du øver dig på. De mange fragmenter udgør til sammen et kludetæppe af underholdende elementer ved voksenlivet. Den røde tråd er derfor ikke en samlet historie men i stedet et tema, serveret med indlevelse og kærlighed af de seks skuespillere Jens Jørn Spottag, Camilla Bendix, Elsebeth Steentoft, Joen Højerslev, Danica Curcic og Mads Wille.

image

Det er selvfølgelig et simpelt, men yderst effektfuldt, trick at plante ungdommens voldsomme sprogbrug i munden på en ældre dame som Elsebeth, men uanset om hun spiller den ængstlige gamle kvinde, mennekset  der vil anerkendes for andet end sin alder eller som barnet fanget i den voksne krop så sker det med sådan en overbevisning og følsomhed at du får lyst til at kramme  hende. Det er måske ikke kun højden der adskiller Camilla Bendix fra Helen Christensen, til gengæld vil jeg til enhver tid heller følge Bendix i protestmarch end modellen med de høje kindben. Jens Spottag griber med sikker hånd fast om vores egen forfængelighed og usikkerhed i sekvensen om hvor populære hans begravelse ville være på facebook skulle han uventet dø i morgen. Joen får ganske fint opridset forskellen mellem friheden vi alle forbandt med voksenlivet og så det ansvarlige liv vi vælger at leve fordi vi netop er voksne, mens Danica gang på gang udstiller den usikkerhed alle gribes af noget livet virke overvældende. Den eneste skuespiller jeg synes der bliver brugt lidt forkert i stykket er Mads Wille, ikke at han fejler eller som sådan er malplaceret, men man spiller bare ikke på hans største styrke – Det ordskabte drama!

imageclip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005

De fem kloakdæksler gives for underholdningen, de mange grin, de grimme spejlbilleder stykket holder op foran os alle og den så vellykkede afvikling. For selvom det hele sagtens kunne have druknet i rodløshed så bliver fragmenterne serveret med en samhørighed der giver pointerne styrke og overbevisning. Det hele holdes let og uproblematisk, hvilket er en sjældenhed når det kommer til dramatik om vores egen dødelighed og plads i universet. Uanset om du har styr på budgetkontoen, forstår risikospredningen på din ratepension eller har flere ægteskaber bag dig så vil du kunne genkende dig selv i skuespillerne på scenen. For uanset din alder og position på arbejdsmarkedet bliver du aldrig så voksen at dit indre barn ikke har kontrollen. Skulle du ikke tro mig så se Spørg De Voksne.

Af Thor Kristjan Kidmose.

//player.vimeo.com/video/77204600

Stykket blev overværet på Teater Republique d. 26/10. Scenografien er udviklet af Martin Tulinius. Karina Lund har stået for koreografien. Lisbeth Burian har designet kostumerne. Antonio Rodrigues Andersen for lysdesign og Janus Jensen for lyddesignet. Foto: Per Morten Abrahamsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment

Comment

Rød og 32 Variations af Örjan Andersson

image
Når musik fortolkes fysisk får du ofte et flydende udtryk der følger lyden, mens historien bag melodien sjældent lader sig forløse i dansetrin. Koreografen Örjan Andersson forsøger sig dog med begge dele i sin fortolkning af Beethovens 32 Variationer men selvom ideerne er mange er det pianisten som løber med din opmærksomhed. Nogle af temposkiftene og legende fortolkninger fanger dog let din opmærksomhed, men formår på intet tidspunkt at fastholde den.
image
Det kan selvfølgelig virke ironisk at det modsatte er tilfældet i forestillingens anden halvdel Rød, hvor det musikalske lydspor slet ikke krøb ind under huden grundet de fængende dansesekvenser. Örjan har i Rød fortolket de dramatiske strygere i Shostakovichs 8. strygerkvartet til frygtfulde og inderlige danse hvor man virkelig føler danserne forløser hele følelsesregisteret.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005clip_image005[1]Den todelte forestilling fungerede efter min mening ikke som en helhed og jeg havde derfor gerne undværet den legende sektion ”32 variations”. Havde man i stedet placeret pianisten Tanja Zapolski i en anden ramme og nedtonet dansen så ville meget have været anderledes. Til gengæld var jeg vild med det fysiske udtryk i den halve times lange danseforestilling ”Rød”. Hvor især Maxim-Jo Beck McGosh var en fornøjelse og Luca Marazia en positiv overraskelse. For pludselig fangede danserne hinanden og overgangene virkede naturlige fremfor mekaniske. I Rød var den intensitet, legende variation og indlevelse der gør jeg så ofte kikker forbi Dansehallerne.

