Det hele lignede en uheldig collage af en fjern fortidig storhed, et kommunistisk styre med hang til beton og en kapitalistisk revolution uden æstetisk sans. Husene var som oftest i elendig forfatning, men rummede alle smukke rester fra en verden der pludselig forsvandt. Nogle helt centrale bygninger var velholdte og imponerende. Her betalte enten specifikke minoriteter, staten eller store udenlandske firmaer. For Cluj-Napoca mistede måske nok store dele af sin jødiske minoritet til koncentrationslejrene i 40erne, men består i dag af et virvar af befolkningsgrupper. Modsætningsforhold er der således mange af og følelser er spil alle steder. Staten forsøger sig med et folk - et land tilgangen. Alt imens alle andre i Cluj-Napoca har travlt med at differentiere sig selv på andre måder. Selvforståelsen er bygget op omkring byens fortidig betydning, storhed og talrige succesfulde tiltag. Der er dog stor uenighed om hvem, hvad og hvornår.

Fotocopyright Forbrugermania

Guldreserverne er utvivlsomt fortsat store, men befolkningen har tydeligvis ikke lige adgang til værdierne i bjergene. For i denne del af Europa mødte jeg fattigdom som burde være uhørt i vores tid. Her samlede forhutlede mennesker sig omkring byens kirker når brød blev uddelt. Hvilket både lignede noget fra gamle nyhedsreporter fra den seneste verdenskrig, men også mindede mig om sultende gråspurve der grådigt går til pensionisterne ved de danske søer. Jeg havde intet på mig der udgjorde nogen synderlig værdi, men alligevel skreg alt ved min fremtoning rigdom. Selvom jeg er en kæmpe klods af en mand, så var der denne gang altså flere skumle baggårde og sære sideveje der ikke blev besøgt med et kamera i hånden.

Da jeg kun var på besøg i otte dage, blev intet rigtig gennemskuet eller forstået til fulde. Priserne i supermarkeder var tæt på de danske. Hvis du ikke købte internationale mærkevare, var det dog uhørt billigt. Brødudsalg hvor du blev betjent gennem luger var helt normalt. Der fandtes endda restauranter der som brugte samme tilgang. Middagspriserne steg voldsomt hvis du ikke var lokal, endnu mere hvis en kvittering skulle bruges og kontanter var altid at foretrække. Hvorfor der måske i hver eneste menukort var blevet plads til et opråb om ikke at støtte den sorte økonomi. Jeg førte mig dog frem på alverdens prisniveauer og følte det hele var billigt. Det faktum at jeg var den eneste gæst nogle steder betød blot prisniveau var tæt på en månedsløn for en arbejdsmand Fx denne Sushi restaurant.

Foto Copyright Forbrugermania

Jeg indtog ikke mad og drikke, men var forbi en masse kultur. Her var et væld af smukke og helt igennem nostalgiske boghandler som fx Book Corner. Flere flotte teatre og koncertsale – jeg var forbi en omgang dukketeater hos PUCK hvor en voksen billet kostede ni kroner. Helt igennem umulige og gammeldags museer med foto gebyr. Forretninger der solgte parfume per centiliter, porte proppet med brugte bøger til salg og massevis af galleristeder. Byen var også proppet med mobilreparations forretninger der ofte ikke var mere end 2 kvm store og yderst uformelle, monumenter af svingende kvalitet fx har de et af verdens grimmeste/sjove monumenter. Personligt var fascineret af et gammelt faldskærmtræningstårn, udsigten ud over byen fra det lokale fort, sporvognene der skar sig gennem gaderne, de talrige kirker, brutalism arkitekturen og de mange ADSL kabler der hang alle steder over stræder, gader og veje. Du kan ofte finde ganske billige billetter til Cluj-Napoca  med et helt igennem elendig discount selskab kaldet Wizz. Hvis du er et lille menneske med håndbagage, er det perfekt. De flyver endda direkte fra Billund. Jeg selv ramte Transsylvanien via Dublin og tog hen over Berlin på vej hjem. Det er et billigt rejsemål med en masse kulturelle, underholdningstilbud og rester fra en fortid jeg ikke troede fandtes mere.    

Fotocopyright Forbrugermania

Comment