Udenfor teatersalen er nætterne allerede lyse, vi er godt på vej mod sommer, men for en kort stund er vi tilbage i mørket, mindet om sæsonernes flygtighed og jordens vuggende spiralflugt gennem universet. Objektet, der under forestillingen er i konstant bevægelse, påvirket af dansernes bevægelser, er et fint billede på jorden og vores balancegang på den klode vi er bundet til og på samme tid gør krumspring for at mestre. DON GNUs Human in Balance er således en udforskning af menneskets eksistens i tid og rum. Hvor menneskets evne til at finde balance, via dans, historiefortælling, sang og musik udforskes via Evi Karsera (Cypern), Alexia Nicolaou (Cypern), Petras Lisauskas (Lithauen), Frederik Pors Jakobsen.

Alt dette foregår på eller omkring ”the object”, et halv tons tungt roterende balancebræt med en diameter på fem meter, der ifølge DON GNU er hovedpersonen i forestillingen. En regnvåd og mørk novemberaften bliver vi introduceret til balancebrættet af Alexia Nicolaou, iført gul regnfrakke og paraply. Hun fortæller, at hun som danser, ikke har meget tilovers for ”the object”, der får hende til at miste balancen og træde forkert. For den sags skyld har hun heller ikke meget tilovers for tyngdekræften, men det opgør må tages senere.

Foto Christoffer Brekne

Jeg var særlig vild med begyndelsen af Human in Balance, som satte hele forestillingen i perspektiv for mig. I denne strømmer Strauss’ ”Also Sprach Zarathustra” ud af højtalerne og vi ser DON GNUs balanceobjekt foran os som Nietzsches sten, eller, som vi til de samme toner så den sorte monolit i Kubricks 2001: A Space Odyssey. Det ukendte objekt markerer her et skift i vores udvikling til menneskestadiet mellem abe og overmenneske. Altså begyndelsen på den kognitive revolution omkring 70.000 BCE, hvor menneskets udvikling af forestillingsevnen og evnen til at fortælle historier om os selv, hinanden og vores omgivelser, gjorde samarbejde på en større skala mulig, og for fremtiden forandrede jorden. DON GNUs spin på historien er humoristisk: Et lammeskind kryber sig op over kanten af objektet, hvorefter Frederik Pors Jakobsen som urmand følger og skøjter ned ad skråningen iført lammeskind.

Foto Christoffer Brekne

Vi inviteres dernæst igennem en perlerække af menneskets mytologiske fortællinger og kulturelle elementer. Heriblandt er vi vidne til den sjoveste fortolkning af Evas skabelse fra Adams ribben jeg nogensinde har set, hvor Petras Lisauskas som Adam forbavses over Evi Karsera som Eva’s pludselige tilstedeværelse, først med en fod tittende fra ærmet af hans lodne slåbrok. Det er virkelig godt. Dansen, der udfolder sig, er både lokkende, drillende, humoristisk og skarp. Og ender med Evas triumferende solodans, efter at Adam nøgen og flov må krabbe sig tilbage i baggrunden. Vi kommer herefter kloden rundt, fra syd til nord og fra polynesisk krigsdans til græske og nordiske danse og melodier. Det rørte mig at høre ”Mørk er November”, stærkt fremført af Alice Carreri. Sangen er skrevet af Thorkild Bjørnvig, 1959 til melodien In Vernalis Temporis, som også er melodien til Børups ”Frydeligt med Jubelkor” ca. år 1500. DON GNUs valg af teksten ”Mørk er November” kan både tolkes som en kommentar til sæsonernes foranderlighed, menneskets evne til at overkomme mørke tider og menneskets destruktive kræfter. Også Grundtvigs ”Skyerne Gråne, og Løvet Falder”, 1847, indgår i forestillingen til minde om lyset i mørket indeni, samt den angst og de byrder vi må give slip på for at kunne bevæge os let.

Foto Christoffer Brekne

5_fjerpen.JPG

Balancebrættet er altså ikke bare et passivt element, men en levende del af Human in Balance, og en nødvendighed for at historierne har noget at stå i relation til. I endnu en scene, jeg holdt af, udforsker Alexia Nicolaou undersiden af objektet med pandelampe. Som en udforskning af jordens dybe undergrund, der er lige så mystisk for os som universet hinsides jordens atmosfære. Snart er vi vidne til en dans i luften, som morgenstjernen Venus’ mystiske dans på himlen. Denne særdeles velkoreograferede dans sender mine tanker i retning af Lucifers fald fra himlen til underverdenen og til fortællingen om Inannas opstigning fra underverdenen, hvilket ifølge myten medførte sæsonernes evige skiften.

Alt i alt fremstår DON GNUs forestilling Human in Balance ikke blot som et kunststykke i fysisk udfoldelse og en bogstavelig balancegang på usikker grund, men som en dybere eksistentiel fortælling om menneskets grundvilkår og vores behov for at leve i balance med kloden og med andre levende væsener. Forestillingen sætter vores kulturer og forståelsen af os selv og universet i en kontekst – vi kan ikke begribe livet og vores eksistens uden fortællinger om fortid og fremtid, men for at være i balance må vi erkende at vores viden er begrænset og altid bundet af kultur. Og hvis vi ikke er til stede og opmærksomme i det nu, vi er i, skal der ikke så meget til før vi mister balancen. De fem blækhuse gives for et velgennemtænkt og velspillet stykke danse- og musikteater, der giver stof til eftertanke og samtale. En stor ros skal gives til Petras Lisauskas, der lyser forestillingen op med sin tilstedeværelse og evne til med gestik at få publikum til at le. Jeg må også indrømme, at DON GNU fik mig til at sidde med hjertet oppe i halsen et par gange og at jeg var lidt lettet da alle medvirkende tilsyneladende slap afsted med alle lemmer i god behold.


Medvirkende: Evi Karsera, Alexia Nicolaou, Petras Lisauskas, Frederik Pors Jakobsen. Instruktion: Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Dramaturg: Christoffer Brekne. Dramaturgisk konsulent: Bjørn Brinch. Lys- og videodesign: Christoffer Brekne. Komponering, musik og lyd: Alice Carreri. Den 27 - 29. maj 2019 spillede DON GNU forestillingen Human in BalanceTeater V i Valby. Hvor den var en del af 2019 CPH STAGE. Jeg havde fornøjelsen af at fange Human in Balance den sidste aften, hvilket jeg var glad for, ikke mindst fordi jeg gik glip af forestillingen, da den første gang blev opsat i Danmark i november 2017. Human in Balance blev oprindelig udviklet som en del af European Capital of Culture 2017 - i samarbejde med cypriotiske Dance House Lemesos og Bora Bora - Dans og Visuelt Teater.

Comment