Af Thor Kristjan Kidmose.
//player.vimeo.com/video/74932600

Blev overværet i Dansehallerne d. 10. oktober. Du kan opleve selv samme forestilling af Dansk Danseteater frem til den 26. oktober. RØD Koreografi: Örjan Andersson. Musik: Dmitri Shostakovich. Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere. Lysdesign og scenografi: Jens Sethzman. Kostumedesign: Nina Sandström. 32 VARIATIONS Koreografi: Örjan Andersson. Musik: Ludwig van Beethoven live opført af pianisten Tanja Zapolski. Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere. Lysdesign: Jacob Bjerregaard og Örjan Andersson.Foto: Bjarke Ørsted. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment

Comment

Dagen Før – Musik og tekst af Kim Larsen

image
Teaterkoncerten Dagen Før vil utvivlsomt støde enkelte Kim Larsen fans, mens alle vi andre blot vil få et brag af en koncert. Hvor nyfortolkninger måske nok står i kø, men tekstuniverset let genkendes af alle vi der voksende op med trubadurens ord i radio og fjernsyn. Men fortolkningerne sprænger rammerne for hvordan du tidligere har opfattet Kim Larsen. Vrangen vrides ud på sangskatten i et ungdommeligt forsøg på at finde frem til kernen. Det lykkes måske ikke i hvert eneste nummer, men som helhed synes jeg det fungerer.
image
Iklædt anonyme sparkedragter og omkranset af en modeltogbane afsøger sangerne på scenen rammerne for hvorledes nationalskjaldens tekster kan fortolkes. Det legende rum der skabes omkring sangene giver os mulighed for at møde Larsens ord, som var det for første gang. Vi afsøger derved det velkendte tekstunivers så insisterende og uanfægtet af fortidens versioner at du til tider glemmer ophavsmanden. Som når Papirsklip synges fra indersiden af en rejsekuffert, eller når Volver Volver vrænges ud som var det anklage mod publikum eller Rita leveres med en ungersvends desperation. Hvis du savner Gasolin eller blot ejer alle Larsens udgivelser så er det ikke sikkert du vil føle dig hjemme på Aveny-T denne gang. Men hvis du ikke har så traditionelle eller dogmatiske krav til en teaterkoncert så vil denne muskikalske dekonstruktion af et 40 års bagkatalog utvivlsomt underholde dig.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005 Der er ikke tale om et nostalgisk genbesøg i sangskattekammeret, ambitionerne er langt større og tak for det. De fem kloakdæksler gives for varmen, humoren og sangernes evner til kombinere det fysiske udtryk med teksternes billedeverden. Jimmy Jørgensen har glød og styrke i stemmen, mens Carsten Svendsen fremviser en markant pondus i flere solonumre. Da Gammel Hankat runger ud over scenekanten bliver det ikke bedre. Larsens inderlighed får her kant, råhed og styrke. Både Rikke Bilde og Kitt Maiken Mortensen får rum og plads til at lege sig gennem flere sekvenser, men det er deres sangstemme du vil huske efter forestillingen. Det er dog  ikke tilfældet for Kristoffer Fabricius (om end han faktisk godt kan synge) der som altid kompromisløst kaster sig ud i det ukendte. Det svinger som så ofte før mellem genialt og sindssygt, denne gang synes jeg dog han rammer mere rent end skævt. Han giver hele sceneudtrykket en smule rastløshed og stykket den tiltrængte uforudsigelighed.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Dagen Før
blev overværet ved Aveny-T d. 20/9. Stykket er Co-producenter: Det Kongelige Teater, Aarhus. TeaterInstruktør: Elisa Kragerup. Scenograf: Jonas Fly Filbert. Forfatter: Kim Larsen. Komponist: Kim Larsen. Fotograf: Ingrid Bugge. Medvirkende:Jimmy Jørgensen, Kristoffer Fabricius, Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment

