Som enhver anden roman der omsættes til levende billeder vil denne her også udfordre fans og skabe former hvor der før kun var forestillinger. Instruktøren Dominic Cooke omsætter dog Ian McEwans fine britiske underspillet kærlighedsdrama, til en spillefilm der tør bevæge sit publikum, frem for at overrumple det. Karakterudviklingen vægtes lige så højst som den idylliserede gengivelse af et England der aldrig var, men alle husker. Historien udfoldes nænsomt, alt imens en masse drama omkring hovedpersonerne blot afdækkes indirekte. Det er kærlighedshistorien mellem Florence og Edward der er filmens bærende element, og det vil enhver der har læst McEwans roman kunne forholde sig til.

Copyright Miracle Film

Den lange optakt til strandturen består af lige dele krydsklip mellem de unge elskendes kurtisering og så deres akavet bryllupsnat. Det er svært ikke at blive grebet af den søde kærlighedshistorie, men man fornemmer for hver eneste sekvens fra parrets bryllupssuite, at det her ikke kommer til at ende lykkeligt. Hvilket gør det endnu mere barskt at indtage fortidens perfekte øjeblikke, da forelskelsen blomstrede. Selvfølgelig er de et umage par rent socioøkonomisk, men følelserne er ægte og hensigten noble. Han er søn af en skolerektor fra landet og en kunstkender der desværre har fået en gevaldig hjerneskade. Hun er den ældste datter fra en familien i den øvre middelklasse i byen. Forvænt med fine ting og internationale oplevelser. Han elsker den rå og upoleret rock and roll musik, hun dyrker den klassiske violin. Hun er modstander af atombomben og støtter socialismen, han elsker naturen og fortiden. Det er dog alt sammen lige meget, fordi de fandt en ægte forbindelse fra første øjekast og begge kæmper de for hinanden. Hun er dog langt mere succesfuld som den fuldendte svigerdatter, end han er som den klodsede svigersøn.

Bryllupsnattens seksuelle udskejelser mellem de to jomfruer, hvis kejtede kropssprog kun overgås af hendes ængstelighed for mandens blodfyldte penis, ender ikke godt. Hvorfor de pludselig befinder sig på stranden i et kæmpe skænderi. Han forsmået og vred, hun såret og selvbevidst. Kompromiser tilbud,t bliver mødt med ultimative krav og pludselig er det ægteskab slut. Resten af filmen er en sørgmodig bearbejdelse af alt det der aldrig kom, det der aldrig blev, det der kunne have været fuldendt harmoni, men i stedet endte i årtiers fornægtelse.

4_fjerpen.JPG


Saoirse Ronan stråler i denne film. Hun giver den ægtslige, opknappet og ordfattige overklassepige Florence et uudgrundeligt og levende følelsesliv via øjekast, forkrampet mimik og mekanisk gestik. Jeg forstår den kvinde, selvom hun hverken er i stand til at sætte ord på hendes følelser eller vise dem så Edward kan afkode dem. Edward (Billy Howle) fungerer omvendt bedst når han ikke forklarer sine dybe tanker, følelser eller forsøger sig med komplimenter. Han er dog yderst charmerende når vreden griber ham eller når han som en moderne klodsmajor gør alt forkert og alligevel vinder pigens hjerte. Spillefilmen har ikke en overraskende udvikling, en uventet slutning eller alverdens tempofyldte sekvenser. Der er tale om en stille melodisk kærlighedshistorie der i nogle øjeblikke er ren perfektion. Filmen giver bogen liv, karaktererne ansigter og følelserne masser af plads. Så alle kan spejle sig i karakterernes drømmes, kejthed og smittende forelskelse. Refleksionerne fra dit eget liv vil selvfølgelig forstærke oplevelsen af dramaet der udspiller sig, men kærlighedshistorien vil for altid forblive Florence og Edwards. Så grib chancerne livet byder dig, tilgiv dig selv når nødvendigt og kæmp altid for kærligheden. Første skridt kunne en tur ind og se denne film.


Sensitivt britisk drama efter romanen "Ved Chesil Beach" af Ian McEwan, forfatteren bag "Soning" instrueret af Dominic Cooke med dobbelt Oscar-nominerede Saoirse Ronan (for "Brooklyn" & "Soning"), Billy Howle ("Dunkirk" & "Når noget slutter") og Emily Watson (Oscar-nomineret for "Breaking the Waves" & "Hilary og Jackie"). Filmen er betagende smukt fotograferet af Sean Bobbitt ("12 Years a Slave", "Hysteria" & "Shame").

Comment