Fiktiv bogkarakter der ender med sin egen avisbrevkasse, fortjener selvfølgelig et teaterstykke, i hvert fald når det er nutidens optimeringsfascination der hudflettes. Line Knutzon er skaberen, mens det er Heinrich Christensen der har omsat det hele til dramatik. Du behøver hverken at kende Camille Clouds brevkasse fra Weekendavisen, have læst bogen af Knutzon, eller været på mindfulness kursus i ødemarken for at fange pointerne. Hvis du omvendt føler dig klar til et psykofilosofisk eftersyn af dit efterliv, alt imens du connecter med omverden, så er det ikke et dårligt sted at starte med teaterstykket her. Hvor vi på halvanden time får en lattermild og kærlig udstilling af tidens mange succesoptimeringstiltag og folket de tiltrækker.

Fotocopyright Bjarke MacCarthy

Fotocopyright Bjarke MacCarthy

Det er dog mere underholdende end satirisk, mere hyggeligt end nødvendigt og så savner jeg pænheden slippes og grovfilen bruges. For selvfølgelig er den evige jagt på den perfekte version af én selv, et latterligt narcissistisk projekt, som indikerer, at vi som race er nået til vejs ende for evolutionen. Desværre fræser Line Knutzon ikke gennem sølet og kvase idiotien uden hensyn til staklerne, kynikerne og de tossegode. Hvilket hæmmer teaterstykket, idet de er ganske tro mod det skriftlige ophav for brevkassen. Jeg kan godt lide rammeideen, det litterær greb hvor forfatterens egen kreation kun frygter forfatteren selv, nogle af de gakkede mennesker der ivrigt søger bekræftelse på deres egne vildfarelser og så elskede jeg scenografien af Nadia Nabil.

4_fjerpen.JPG

Skuespillerne er hver især på en serie bundede opgaver, idet de springer mellem et hav af forskellige karakterer. Små rekvisitter bruges som indikatorer, men ellers er det skuespillerne selv der skal sikre du fanger hvem de nu fremviser på scenen. Det fungerer ganske effektivt og alle slipper fint fra de utallige skift. Præstationen fra Malin Rømer Brolin-Tani er dog klart den bedste, Anders Budde Christensen er god som vred, Marianne Mortensen som selvudleverende 50 årig og Mads Hjulmand var sjov som nordsjællænder med meninger. Jeg var vild med indlægget om hvorfor og hvordan billedkunst hades, manden der endelig forelskede sig i sig selv, kvinden der havde mistet kontrollen over højre arm og jeg fandt flere af svarene sjove. Vi havner dog kun på fire blækhuse. Til dels holder formatet ikke dampen oppe i 90 minutter, til dels er det for høfligt, for skal en strømning i tiden dræbes så kræver det lidt mere mod og vildskab.


Forestillingen er baseret på Line Knutzons bog ”Camille Clouds Brevkasse” . Instruktør: Heinrich Christensen Dramatisering: Heinrich Christensen Scenografi og kostumer: Nadia Nabil Medvirkende: Malin Rømer Brolin-Tani, Anders Budde Christensen, Marianne Mortensen og Mads Hjulmand Komponist: Jonas Munck Hansen Lyddesigner: Rasmus Overgaard Hansen Lysdesigner: Mikkel Givskov Hansen og Martin Danielsen. Foto Bjarke MacCarthy.

Comment