Comment

København – Sange fra storbyen af Rolf Heim

image
Hvis du har rod og hjemstavn i den danske hovedstad vil denne teaterkoncert sikkert føles som et varmt og trygt knus fra en gammel ven, men hvis du ikke tillægger byen nogen emotionel værdi bliver det hele til tider lidt for harmløst, tandløst og ligegyldigt. Til gengæld har Rolf Heim formået at indpakke hovedstadsnostalgien med tilpas charme, varme og inderlighed til du ikke går galt i byen hvis du svinger for Nørrebro Teateret for en hyggelig aften med sang.

Bor i en landsby inde i en storby, hvor du kan få en kebab-ret der slår alt andet, du har smagt.
Jeg er en af de lokale, lige der hvor jeg bor.
(Raske Penge)
image
Teaterkoncerten om Danmarks største by spiller vellykket på den menneskelige genkendelse i sangenes skæbnehistorier. Så uanset om du genkender Anne Linnets ord, Poul Henningsen sang eller John Mogensens verdensbillede, så vil du forstå hvordan livet som hjemløs, enlig mor, melankolsk eneboere, ung og gammel udgør grundstenene i enhver storby.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005clip_image005[1]Kærlighedserklæringen til København synges, udspilles og leveres med stor indlevelse og medfølelse, men det bliver aldrig farligt, råt eller meningsfuldt. Til gengæld svinger det på enkelte numre så originalen glemmes, og skuespillerne formår gennem hele forestillingen at holde stemningen. De fire kloakdæksler gives for de momenter hvor komikken får kant og så for Tom Jensens vellykkede udgave af Manden på Risten, Jannie Faurschous morsomme version af nordvesthyldesten Bor Her og gruppens enestående favntag med Szhirleys sang Gammel Kongevej. Som altid, var det en fornøjelse at opleve Cecilie Stenspil synge, spille og brænde igennem på scenen, men jeg var ikke begejstret for hendes version af Sys Bjerre Malene. Ligeledes brød jeg mig ikke om stykkets fortolkning af Dan Turélls ord i sangen Gennem Byen Sidste Gang der kommer til at fremstår som forceret nostalgi.

Af Thor Kristjan Kidmose.


MEDVIRKENDE: Cecilie Stenspil, Laus Høybye, Trine Pallesen, Tom Jensen og Jannie Faurschou. Instruktion: Rolf Heim. Musikalsk ledelse: Niels Søren Hansen. Musikalsk arrangement: Niels Søren Hansen og Anders W. Birk. Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen. Medvirkende: Cecilie Stenspil, Laus Høybye, Tom Jensen, Trine Pallesen og Jannie Faurschou. Musikere: Anders W. Birk (kapelmester), Anna Brønsted, Tom Bilde og Bent Clausen. Musik af bl.a. Raske Penge, Love Shop, Anne Linnet, Szhirley og Rasmus Nøhr.Foto: Miklos Szabo.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment

Comment

Akut Cabaret–“En Tvangsauktion” på Cafe Liva

image
Nu hvor krisen er kommet lidt på afstand og mådehold igen er blevet hverdag rundt omkring de danske kaffeborde så virker Anne Dorte Michelsens kabaret Akut – En Tvangsauktion ligefrem helt hyggelig og harmløs. For når først et national trauma er behandlet, pensionsmidlerne er forsvundet, firmaerne er gået fallit og bankerne  igen er tilbage i rollen som snyltere på samfundet, så både kender og forstår vi danskere verden igen..

Det er muligt at melodierne virker velkendte og faconen rendyrket Anne Dorte, men teksterne er alle håndlavede nyskabelser i forbindelse med denne forestilling. Sangrollerne skifter mellem de fire men det er dog tydeligt at Anne Vester Høyer og Ditte Ylva Olsen roller er at charmerer os, mens Martine Madsen står for musikken og Anne Dorte Michelsen de ironiske pointer.

