Forestillingen er en omgang gennemført manipulation af os publikummer. Noget sker tentativt, andet er hypnose. Det hele er dog harmløst og tilgangen underholdende. Uddrivelsen er bundet op på den vestlige verdens opfattelse af ånderiget og vores fragmenterede forståelse af samme. Symbolikken brugt, formerne præsenteret og ideerne bag makkerparrets uddrivelse er således hentet i vores fælles begrebsverden – hvilket blot betyder tilgangen vil fejle totalt i f.eks. Hongkong eller Mexico. De analoge medier der bruges på scenen trækker på vores minder om gamle horrorfilm, opfattelse af 1950erne skolesystem og erindringer om 80erens forbrugerelektronik. Dette giver eksperimentet en tematisk ramme, som ikke let lader sig tidsbestemme. Hvilket både legitimerer tilgangen på scenen og placerer fortællingen i en tradition vi alle forestår. Hvilket får os til at sænke paraderne og accepterer vilkårene for bevisførelsen på scenen. Selvfølgelig er der enkelte moderne elektroniske dimser der bryder retro følelsen, men det påvirker slet ikke helhedsindtrykket.

Det tager Ikke meget mere end en time og jeg er tryllebundet hele vejen. Selvom jeg på intet tidspunkt rigtig overraskes, så kan jeg ej heller gennemskue ”magien”. Nogle symboler, gruppedynamik og enkelte fysiologiske tricks genkendes dog. Uanset hvad, så er denne uddrivelse én succesfuld omgang scenemagi og Teater-V er igen sikkert – men lur mig om ikke et teater nært dig, snart igen, har brug for duoens hjælp.

5_fjerpen.JPG

Det var første gang jeg oplevede makkerparret Mads Wille og Anders Lund udøve deres lette eksorcisme. Tilgangen er simpel. Stedet de besøger er altid hjemsøgt og det er nu tid til at fjerne denne forstyrrelse. Genoprettelsen af de harmoniske tilstande sker dog kun hvis duoen kan optrevle hvem, hvad og hvornår. Hertil har de brug for vores hjælp. Alle deltager vi, imens de publikummer der er mest modtagelig for hypnose (magi) bliver inviteret til at spille en nøglerolle i opklaringsarbejdet. På trods af denne afhængighed af ukendte mennesker, så fremstår showets opbygning robust. Mads lader sig ikke slå ud af hverken fodfejl, teknik der driller eller uventede reaktioner fra salen. Han fastholder alvoren og den joviale tone gennem hele forestilling, alt imens Anders Lund mest fastholder en let skulende karakter. Anders skal dog også kun faciliterer det ”ukendte” ikke forklarer det. Han skal således blot fører vores opmærksomhed frem til hver eneste ”overraskende” opdagelse og derpå ikke tilbyde andet. Han fungerer overraskende godt visuelt og rammer også rigtig i hver eneste ”forudsigelse”. Hvilket jeg antager siger mere om mandens håndværk end kontakten til den spirituelle verden. De fem blækhuse kastes efter oplevelsen som jeg gerne indtager igen, uanset hvilket teater der måtte være hjemsøgt.  

Comment