Sidste sensommer sad jeg bænket under den store teltdug i Sorø for at tage afsked med en institution i cirkusverden, og det der gjorde størst indtryk på mig som barn – Cirkuselefanterne. Det viste sig dog hurtigt at cirkusbesøget havde mere og andet end nostalgi at byde på, hvorfor jeg selvfølgelig greb mulighed for at se Cirkus Arenas nye forestilling d. 20. Marts. Premieren blev afviklet på Bellahøjs Cirkusplads, hvor du kan se dem et par dage endnu inden Danmarksturneen starter.

Fotocopyright Christian Warrer / Cirkus Arena

Fotocopyright Christian Warrer / Cirkus Arena

Denne gang var de femten cirkusnumre ikke bundet op på en poetisk og musikalsk historie, men holdt helt klassisk med Bubber i rollen som sprechstallmeister. Hvilket utvivlsomt vil virke tillokkende på nogle, og beroligende på andre. Jeg selv så dog mest frem til motorcykelnummeret. Da Dødskuglen altid har fyldt mig med gru. Hos Arena er det er de brasilianske kører Diorios der fylder kuglen med oktan og mandsmod. De er fem motorcykler på uendelig meget lidt plads, og når kuglen åbnes, holder tre af dem til i bunden, mens de to andre fræser rundt i toppen. Det larmer, det lugter, det kan gå galt hvert eneste øjeblik og nummeret er alene billetprisen værd. Det er teknisk veludført og helt igennem fænomenal underholdning.  

Fotocopyright Christian Warrer / Cirkus Arena

Fotocopyright Christian Warrer / Cirkus Arena

De øvrige magiske øjeblikke under teltdugen var alle skabt via klassiske cirkusnumre, lige fra håndstand specialister over akrobatik til dyr der ikke lystrede. Oleg Izossimov var en æstetisk og teknisk nydelse, Flying Wulber et hit i trapez og ingen var mere imponerende end Kolev Sisters. Det er muligt nogle af deres stillinger vakte mere ubehag end glæde, men de var voldsom dygtige uanset hvad de fremviste. Dels var flere af numrene utrolig krævende fysisk, men søstrene formåede at flette smidighed, teknik og råstyrke sammen til en kraftfuld helhed. Konfettikanonen til sidst var så overvældende at du ikke kunne lade være med at smile, just som jeg grinede af Chebans kæmpe hoppende dækslanger.

Fotocopyright Christian Warrer / Cirkus Arena

Fotocopyright Christian Warrer / Cirkus Arena

4_fjerpen.JPG

Dette er alle de positive elementer fra mit besøg, der tilsammen gør vi havner på fire blækhuse, men havde stilen og længden været en anden , så ville vurderingen have været endnu højere. Den fundamentale udfordring for et hvert traditionsbundet fag er at verden konstant forandrer sig. Cirkusbranchen har for hvert år færre telte, flere udgifter og hele tiden nye konkurrenter. Nogle cirkustalenter rykker til store farverige dinnershows, bliver teaterstjerner i NyCirkus, eller erobrer fjernsynsfladen med deres evner. Jeg tror dog fortsat der er plads til teltdug, traditioner og akrobatik af høj klasse i det danske landskab. Dette års samling af cirkusnumre var alle af høj klasse indenfor klassiske discipliner. Jeg ville dog droppe den blandet landhandel og kun satse på to stilarter – akrobatik og vovestykker. Flytte klovneriet ud i forteltet og lade pausen være et orgie af usunde moderne valgmuligheder. Tilberedning af junkfood kan sagtens være et show i sig selv,  det vil enhver som har set Henrik Boserup flammetilberede bøffer med en asfaltbrænder kunne bevidne. Cirkus er familieunderholdning og den emotionelle rutsjebanetur kræver planlægning, træning og timning. Noget Berdino familien altid har mestreret og 2019 er således ikke en undtagelse. Det er stort, det børnevenligt, det er klassisk underholdning og det er voldsom imponerende.     


Du kan læse mere om showet her. Det varede 2 ½ time inklusiv pause. Du kan i år opleve Diorios, Andrejs Fjodorovs, Duo Costache, Oleg Izossimov, Kolve Sisters, Laura Berdino, Eksoter, Flying Wulber, Cheban, Jimmy Folco. Fotocopyright Christian Warrer / Cirkus Arena.

Comment