Samspillet fungerer fint, levering var til tider perfekt og især indledningsnummeret Lose Lose var medrivende. De underspillede jokes og krøllede pointer faldt i min smag. Kønsakten omtalt som kødtetris er selvfølgelig lidt direkte, men det fungerer, når det leveres af to verdensfjerne overklassemænd. Den velkendte ”Oh – Denmark! Do you then know Jens?” situation blev her med succes drejet således Anne Dorte fik skudt et TV2 hit i skoene, grundet hendes Århusianske tilhørsforhold. Dittes lille boligboble blev leveret med så æggende charme at du næsten tilgav den alt ondt. Men ellers skulle morskaben findes i de let sarkastiske og altid ironiske sangtekster. Hvor vores begrebsverden fra før finanskrisen blev kritiseret og udstillet som tanketom dumheder (ikke at vores nuværende stadie blev rost).
image

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005clip_image005[1]Det er sjældent at kombinationen af sang, humor og fællesklap fungerer for mig, men det var vitterlig både hyggeligt og underholdende at opleve disse fire kvinders gemytlige hudfletning af finanskrisens konsekvenser og omfang på Cafe Liva denne mandag aften. Emnet kan ganske give ikke længere forarge eller forvirre folk for selvfølgelig vil en økonomi der er baseret på hvor svært det er at finde en sten (Guld) til tider oplever store udsving i både tillid og formåen. Det ændrer dog ikke på rigtigheden i kritikpunkterne ved bankverden, vores eget overforbrug og de borgerlige politikers manglende økonomiske forståelse. De fire kloakdæksler gives for stilen, de sange der fungerede og stemningen gennem hele aftenen. Den driftsikker underholdning til trods så havde jeg gerne set Anne Dortes drømmende sang om livet på månedsløn have flere kanter, Annes kærlighedserklring til omfartsvejen have mere substans og angrebet på Danske Bank mere bid. Til gengæld kan du trygt søge Cafe Liva for gennemtænkte finanspointer leveret indpakket i sang og charme.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Showet blev overværet på Cafe Liva d. 16/9. Du kan se selvsamme her frem til den 5. oktober. Fotocopyright tilfalder Cafe Liva. Af og med Anne Dorte Michelsen – assisteret af Anne Vester Høyer, Ditte Ylva Olsen & Martine Madsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her

Comment

Comment

Hotel Nelson af Thomas Levin på Teater Grob

image
Det er allerede længe siden jeg så denne folkekomedie som så tydeligt ramte rent omkring mig, men ikke just ramte mig. Sådan noget sker, især med komik, men der er alligevel enkelte strukturelle ting i Hotel Nelson som ikke fungerede, upåagtet ens humoristiske smag. Inden du vrissende skærer tænder og fordømmer denne anmelder, så kan jeg berolige dig med, at vi havner på hele tre kloakdæksler, du ved, middelmådighedens kendetegn. Der dog forsat kræver en masse ting skal fungerer og sidde lige i skabet før den tildeles som vurdering.
image
Det jeg ikke kunne lide var de forudsigelige elementer, de overspillede hverdagsdramaer som alverdens danske spillefilm allerede flyder over med i det uendelige, det gammelkloge barn der ganske givet fungerer på skrift, men altså ikke på scenegulvet, samt replikskiftene der sjældent kom til at virke som samtaler uanset hvem der talte.
image
Til gengæld er der ingen tvivl om at denne forestilling vil underholde, betage og glæde målgruppen. Hvilket antages at være den købedygtige halvdel af kultursegmentet i København der både holder politikken og ser fredagsunderholdning. Denne anmeldelse vil utvivlsomt afslører mere om mine præferencer end om stykkets kvaliteter, det er dog tilfældet med alle tekststykker en anmelder spytter på gaden (alt andet kaldes reklame). På Hotel Nelson æltes komikken ind i hver eneste drama gæsterne har bragt med sig hjemmefra, når de forskellige problemstillinger støder sammen opstår det absurde og forviklingerne står i kø. Afrika som livets vugge fungerer som metafor gennem hele forestillingen men danner kun en tynd ramme omkring historien. Der ganske banalt blot er en dansk folkekomedie afviklet under eksotiske himmelstrøg. Som altid med manuskripter af Thomas Levin bindes sløjferne pænt og intet overlades til din fantasi. Fremdriften sikres ved at lade små hverdagskonflikter løbe af sporet, men desværre kommer det hele til at fremstå ganske harmløst, tilforladeligt og til tider ligegyldigt.
image

