Kulturvalgmulighederne som nytilflyttet i det midtjyske var denne fredag aften ganske mange, men hverken international urin musical i Fredericia eller provokationskunst af Hornslet i Randers, lokkede mere end en tur ned i kælderen på Aarhus Teater. Hvor scenen hedder STUDIO, og utvivlsomt fungerer som en slags eksperimenterende rugekasse for morgendagens kæmpe talenter. Her havde scenograf David Gehrt og Sargun Oshana deres sidste fælles forestilling på programmet- Audition. Den dynamisk duo har spyttet en del ny dramatik ud på over scenekanten siden jeg sidst oplevede deres arbejde med LOC´s sange i MOMENTET. Der leges dog fortsat med rammerne, fortælleformen og forløsningen af historien. Denne gang var publikum således en aktiv del af forestillingen, og historien en metadelt fortælling. Som helhed fungerede det, nogle elementer var langt mere vellykkede end andre og nogle greb fejlede.

Foto  Anna Marín Schram

Foto Anna Marín Schram

Jeg vil dog starte anmeldelsen lidt bagvendt ved at rose hovedrolleindehaveren Anne Plauborg. Som jeg hverken har set i film, på skærmen eller i teaterstykker før. Det skyldes dog mere et sælsomt spind af tilfældigheder end aktive fravalg fra min side. Hun var nemlig en rendyrket fornøjelse i rollen som offeret Alice, hvis uskyldige, uspoleret og hjertevarme tilgang til kunsten udsættes for det endeløs lagdelte overgreb i Audition. I den anden ende af magtpyramiden har vi instruktøren, hvis kreative udfoldelse hæmmes af fortidens succes og egne dæmoner. Han spilles fornemt af Anders Baggesen, så flødebollen både får troværdig sårbarhed og karikerede storhedsvanvid, uden at karakteren mister troværdighed. Louise Skov fungerer godt når hendes karakter tør sige fra, mens Mette Døssing er fremragende når hun udviser magtmisbrug. Begge spiller dog karakterer der mere faciliterer fortælleformen, end personer der lov til at udvikle sig på scenen. Værst er det dog gået for Mathias Skov Rahbæks karakter, der udelukkende bruges til overgange og lappeløsninger. Hans karakter er således den med de fleste ubesvarede spørgsmål, uforløste følelser og ukendte bevæggrunde.

Foto Anna Marín Schram

4_fjerpen.JPG

Jeg har tidligere fravalgt forestillinger der indeholdt inddragelse og aktiv deltagelse, men relationsteaters genkomst sparker til alle os der har glemt ideen bag "levende scener". Det var dog ganske uskyldigt denne aften og alt var udelukkende på statistniveau. Vi udgjorde således mere kulisse end aktive elementer i historien. Instruktøren forsøger dog utvivlsomt at gøre os medskyldige i det lagdelte overgreb. Det sker nok desværre for subtilt til nogle vitterlig føler ubehag, eller rigtig tager anstød af ideen. Unge uskyldige ukendte, smukke og charmerende Alice er nemlig ikke kun offer i historien der fremføres på scenen. Hendes personlige rum og intime grænser som Anna overskrides også af Sargun Oshana, alt imens han iscenesætter den interaktive teaterforestilling. Vores stiltiende iagttagelse af begge overgreb fungerer som styrkemarkør for handlingerne. Således overgrebet får en ekstra dimension. Denne metatilgang til emnet fungerer fint i teorien, men hæmmer desværre udfoldelsen af samme.

Jenny Lund Madsen har skruet historien sammen om den håbefulde Alice vej gennem kattelemmen til det forjættede land hvor kunst bliver til, filmpriser tildeles og ens navn kommer øverst på plakaten. Først skal man dog lige opdages, vælges og sikres en plads i filmen. Hvilket betyder et utal af grænser der skal bøjes, brydes og overskrides. Nogle gange frivilligt, andre gange via manipulation og ofte fordi andre vil. Det er let at genkende rammerne for de talrige sexchikanehistorier der har flydt på SoMe det sidste års tid. Det er også uhyggelig let at forudsige forløbet mellem uskyld og erfaring. De fire blækhuse kastes især efter forestilling for Anne Plauborgs skuespil og Anders Baggesen modspil. Samt ideen bag forestillingen og det faktum instruktøren er tro mod ideen lige til det sidste. Derudover vil jeg gerne fremhæve den rørende lave pris for teaterbilletterne. Alle vi der hverken er unge eller studerende, skal blot af med 95 kroner for en billet, mens ungdommen kan slippe med 65 kroner på billigdage. I en verden hvor biografbilletter altid koster mere og teaterprogrammer ofte det samme, så er det rart at man fortsat kan finde to timers underholdning til lave priser.


AF JENNY LUND MADSEN ISCENESÆTTELSE SARGUN OSHANA SCENOGRAFI DAVID GEHRT LYSDESIGN KIM GLUD MEDVIRKENDE ANNE PLAUBORG, METTE DØSSING, LUISE SKOV, ANDERS BAGGESEN, MATHIAS SKOV RAHBÆK. FOTO Anna Marín Schram . Du kan læse mere her

Comment