Med udsigt til den stærk trafikeret Aarhusvej og med et kæmpe Bauhaus byggemarked som nabo, finder du Danmarks mest særprægede turistmagnet: Memphis Mansion. Der er bygget, drevet og rettet mod fans af den afdøde sanger Elvis Presley. Hvis globale fanbase har sikret manden en voldsom og massiv international karriere, selv her, årtier efter det sidste måltid blev fortæret, pige kysset og sang sunget. Selvfølgelig hersker der ingen tvivl om at Elvis er et kommercielt ikon uden sidestykke, men det er mig alligevel ubegribeligt hvordan det hiver flere hundrede tusinde turister til den gamle handelsby Randers.

Copyright Forbrugermania

Memphis Mansions ydre skal er en tro kopi af Graceland, mens det indre indeholder en amerikansk diner med et kalorietungt menukort, festlokaler, gaveforretning og en kælder proppet med en privat Elvis samling. Det er ganske gratis at kikke forbi butikken, diner har åbent dagligt, festlokalerne kan lejes med Elvis oplæg, sydstats buffet og andet oplagt, men den private samling koster dog 99 kr. at besøge. Hvilket kun fans af Elvis bør kaste efter oplevelsen! Hvilket også gælder de mennesker der kaster 1999 kr efter billet til den 3 dage lange Gardenparty til august.

Copyright  Forbrugermania

Copyright Forbrugermania

Stedet er for mig en fascinerende manifestation af rendyrket fankultur. Det er samtidig ikke mere vanvittigt end placering af levende bisoner på den lokale egn, genskabelse af regnskoven klods op ad Gudenåen, eller udstille en kæmpe samling sparebøsser i et sidelokale til byens hovedbank. Det kan bare være svært at forstå oplevelsesøkonomiens præmisser når man ikke selv dyrker noget som helst på et synderlig usundt niveau. Fankultur og storytelling driver således turister rundt til mange sære ting i hele verden. Memphis Mansion er et sådant sted, og det er en solid succes. Jeg har således hen over årene flere gange besøgt Memphis Mansion, en enkelt gang været rundt Henrik Knudsens kældersamling af Elvis Presley ting, deltaget som gæst på første sal og nu også spist i den lokale diner.

 

Stedets atypiske fysiske udtryk, drager folks opmærksomhed, musikken der flyder fra nedgravede højtalere langs indkørslen, får mig til at grine hver eneste gang, det faktum, at stedet driver en DAB-radiokanal med uafbrudt Elvis Presley musik er både fantastisk og helt forrykt. Udvalget i shoppen har selvfølgelig slagside til og med Elvis, men variationen og kvaliteten er faktisk stor. Indretningen i dineren er klassisk US highway fra 1950erne.  Sydstaterne udgør således den gastronomiske ramme og hvert eneste punkt på menukortet er mættet med kalorier. Priserne er lave, kvaliteten høj og stilen uformel. Jeg er vild med der bruges rigtige burgerboller, de amerikanske pandekager burde serveres døgnet rundt og deres milkshakes er et hit. Jeg havde dog gerne set øl-udbud var endnu mere amerikansk, at ens cocktails severes før maden og fritterne havde en højere temperatur ved servering. Men hvis du holder dit forbruger fokus på fedt, salt og sukker så leverer biksen her alt hvad du behøver.

Forbrugermania har copyright på billeder brugt i anmeldelsen. Du kan læse mere om stedet her

Comment