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006clip_image006[1]clip_image006[2]Denne gang er det især hotel scenografien jeg er vild med. Skabt af MAAM (Marianne Nilsson & Anne Mette Drivsholm). Her tilbydes du både indsigt og oplevelse på vej hen til din plads på publikumsrækkerne, mens stykket får rigelig med plads til at udfolde og afvikle forskellige grene af handlingen uden overblikket mistes. Det andet kloakdæksel gives for Jotham Annans positive udgave af hotelværten Basil fra Halløj på badehotellet. Han har din sympati med det samme og din forståelse gennem hele stykket. Men modsat Basil imploderer eller eksploderer han aldrig uanset hvor idiotisk, krævende og umulige gæsterne måtte være. Han er det rolige centrum i den kaotiske verden omkring ham. Det tredje dæksel gives for Kirsten Peuliches evne til at fremvise kvindelig skrøbelighed så det fremstår ægte i alt det forlorne omkring hende.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Medvirkende: Henrik Prip, Helle Dolleris, Kirsten Peuliche, Ole Boisen, Mette K. Madsen, Helmer Solberg& Jotham Annan (UK). Manuskript: Thomas Levin. Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul. Scenografi: MAAM - Marianne Nilsson& Anne Mette Drivsholm. Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen. Lyddesign: Emil Assing Høyer. Fotocopyright Christian Geisnæs. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment

Comment

Drengen der lå i sin seng mens hans far og Damefrisøren så på af Kim Fupz Aakeson på Anemone Teatret

image
Det er allerede tre år siden at moderen døde, men Werner er ikke villig til at give afkald på mindet og kærligheden uden en kamp. Derfor ignoreres faderens nye kæreste, der ikke blot laver klam fed mad der smager af peber, men også stjæler barndommens trygger rammer væk fra Werner. Heldigvis har Werner fundet ud af at moderen møder ham i drømmeland hver eneste nat. Men søvn som genvej til moderens trygge favn viser sig at indeholde nogle problemer.

