Allerede inden vi har sat os til rette på vores pladser på Holbæk Teater er DON GNU ude mellem tilskuerne. Iført sutsko, hvide underbukser og stribede morgenkåber og støttende sig til gangstativer, bevæger to tilsyneladende meget gamle mænd sig umådeligt langsomt mellem stolerækkerne for endelig at få kæmpet sig op på scenen fra hver sin side. Og så var forestillingen i gang - og hvilken helt igennem vidunderlig forestilling. Med poesi, stor kærlighed til menneskekroppen og tårepersende humor mindede DON GNU os om, at livet må leves inden det er forbi. Men at det altså ikke er forbi før end det er.

Fotocopyright Malene Cathrine Pedersen

Vi finder snart de to ældre herrer på scenen, placeret i henholdsvis et ensomt hjørne af en sofa og en lænestol, begge helt krøllet sammen og stålsat på at vende det gamle kassefjernsyn i lige netop deres egen retning. Scenen udspiller sig til lyden af et quizprogram i TV om vulkaner, hvilket både kunne symbolisere den voksende indre ild på vej til at gå i udbrud og livet i dødens faretruende og altudslettende nærvær. Og snart indtræffer sig en skikkelse, der kunne være døden, og der udfolder sig en kamp, udført i slowmotion og med imponerende styrke og humor. Undervejs tager DON GNU os med på en rejse i kunsthistorien med opsætning af blandt andre billeder, Michelangelos Adams Skabelse. Livet og døden er hinandens forudsætninger.

6_fjernpen.JPG

Det rørte mig at se kroppen og sindets indestængte energi folde sig ud i både eksplosive og inderlige seancer, hvor dans, sang og en særlig slags klokkespil satte spændingerne mellem livets begrænsninger og muligheder i spil. Jeg blev tryllebundet af flagrende fingre i dans som koraller under det fineste lys fra en lampeskærm og til tonerne fra en harmonika. Ud over at være meningsfulde blev historierne fortalt med virkningsmidler som absurditeter, drillende leg og drama. Undervejs blev der vendt op og ned på historier, som da vi først møder en mand i rask løb, som pludselig ser sig overhalet af en mand på en el-scooter. Her er lyd og levende billeder med til at skabe et medrivende kapløb i nutid, fortid og fremtid. Samme el-scooter vender senere tilbage men nu er det hele bogstaveligt talt vendt på hovedet

De seks blækhuse gives for en helt fantastisk oplevelse, som jeg sent vil glemme. Trods de mange forskellige små historier, der udfoldede sig undervejs, band en konsekvent æstetik i lyd, lys, billeder og bevægelse forestillingen sammen. I sin helhed fremstod forestillingen som en stor krammer til livet og mennesket og gav mig en masse stof til eftertanke med på vejen. Det haster med det kys.


Performance & koreografi: Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen & Petras Lisauskas Musik & performance: Alice Carreri & Nicolai Kornerup Dramaturg & lys/video: Christoffer Brekne Teknisk assistent: Jakob Thau Producer: Sigrid Aakvik Co-produceret af: Bora Bora - Dans og Visuelt Teater & Holbæk Teater. Se mere om stykket her og besøg Holbæk teater lige nu hvis du også vil se Don Gnu.

Comment