Jeg sluttede min onsdag aften på en legendarisk københavner komikscene – ComedyZoo  - hvor alverdens stjerner har kastet med ord, pointer og sammensatte jokes siden slut 90erne. Scenen ejes i dag af fem komikere og en enkelt der beviseligt kan regne.  Konceptet er simpelt. Du har en scene i den ene ende, en bar i den anden, rummet mellem de to poler propper du med glade mennesker. I dag, var folk der for at glo på komikere lege med nyt og gammelt materiale, i den sandkasse, der kaldes Open Mic. Tre sæt, to korte pauser, syv komikere og en veloplagt vært. To timer og tyve minutter tog det og som helhed var det en underholdende oplevelse.

Foto Forbrugermania

Uanset hvordan du vælger at opbygge en joke, et comedyshow, eller en forretning omkring det at være sjov, så ved du først hvor succesfuld projektet måtte være, når du har testet det hele på et levende publikum. Det kan lyde indlysende, men for tryghedsnarkomaner og usikre mennesker er det altså ikke en behagelig tilgang. Desværre er det ikke godt nok at teste din funnny bones på venner, familie, kollegaer, kæledyr eller dit eget spejlbillede. Du må ud i spotlyset foran en flok fremmede mennesker, der alle glor forventningsfuldt op på dig. Folk der måske griner alt for meget på de forkerte tidspunkter, alt for lidt på de rigtige, eller som slet ikke reagerer selvom du gør dit bedste. Til gengæld er det meget sjældent nogle udenfor håndboldverden råber buh, så kom trygt forbi åben klubaften med dine talenter, attitude og magisk timing. Hvis det er virkelig dårligt, så kan du altid tage med mig ud og grine af elskovssyge teenagere der læser op til Poetry Slam i København. Pinlighed er en relativ størrelse og når du først ser andre fejle for fuld udblæsning så glemmes fiaskoerne nemt.

5_fjerpen.JPG

Jeg vidste kun Jacob Wilson skulle styre løjerne, ikke hvem der ellers kikkede forbi. Hvilket både er lidt irriterende og samtidig oplagt. Da der ikke er nogle komikere som ønsker sine ufærdige projekter anmeldt. Dette er dog ej heller en anmeldelse af komikerne som sådan, eller andet end en beskrivelse af helhedsoplevelsen. Her blev der testet jokes hvor der kun var opbygning, enkelte hvor pointen var på plads, mens alt andet sejlede. Her var der nyt materiale som manglede finpudsning. Her var der en begynder som testede sig selv ved blot at stå på scenen. Her var en garvet komiker der kastede nyt materiale efter os. Nogle som var tæt på færdige produkter, arbejdsgange og flows. Både den unge Louise fra Odense og Jakob Thrane kæmpede med at finde balancen og aftenens publikum, mens Mikkel Rask havde styr på alt andet end politiske jokes. Som helhed var Olav Lundsgaard komikeren der havde en salgsklar samling af jokes, Linda P. den der havde aftenens bedste/ondeste joke, mens Kasper Porsdal var manden med de bedste iagttagelser fra Netto. Det var første gang jeg stødte på Peter Werner og han er nu noteret på min favoritliste. Han havde et væld af oplagte jokes og sjove historier. De fleste havde dog endnu ikke helt fundet den rette længde, form eller rækkefølge. Men for satan han var sjov!  Til gengæld har jeg tænkt allermest over, hvorfor aftenens vært gerne vil indrømme familiært tilhørsforhold til Korsør, men ikke slægtskab til fortidens slaveejere ; - )


Foto Forbrugermania

Det er central placeret, de har studierabat og et prisleje i den lave ende for alle andre. Du skal ikke være meget fra jylland før du gennemskue buger+3drinks+showbillet+gebyr til 370 kroner er den bedste handel. Så længe du går efter sjusserne og er sulten. Jeg selv kastede dog kun 235 kroner efter en showbillet+3drinksbilletter+gebyr. Du kan se valgmulighederne her og datoerne her. Billedet af værten Jacob Wilson har Comedyzoo sikkert copyright på, men fotografen er mig ukendt.

Comment