Vi følger afviklingen af en familiehverdags velkendte  rutiner som den opleves fra et barns synspunkt. Dvs. der er travlt om morgnen og aftenen er fyldt med lovprisning af mad. Mens dagstimerne henslæbes i en offentlig institution. Du tales til men ikke med. De voksne drikker vin men ønsker ikke dit selskab. Du er en funktion af familielivet, ikke omdrejningspunktet, du bør spise op, sige tak og gå i seng når det er tid. Alt andet er et besværligt barn.
image
Sceneudtrykket er bygget op i lag således det via videoprojektioner er let at omstille fra den fysiske verden til drømmeverden. Det fungerer for det meste rigtig godt og enkelte animationer er virkelige gode. Jeg var dog ikke så glad for besøget på stranden. Indarbejdelse af musik forløber virkelig godt gennem hele forestillingen og fungerer som styrkemarkør for skiftene mellem fantasi og virkelighed.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005De konflikter der antydes mellem barnet og faderens nye kæreste vil sikkert vække genklang ved flere skilsmissebørn, mens den poetiske afslutning på stykket utvivlsomt vil gå forbi de yngste blandt publikum. For selvom vi voksne sagtens kan forstå døden som en anden tilstand af livet, og kan lege med de filosofiske spørgsmål om hvad der er virkeligt og hvad der er indbildt uden nødvendigvis at miste vores fodfæste, så tvivler jeg altså gevaldigt på at små børn besidder denne form for abstraktionsevne. Hvilket sikkert er den direkte årsag til at skaberne af Drengen der lå i sin seng mens hans far og Damefrisøren så på ikke beskæftiger sig synderlig meget med disse størrelser, men i stedet sender drengen til drømmeland i jagten på moderens selskab. Derved bliver fantasiens verden til en fysisk størrelse børn kan forstå, til et sted hvor man kan møde de man savner, de man længes efter, hvor minder for livet også kan skabes. Indpakket i musik og uskyldig leg bliver budskabet om at vi alle en dag skal dø formidlet nænsomt og tydeligt til stykkets målgruppe. En smertefuld erkendelsesproces vi alle har været igennem. Den dag døden bliver til noget virkeligt i vores begrebsverden er den selvsamme vi erkender at de vi har kært også kan dø (det er dog først i teenageårene denne visdom fører vores uudviklede hjerner til åbenbaringen at vi ikke selv er udødelige størrelser). De fire kloakdæksler gives for budskabet, musikken og Ernesto Carbones fortolkning af en dreng i sorg.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overvære på Anemone Teatret d. 14 september. Du kan se selvsamme stykke her frem til den 20 oktober. Stykket er dramatiseret af Lisbet Lipschitz og Albert Nielsen. Albert har også instrueret og iscenesat det. På scenen er Lisbet Lipsschitz, Lars Hjøllund og Ernesto Carbone. Samt musikeren Kristoffer Rosing-Schow. Jacob Stage har stået for koreografien. Film og video desig: Liselotte Justesen. Lysdesign: Kasper Stounborg. Kostumer: Bolette Binflis. Masker og dukke: Lisbet Lipschitz (jeg fandt hendes masker temmelig skræmmende, især frisørmasken og aben). Baseret på en bog af Kim Fupz Aakesons. Foto copyright Sara Skytte. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment

