Teatermonologer fungerer kun hvis teksten og skuespilleren forener kræfter og forløser historien, så du som publikummer glemmer tid og sted.  På Husets Teater er det lige netop hvad Dan Zahle formår. Han udlægger den lille diktators vanvid, så du forstår hvordan et folk blev forført og alt andet fornedret. Han bliver til ikonet vi har lært at hade allerede fra barnsben. Han bliver til Adolf Hitler. Symbolet på det slemme, det grumme, det forfærdelige, det utænkelige og helt igennem umenneskelige. Dan Zahle viser os også mennesket vi aldrig helt forstår, men ikke må fornægte eksistensen af. Han fører os med sikker hånd gennem Adolfs sidste timer og lader diktatoren spejle sin egne erfaringer i vores verden. Manden der styrtede den Europæiske finkultur i grus, der slagtede millioner af uskyldige og bekrigede enhver, vil gerne minde os om, at han blot var et menneske just som du og jeg. Det er stykkets fineste pointe, og sammenkædet med dets lækre visuelle udtryk er det hele turen ned i bunkeren værd.

Fotograf: Henrik Ohsten Rasmussen

Scenografien er holdt i et stramt udtryk, og mesterværket på scenen er en kæmpe antiluftskytsprojektør. Der både fungerer metaforisk som projektøren der udpeger de usete og truende fjender, lavpraktisk som belysningskilde af Hitler og som et objekt der skaber dynamik på scenen. Dels fungerer projektoren som en klar rumafgrænsning, som markør for skift i fortælling og giver Dan Zahle mulighed for at bevæge sig rundt uden at det virker aparte.

4_fjerpen.JPG

Det kan sikkert virke lidt selvmodsigende at have lyst til at bruge tid sammen med Adolf Hitler, men du er virkelig ikke i dårligt selskab når det er Dan som spiller den forrykte leder fra fortiden.  Uanset hvad du frygter fra den globale verdensorden, så er det let at glemme hvor hurtig vi som civilisation kan komme på afveje. Vores medmenneskelighed, filosofiske vraggods og ophøjede selvbillede er blot et tyndt lag fernis henover alverdens vederstyggeligheder. Skulle du betvivle dette kan du med fordel læse en historiebog, se nyhederne eller blot bruge mere tid i offentlige transportmidler. Da vi igen forlader den mørke teatersal, har jeg følelsen af at have overværet Adolf Hitlers sidste timer. Det der startede så vævende, svævende og let manisk er endt helt perfekt. De fire blækhuse gives for de flotte billeder der blev skabt, de fysiske udbrud og teaterstykkets let knugende pointer om vores indbygget undergang. Jeg havde tilklippet begyndelsen, droppet interaktionen og ladet diktatoren tale til, men ikke med os. Det ville ikke have udvandet ideen med stykket, og der er ej heller rigtig plads til indspark fra publikum. Kostumerne skaber karakteren, scenografien låser fortællingen, men det er Dan der fylder selvsamme med kraft og overbevisning så ikonet bliver levende, hvilket gør Andreas Dawes ord når enhver af os i mørket. Alle burde tage ned i bunkeren og se den grimme side af vores egen menneskelighed, mens alle med magt skulle gøre det.


Medvirkende: DAN ZAHLE. Dramatiker & Instruktør: ANDREAS DAWE. Scenograf: JULIE FORCHHAMMER. Lyddesign: GREGERS KJAR. Kunstnerisk lyskonsulent: MIKKEL JENSEN. Producent: AKUT360.

Comment