Som en flygtig sommerforelskelse vælter livet forbi os, hvorfor vi alle halser efter åbenbaringer af den dyrebare slags og øjeblikke der gør hele forskellen. Frygten for mørket driver os således i armene på hinanden. Hvor håbet om sand kærlighed, meningsfulde forbindelser og muligheden for accept udgør drivkraften for vores handlinger. Gennem hele livet kaster vi os ud fra over kanten i håbet om at blive grebet. Det er dog især som ung og forvirret verdens sande mening jages, med en nidkærhed der både trætter, forbavser og overrumpler alle andre. Vores unge hovedperson er sådan naturkraft, men allerede inden hendes verden er fuldt udfoldet har lægevidenskaben givet hende nedslået nyt. Synet er dårligt, bliver hurtig værre og inden sommer er slut, vil Ava leve i et konstant mørke. Her starter fortællingen om krigeren Ava, der indleder sin sidste sommer som seende, jomfru og passiv.

Historien afvikles som et kærlighedsdrama, med mytologiske undertoner og rammer fra en roadmovie. Ava er den ældste af to børn hos en ung alenemor hvis ungdom måske er forbi, men drømmen om samme endnu lever. Moderen jager selv kærlighed de forkerte steder og respekterer tydeligvis ikke datterens personlige rum. Det er dog ikke konflikten mellem barn og voksen der giver filmen dynamik, det er Avas forelskelse i den lokale slemme dreng. Der både er ældre og vildere end Ava, bosat i en gammel bunker på stranden, hvor han lever det frie vagabonder liv med sin ulvelignende hund. Selvfølgelig hjælper det han både er køn, solbrændt og rebelsk. Alt imens Ava forsøger at affinde sig med et kommende liv som blind søger hendes bankende teenagerhjerte den forbudte kærlighed. Moderens trygge favn opgives for et liv som vild med en der både skal reddes og kan redde Ava.

AVA-Photo-2.jpg
4_fjerpen.JPG

De fire blækhuse gives for den visuelle ramme Avas mareridt har, den mytologiske klang kærlighedsdramaet tilbyder og de morsomme øjeblikke der opstår når en grænseløs moder møder sig selv i sin datter. Selvom der både lånes fra de nordiske sagn, græske guder og leges lidt med hvad der er virkeligt så holder filmen sig på en socialrealistisk spor. Det er således udviklingen fra barn til voksen, fra pige til kvinde, fra seende til blind, fra selvstyrende til hjælpeløs, fra alene til tosomhed der fylder mest i denne spillefilm. Det er allerede et par år siden den havde premiere på Cannes filmfestival, og den har åbning i Danmark samme uge som tjubang superhelt dominerer biografmarkedet. Det kan derfor sagtens være du først fanger den på filmstriben, mubi eller i din lokalefilmklub. Men hvis du har hang til europæiske kvalitetsfilm er den vitterlig en tur i biografen værd.


Instruktør: Léa Mysius Manuskript: Léa Mysius. Medvirkende : Laure Calamy, Noée Abita, Juan Cano, Tamara Cano, Daouda Diakhate, Baptiste Archimbaud, Franck Beckmann, Ismaël Capelot, Valentine Cadic. Fransk tale og filmen varer 105 minutter. Du kan se mere om den her

Comment