Comment

Point’N’Shoot 2012-2013–Forbrugermania fylder år

[DSC04648%255B8%255D.jpg]
image
image
image
image
image
image
image
image
image

Selvom jeg sagtens kan huske livet før internettet er der dog meget der har ændret sig i de 22 år den kabelforbundet virtuelle virkelighed har udfyldt min hverdag. Det dog er ikke alle web revolutioner der har haft lige stor betydning for mig eller gjort lige stor indtryk på min verden. Jeg fandt selvfølgelig Napster interessant i 1998, hoppede glad med på IP telefoni bølgen i 2003 og fandt youtube spændende tilbage i  2005. Jeg troede også at Hulu ville gøre den store forskel for Tvseeren i 2008 og kan i dag ikke forestille mig et liv uden mail, webshopping eller netbank. Men den konstante webovervågning, DNS begræsningerne,  ip blokering, betalingsringe og statscensur gør det selvfølgelig lidt trættende at være netbruger anno 2013. Der altså også er året hvor Forbrugermania fylder seks år, jeg fejrer samtidig livet som blogger for tolvte gang og for tredje gang kan jeg begynde et reklamefrit anmelderliv.
[image%255B116%255D.png]
image
image
image
image
image
image
image
Jeg skriver selvfølgelig en masse grimt om Cand.Merc drengenes indtog i dansk kulturliv på twitter, men havde det ikke været for deres begrænset kvantitative opfattelse af virkeligheden og deres konstante spamlignende tilbud i min indbox så ville denne side I dag ikke være reklamefri. For der var faktisk engang hvor jeg tænkte det var forretningsmodellen for os på nettet. Du ved, der hvor besøgstal, visninger, klik, flow charts og omsætning per besøgende med mere udgjorde kernen for indtægterne. Heldigvis baskede finanskrisen så hårdt til webøkonomiernes vismænd at deres klamme greb om internettets indhold blev strammet indtil flere af os brød båndene og nu driver vores indhold ved indirekte indtægter. For mit vedkommende, uhyggelig indirekte, da jeg kun tjener penge offline for at drive det her online.
[image%255B19%255D.png]
image
image
Hvilket selvfølgelig ikke er den bedste forretningsmodel uanset hvor lidt man spiser. Jeg har derfor overvejet alverdens tiltag og tror det bliver etablering af en webshop. Fondstilskud, skattepenge, donationer og deslige har næsten samme bismag som reklameindtægter. Ligeledes ønsker jeg at eje mine ordproduktioner hvorfor Wullmorgentaler forretningsplatformen ikke helt fungerer for mig. Det nærmeste et ideal er altså The Oatmeal. Desværre bedriver jeg ikke just grafiske produkter der er let at sælge, det nærmeste vi kommer er min hang til sære fotografier. Hvorfor dette indlæg er plastret til med hvad jeg kikkede på og tog billeder af i det forgangene årstid. Du kan godt begynde at frygte jeg omsætter disse frembringelser som salgsbare produkter…..
[DSC04653%255B4%255D.jpg]
image
image
image
image
image
image
image
image
image
På den positive hylde har jeg aldrig haft så mange læsere som nu. Hvis vi klipper de udenlandske besøgende fra og kræver de alle skal blive hængende mindst 30 sekunder samt klikker på to indlæg, så har jeg vitterlig 27000 unikke besøgende om måneden. Hvilket jeg ikke tilskriver min svingende udgivelsesprofil, men snarer det faktum siden her har mere end 1000 anmeldelser og ingen reklamer. DU havner altså her via google søgninger, reklameskilte, citater på covers og teaterhjemmesider. Hvilket jeg synes er stort. Jeg samarbejder med alle de Københavnske teatre undtagen Det Ny Teater som sandsynligvis læser mine anmeldelser, eller tweets og derfor har besluttet de godt kan leve uden mine “fordømmende ord”.
image
image
[image%255B56%255D.png]
image
image
image
image
image
image
image
image
Forlagsbranchen har været under pres alle de år jeg har anmeldt (og levet) og selvom jeg personligt begræder lukningen af Per Kofods forlag så er det fint med mig ebogen har fundet vej til redaktionsgangene. Jeg er fortsat medlem af Det Danske FIlmakademi, men det siger nu ikkeså meget efter det er blevet en gratis affære og har overvejet indmeldelse i Dansk Tegneserieråd da det er en fremragende ide, mens jeg trukket ansøgningen tilbage fra S-O-F da der er så ufattelig få danske film der siger mig noget. Hvilket faktisk ikke skyldes skuespillerne, Danmark flyder over med skuespilskræfter af international format, men hvis du vil nyde dem skal du finde i teateret. Det er i hvert fald - mit synspunkt!
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
Jeg tager langt flest billeder i og af København. Hvilket til dels skyldes jeg vader byen rundt for at finde teatrene og mobiltelefoner i dag har ganske fine kameraer. Alle disse fotografier du ser i dette indlæg er taget ud fra devisen “peg og skyd”. Det er et råd jeg har modtaget fra Jacob Holdt. Der har forklaret mig at enhver idiot kan tage billeder, du skal blot pege kameraet og tryk på udløseren, men billedet kun får værdi hvis det er forbundet med en historie, enten den beskueren selv giver det, eller den helhed det præsenteres i eller den du selv kæder til billedet.
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
[DSC04549%255B4%255D.jpg]
Disse fotografier har ikke blot mig som fotograf til fælles, de repræsentere alle en scene, et sted, eller en ridse i den pæne overflade som jeg finder værd at bevare. Jeg bruger selv det online “postkort” site kaldet Touchnote og synes det er langt sjovere at modtage et sådan end blot standard produktionerne. Når jeg tager billeder er der derfor ofte en “postkort modtager” i tankerne, hvilket er den direkte årsag til jeg flirter med ideen at skabe postkort salg som første produkt i min ikke endnu skabte webshop. Men i det forgangene år har jeg også besøgt Bruxelles, Brügges, Berlin, Ljubljana, Piran, Malmö, Aarhus, Bratislava, Wien og storbyen Randers.
image
image
image
image
image
image
[image%255B20%255D.png]
[image%255B124%255D.png]
Jeg håber du har fulgt mine online anmeldelser længe og vil blive ved at gøre det. Jeg skriver dem udelukkende for mig selv, men de bliver først rigtig sjove når andre læser dem, tillægger dem værdi eller ønsker at debattere dem.  Modsat blogs tilbage i 2005-07 føres debatten nu på min twitterprofil hvor du kan tage direkte kontakt og forklare mig hvad der er galt med mig….når jeg nu ikke kan lide præcis det samme son du. I 2013 skabte jeg også en facebookside hvor ideen endnu ikke har udkrystalliseret sig og alt deles indtil det sker. Uanset hvor vi mødes, bryder ord eller har verdener der berører hinanden vil jeg gerne sige: Tak. Tak fordi du læser med.

