Den lange bustur gennem det mørke Sjælland bød ikke på mange velkendte seværdigheder, men da vi endelig ramte Ballerup station, var jeg dog igen på hjemmebane. For bag den grimme centerklods, indpakket af ungdomsuddannelse og stisystemer finder du en lille kulturperle der hedder Baltoppen. Der ikke har ændret sig synderligt siden 90erne, og på mange måder minder om Viften i Rødovre, Værløse Biograf og Farum Kulturhus, men alligevel drastisk adskiller sig fra samme på et springende punkt. For godt nok er Baltoppen også et kulturhus hvor spillefilm, foredrag og cafemad kan indtages, men det er også et sted hvor du finder non-verbal scenekunst af høj international klasse. Forestillinger man med rette kunne forvente større teaterscener havde patent på, afvikler de stilsikkert og hyppigt i Ballerup.

Foto: Brian Slater

Show it don't tell it
Denne gang var det således Rosie Kay Dance Company der lokkede med danseforestillingen 5 Soldiers. Fire mænd og en enkelt kvinde i uniform udgjorde ensemblet på scenegulvet. Hver især havde de en rygsæk, og fire steder på scenen var der stablet et par bildæk. På trods af den minimalistiske opsætning gennemlevede vi alle stadierne af soldaterliv i frontlinjen. Forberedelserne, ventetiden, udsendelsen, første sammenstød, ildkampen, redningsaktionen og de overlevendes kamp. Alt sammen afviklet på lidt over en time, uden brug af ord eller store voldsomme projektioner. Alligevel var det let at blive suget i historien, i dramaet, krigen og forviklingerne.

Foto: Brian Slater

Frontlinjen forlades aldrig
Uanset om det er dig der skyder, bliver beskudt, eller blot dig der har vagten i lejren så slider krigen på dit indre. Hele serien af øjeblikke der førte dig til krigszonen, gennem sammenstødene og måske endda helskindet hjem, bliver til ét sammenpresset minde i dit indre. Noget ingen andre helt vil, eller kan forstå. Det er duftene, sengene, lyden fra de omkring dig, maden du både hadede og elskede, kedsomheden der blandes med frygten og de pludselig ryk af adrenalin. De ordløse samtaler med dine brødre og søstre i uniform. Historierne der blev delt, værdierne som blev arvet og formålet du blev pålagt. Tidsregningen er pludselig noget andre mennesker har. Du har kun et før, og et efter. Noget der er hjemme og noget der er ude. Død eller levende. For det meste er du fanget et sted mellem de to poler. Nogle forstår, og så er der alle os andre. Vi der ikke var med dig, ikke forstod hvorfor du var der, ikke følte presset, smerten eller forvirringen. Vi der koger konflikter ned til tabstal, penge og streger på landjorden. Noget vi måske mindes på særlige dage, eller nævner i højstemte øjeblikke, er en intim del af dit indre.

5_fjerpen.JPG

De første femten tyve minutter bestod af dansesekvenser og fysiske pointer jeg for altid forbinder med dansekompagniet Mute Comp. Men da Harriet Ellis dansede med, mod og for hendes mandlige kollegaer kun klædt i undertøj, var udtrykket dog pludselig et andet. Da vi ramte krigszonen, havde jeg glemt danse parallellerne og var i stedet opslugt af krigen. De fem på gulvet har varierende erfaringer, inspirationer og baggrunde. Jeg var således lidt overrasket over Trooper Alexander Smith er professionel soldat, og skuffet over Alan Hunte ikke havde gadedans på CVet. Tilgengæld er det helt oplagt hvorfor den britiske hær er en del af projektet her. Det formidler livet som soldat fra frontlinjen på en overrumplende, realistisk og sober måde. Det er ikke et skønmaleri, ej heller rendyrket fiktion sølet til i billige effekter, det er fysisk historiefortælling der virker.  De fem blækhuse gives for dansetrinene, historien og formålet. Så hvis du tør sænke analyseprismen og blot tage med de fem soldater ud til fronten vil oplevelsen blive stor. Fang dem i Ballerup inden helikopteren letter og chancen misses.


Du kan læse mere om forestilling i Ballerup her og projektet her. Særpris til veteraner, soldater og pårørende: 50,- (Veteran- og soldaterkort kan forlanges forevist ved indgangen. Præsenteres i samarbejde med Tim Rushton, Dansk Danseteater og Veterancenteret. På gulvet finder du Luke Bradshaw, Harriet Ellis, Alan Hunte, Josh Hutchby, Trooper Alexander Smith. Rosie Kay har instrueret og stået for koreografien. Louise Price har skabt scenografien, kostumer og video projektionerne.

Comment