Da forlystelsesparken just havde lukket ned for sommerperioden var køen ved hovedgangen kun fyldt med mennesker der alle skulle se musicalen. Vi startede vores kø oplevelse ved Dansk Industri hovedkvarter, og selvom afviklingen skete ganske hurtigt havde jeg alligevel rigelig af tid til at funderer over meningen med livet, musicals og min rolle i begge dele. Svarene viste sig at være simple. Min gæst elskede musicals og jeg selv nød bogen ”Kærlighed ved første hik” - dengang den i 1980erne hvor den kolde krig rasede og jeg teknisk set var et barn. Dengang Dennis Jürgensen titler ifølge børnebibliotekaren, ikke helt talte som rigtige bøger . I dag spytter alle forlag børnevenlig fantasy på gaden i et tempo så ingen længere kan holde styr på genren, eller påstå de har et retvisende overblik. Kærlighed ved første hik var dog ikke proppet medbørnevenlig horror og klamme monstre. Det var i stedet en underfundig ungdomsroman som perfekt ramte teenagerens usikkerhed vedrørende sex, forelskelse og kønsroller.

copyright miklos szabo

Hvilket utvivlsomt var årsagen til titlen blev filmatiseret, og siden hen kommercielt udnyttet til intet føltes ægte mere. Filmuniverset har for længe siden lagt ambitionerne i graven og sat pengene i banken. Børne skuespillerne fra dengang er blevet voksne og alle andre mærkbart ældre. Fra et markedssynspunkt virker det derfor oplagt at skabe en musical over den oprindelige historie med nye friske kræfter. Selvfølgelig kan det virke en anelse underligt når rammefortælling ikke just var fyldt med dansenumre eller store sangsekvenser, men Danmark har endnu ikke ramt grænsen for hvad der kan omdannes til musical. Det blev i hvert fald løst ganske uproblematisk på denne teaterscene. Musiknumrene var alle lånt fra filmens originale soundtrack, samt 1980ernes og 90ernes hitlister. Det sikrer stor genkendelighed og indkapsle musicalen i en tidsperiode. Selve historien blev afviklet over to tidsspor adskilt af tyve år. Det nutidige spor har Anja og Viktor kæmpende for kærligheden, mens det fortidig spor er der hvor den oprindelige forelskelseshistorie bliver udfoldet påny. Det hele er pumpet op med nostalgi, synge med hits og komik af den folkelige slags. Så var du ung før internettet var stort, vil du genkende det hele og kunne svælge rundt i minderne. Hvilket måske var årsagen til Oliver Bjerrehuus var medtaget som en slags autentisk ældet Tisvildeklovn. Det skyldes i hvert fald ikke sangevnerne, dansetrinene eller skuespillet. Hvilket ej heller er årsagen til at Robert Hansen er med på scenen. Hvis liv og finmotorik for altid er blevet påvirket af en serie tragiske ulykker. Hvilket alt sammen er såre menneskeligt, men ikke helt godt når du har en hovedrolle i en musical.

copyright miklos szabo

3_fjernpen.JPG

Scenografien, dansenumrene og historien fyldte ikke mit hjerte med glæde. Gensynet med historien var faktisk en anelse anstrengt. Men her er listen over alle de gode ting musicalen også rummede og som bør fremhæves. Alle de unge kvinder på scenen fungerer overraskende godt som gymnasiumpiger, sangere og dansepiger. Nicolai der spiller unge Viktor gør det fremragende og han fremstår faktisk mere kejtet, oprigtig og elskelig end den oprindelige filmkarakter. Jeg er vild med Joachim Knops scoredrengs duet med sit yngre jeg, ligesom sangnummeret Ulven Peter er virkelig vellykket. Sofie Lassen-Kahlke stille sange og Innocent Bloods rå popvokaler fungerede også fint. Dette er årsagen til vi havner på hele tre blækhuse. Så hvis du absolut skal se musicalen er mine råd – se showet, glem den gode smag og nyd Nicolai Jensen på scenen. Så er aftenen ikke spildt – selvom pengene kan virke som sådan.


Du kan læse mere om musicalen her -

Comment