Historien afvikles på et pigehjem kort efter verdenskrigen. Her hersker ordnede og spartanske forhold. Sammenholdet er stærkt og fraværet af kærlighed ligeså. Hjemmet har lige mistet en ung beboer til selvmord, og hendes begravelse står nu for døren. Pigerne er i starten fanget mellem praktiske gøremål, skyld og sorg. Der sidenhen bliver til tvivl, trods og oprør. Deres fælles fortid og individuelle historier flettes løbende sammen med handlingen, således vi både forstår karakterernes reaktioner, mål og tankesæt. De unge kvinder drømmer alle om en bedre fremtid, men er de villige til at betale prisen?

Foto  Frida Gregersen

Foto Frida Gregersen

Ny dramatik har den forfriskende egenskab at du ikke tidligere har været udsat for historien. Der er således ikke tale om sammenligninger mellem opførsler, udgaver og fortolkninger. Du får én version af én historie, som du ikke kender i forvejen. Hvilket lokker alle os der er trætte af fortærskede klassikere, tilpassede versioner og idéforladte genopsætninger til huse. Desværre er man således også forsøgskaniner på det kunstneriske udtryk, der over tid ellers kan blive tilpasset, forandret og tilskåret i det uendelige. Denne omgang børneteater rummer således en hel serie af detaljer jeg havde ændret, en flok gode ideer som skulle have haft mere plads og enkelte fremragende dramaturgiske løsninger.

Foto Frida Gregersen

Den standardiserede statslige empati har sjældent skabt andet end traumer og knuste drømme. Nogle årtier er selvfølgelig værre end andre i velfærdskværnen, men hjerterum er vitterlig svært at skabe på samlebånd uanset hvem der har magten. Hvilket desværre er sandt for plejehjem, børnehjem, herberger, socialforvaltningen, fængsler og alle andre socialdemokratiske hjørnesten. Det eneste som er værre, er faktisk en verden uden disse sociale sikkerhedsnet. Du ved, tiden hvor samfundets svage elementer helst selv skulle kravle ud på heden og dø for flertallets skyld. Historien her udspiller sig nok i en KK Steincke udtænkte virkelighed. Hvor forældreløse børn sikres mad, tøj og husly via staten, og Gud står for alt andet.  Men forestillingen er alligevel ikke synderlig politisk, blot yderst tematisk aktuel. Da statsmagten fornyelig og for allerførste gang har valgt at undskylde for systemets svigt til nogle af fortidens ofre. Nemlig til en lille isoleret gruppe pensionister du måske kender som Godhavnsdrengene. Måske det bliver starten på statslige undskyldninger til alle grupperinger staten har kvast?

3_fjernpen.JPG

De uønskede og forældreløsebørn udgør forestillingens eneste skuespillere, mens resten af holdet udfyldes ved stemmer alene. Det føles desværre kun som et nostalgisk besøg i en fortidige verden. Først til allersidst fremstår pigerne som rigtige mennesker der kæmper for andet og mere end en fortælling om verden der var. De tre blækhuse gives for flere positive elementer og ideer. Brugen af den store drejescene fungerer rigtig godt, ideen med voksne kun som stemmer er genial og så får skuespillerne ramt børns magtkampe og bevægelser perfekt. Jeg kan faktisk godt lide Mie Brandts historie, men havde gerne haft flere overraskelser i sumpen. Den visuelle indpakning på både scene, trykte programmer og plakater er lækker og metaforen med mælkebøtten er helt oplagt. Det trækker desværre ned at man gerne vil så meget med forestillingen, at man til tider glemmer detaljerne og sidegrene på historien. Noget skyldes utvivlsomt målgruppen og diskussion formålet med teaterstykket, men vi der blot kikker forbi for teater savnede fokus på dramaet/magtkampene/sorgen.


Manuskriptforfatter, auteur & instruktør Mie Brandt Instruktørassistent Laura Sylvester Walters Scenograf Johanne Eggert Lyddesigner Rasmus Christner Månsson Lysdesigner Martin Danielsen Barnung Kostumier Maria Ipsen Fotograf Frida Gregersen Medvirkende Theresa Hedelund Jensen, Maria La Cour, Rebecca Rønde Kiilerich, Cecilie Josefine Bangsgaard Glæsel Stemmer Bo Carlsson (Præsten), Mie Brandt (Hesten), Amalie Lindegaard (Karen). Varighed: 70 minutter. Teatret Zeppelin skole- og familieforestilling. Du kan læse mere her

Comment