© Thor Kristjan Kidmose.
image

image

Comment

Comment

Det Smaragdgrønne Atlas – Første Bog Fra Begyndelsen af John Stephens

image
De tre forældreløse søskende har kun hinanden og deres stålsatte tro på forældrenes genkomst, men ti år på alverdens børnehjem har tæret både på sammenholdet og drømmen om familieidyl. Det er dog de værdier som bringer Kate, Emma og Michael sikkert gennem et vanvittigt eventyr fyldtmed  magi og livsfarlige situationer. Hvor de hver især testes, fejler og tilgives, men også hvor uopdagede styrker og talenter findes og succesfuldt udfoldes. Børnenes skæbner er alle forbundet med de sagnomspundne Atlas bøger hvorfra verden som vi kender den oprindeligt udsprang. De giver deres ejer fuld råderet til at skabe og knuse verden, egenskaber mange onde skabninger drømmer om og få gode mennesker formår at besidde, hvorfor bøgerne i århundrede har været skjult under trylleformularer og bag hemmelige broderskaber. Desværre er det ikke alle hemmeligheder som kan holdes eller bør forties for evigt. Børnenes genkomst i den magiske verden er derfor både en overraskelse for de fleste og samtidig en opfyldes af en gammel profeti, de tre børn kender selvfølgelig hverken til deres egne evner eller betydningen af samme og  de har faktisk nok problemer med at holde styr på hinanden i én verden.


Det er sjældent en bog står ulæst i evigheder på anmelderhylden, men det var tilfældet for Det Smaragdgrønne Atlas som blev negligeret af mig alene grundet et overindtag af elendige udenlandsk børnefantasy, men nu hvor siderne endelig er slugt med et barns grådighed ærgrer jeg mig altså over det tog så lang tid før dette univers blev besøgt. Godt nok holdt forfatteren ikke tempoet, kompleksiteten og overskuddet gennem alle 429 sider, men han mestrede både at sammensmelte den magiske verden med vores egen og succesfuldt udsætte handlingen for flerlaget tidsrejser.

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005clip_image005[1]Kampen mellem det gode og det onde bølger frem og tilbage gennem hele bogen, handlingen fører os gennem flere kongedømmer og utallige magtkampe. Mange vil virke bekendte for de der kender Tolkiens bøger og enkelte elementer synes lånt fra Narnia universet, men John Stephens får blandet det hele så mixet fremstår friskt og nyt. De fire kloakdæksler gives for tidsrejsernes kompleksitet og den stilsikre afvikling af et børneeventyr. Selvom skurkene både flænser, dræber og piner bliver det aldrig rigtig farligt og vi tilbydes som læser talrige øjeblikke hvor al det gode ublu hyldes. Det er muligt at genfinde kristne temaer i bogen men modsat f.eks. Harry Potter og Narnia er det her langt mere neddæmpet. Du kan som forældre altså sagtens overlade bogværket til den eventyrsultne 10 årige og skulle forvirringer opstå når der hoppes mellem universerne er rådet at tegne tidslinjer på et papir ved siden af bog læsningen. Jeg ved endnu ikke selv hvor trilogien havner, men håber de gode takter og fantasifulde løsninger ikke blot hører til i seriens første bind.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Bogen er udgivet af forlaget Alvilda. Der også har copyright på billedet brugt i anmeldelsen. De 429 sider er oversat til dansk ved Vibeke Nielsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Se mere om bogserien her.

Comment