Det lille magiske eventyr som Antoine de Saint-Exupérys skrev i 1940erne om den lille pris, er blevet kastet min vej lige siden min barndom blev påbegyndt i slut 70erne. Nogle gange som forsimplede billedbøger, andre gange som tegneserie målrettet voksne og som bog, kortfilm og teater. Historien fungerer i dag som en vestlig kulturel fællesreference i sådan en grad, at selv folk der ikke har læst historien, tit genkender handlingen. Jeg var derfor en anelse modvillig da denne film ramte de danske biografer tilbage i 2015. Hvilket utvivlsomt var en fejl, det føles i hvert fald sådan efter oplevelsen i går aftens. Hvor jeg så filmen via noget som gammeldags som Danmarks Radios flow tv. Siden har jeg allerede fundet den igen hos filmcentralen, til stream ved Filmstriben og klikket lidt rundt i scenerne på DRs egen hjemmeside. Du kan derfor sagtens indtage vidunderet via internettet – bare rolig.

Animationsfilmen er inspireret af Antoine de Saint-Exupérys børnebog men ikke som sådan en genfortælling eller nyfortolkning. Det er i stedet en videreforførelse af magien. I filmen forsøger en ambitiøs mor at pace sin unge datter til en akademisk fremtid på WERTH. Moren ofrer alt for barnets fremtid, bolig i det rigtige kvarter indkøbes, fremtiden planlægges og det overflødelige skæres fra, herunder desværre også barnets lykke. Heldigvis for den lille pige er nabogrunden bosat af en excentrisk gammel mand hvis rodede hjem, blomsterfulde baghave og righoldige fantasi hurtig bliver hendes tilflugtssted for morens regime.

Foto: Scanbox Entertainment

Den gamle mand er piloten fra det oprindelige eventyr om Den Lille Prins. Hans nænsomme og kærlige genfortælling af historien til den unge pige indeholder så megen indlevelse, kærlighed og animationsmagi det rammer rent i hjertekulen. Barnet genopdager via den gamle mands historier, glæden ved livet, vigtigheden af fantasi, venskaber og værdien af tro. Eventyroverdragelsen fra den ene generation til den næste sker så gnidningsfrit, så afvæbnende og gennemtænkt at jeg overrumples over den iderige udbygning som filmen også indeholder. Pigens opvækst er et ekko af prinsens historie, piloten er alt det hun savner og slutningen så balanceret ingen græder, men alle røres. Herved består det klassiske eventyr i en nutidig rammefortælling, denne version af historien er den oplagte udgave at give til dit barn, men du bør nok vente til det rammer skolealderen og ikke blive skuffet hvis pointerne først fanges langt senere.

Foto: Scanbox Entertainment

Voksne fans der har læst bøgerne, forstår de religiøse undertoner, den historiske kontekst og været gennem hele udviklingsmøllen med eventyret, vil fortsat kunne nyde filmen her. Dels er den tro mod budskaberne, mod universet, mod ideerne og mættet med detaljer kun voksne nørder kan glæde sig over f.eks. er skolens navn en direkte reference til Saint-Exupérys nære ven, forfatteren Léon Werth, selvsamme ven han dedikerede bogen ”Den lille prins” til.  Animationsfilmen er en fransk/amerikansk produktion og instrueret af Mark Osborne, som du måske kender fra Kung Fu Panda filmen. De danske stemmer var en fornøjelse, især Waage Sandø (Piloten), Trine Pallesen (Moren) og Celine Julie Ross (Pigen) gjorde det fremragende. Det er desværre sjældent for danske synkroniseringer, men måske hele produktionsholdet følte magien, genkendte historien og huskede deres roser imens.

6_fjernpen.JPG

Titel: ”Den lille prins” (”Le Petit Prince”/”The Little Prince”) Produktionsland og -år: Frankrig/USA 2015 Instruktion: Mark Osborne Manuskript: Irena Brignull og Bob Persichetti efter eventyr af Antoine de Saint-Exupéry Produktionsår: 2015 Varighed: 108 min. Medvirkende: Danske stemmer:, Waage Sandø, Celine Julie Ross, Trine Pallesen. DU kan for tiden streame filmen via DR, låne/streame den gratis via FIlmstriben

Comment