Denne lille overrumplende teaterhybrid var både en positiv overraskelse, og en underholdende omgang ungdomsopråb. Historien er dog uhyggelig banal, men på trods af dette, fortsat uendelig relevant. For der findes ikke en folkeskolekværn i Danmark, hvor ensretning ikke er målet. Hver eneste dag får unge mennesker med evner for andet end købmandsregning, verber og naturvidenskab kvast deres indre drømme i de statslige institutioner. Det er nemlig ikke nok at bære viljen i hjertet, når du blot er en umyndig pode.  Livet kan blot være andet og mere end konformitet. Kampen kan dog kun vindes, hvis de med autoriteterne indser, at kageformen ikke altid skal bruges på dnaklumpen foran dem. Teaterstykket her er måske nok målrettet generation ungdom, men jeg synes det er forældrene, pædagogerne og underviserne som skulle tvinges til at se det. Livsvisdommen det rummer er nemlig noget mange lønmodtagere glemmer, i samme øjeblik, de selv blive voksne.

Stil dig bag ved mig. Kig din mor i øjnene. Hvorfor er hun skuffet over dig? Fordi du ikke tager dig sammen, Finn. Fordi du spilder dit potentiale. Vil du ikke blive til noget?
— KLASSELÆREN - Samson

FOTO: Nicolai Egense Eilertsen Meilby

Prøv at høre, jeg mener det, du skal ikke være bekymret, Finn. Man kan sagtens leve af, at tegne. Bare skid hul i det hele, så skal det hele nok gå. Og når man nu taler om at skide, såååå…
— BEDSTEVEN Adam
5_fjerpen.JPG

Det hele tog knap en time og rummede ingen overraskelser som sådan. Men jeg var virkelig glad for variationen i udtryk, formidlingsformen og tonen i stykket. Vores hovedperson er det skoletrætte tegnetalent Finn, der først finder meningen med livet da kærlighed tvinger ham. Stilen er komisk, formen socialrealistisk og udtrykket grafisk. Som en slags avanceret teater reading hives vi gennem historien af en fortæller. Bagvæggen bruges som lærred, mens effekterne tegnes live. Lydsporet skabes via kreative loops og forvrængninger. Det bliver aldrig for meget, og det hele sælges til os som et filmpitch. Scenerne sættes via beskrivende ord inden handlingen fortolkes gennem mimik, ord, lyd og tegning.

De fem blækhuse gives for humoren, budskabet og effekterne. Jeg er vild med kombinationen, og synes samtidig ikke at historien kan bærer mere end de 55 minutter. Lærerne er alle tegneseriekarikaturer, det fungerer kun fordi de gengives via en skoletræt teenager. De voksnes forklaringer gives alle indirekte via Finns fedladende gamer ven. Det er vellykket fortællegreb når du forsøger at ramme ungdom. Jeg knuselsker skaberne for deres legesyge tilgang til historien, at humoren ikke udpensles og tegneudtrykket holdes stilsikkert gennem hele historien. Jeg kender utrolig mange mennesker der burde have set forestillingen her. Fællesskaberne udenfor institutionerne er lettere at finde i dag, men der vil altid være ungdom som famler efter andre livsretninger end det folkeskolen tilbyder.

FOTO: Nicolai Egense Eilertsen Meilby


Dramatiker: Magnus Iuel Berg. Instruktør: Niels Erling. Skuespiller: Emil Blak Olsen. Live Illustrator: Jakob Tolstrup. Musiker: Simon Muschinsky. Producent: Zangenbergs Teater. FOTO: Nicolai Egense Eilertsen Meilby. Du kan læse mere om forestillinge her

Comment