Dette var den tiende gang jeg besøgte Wallmans i Cirkusbygningen København, og selvom meget var velkendt og endnu mere gik som forventet, så var det denne gang et dinnershow i perfekt balance. Konceptet har ikke ændret sig synderlig gennem det seneste årti, men balancen mellem kunstformerne og middagsdelen har ofte været udfordret. Noget skyldes talenterne man havde til rådighed, køkkenets ambitioner og budgetrammerne for showet. Dette års show Urban Nights formåede dog at udnytte loftsrummet, indarbejde de kæmpe store LED skærme på en fornuftig måde og bearbejde publikum i hele salen så alle følte de var en del af festen. Vi sad selv bænket midt for den store scene ved et seksmands bord, hvor nye og gamle bekendtskaber gjorde det til en hyggelig aften.

Fotograf: John Resborn

Selvfølgelig var der et hav af elementer som kunne have været anderledes, nogle valg der burde have været bedre og enkelte ting der stred mod mine egene præferencer. Men når én aften under kuplen i den gamle Cirkusbygning er rigtig vellykket, så skyldes det strukturerne omkring showet er på plads og balancen mellem underholdning - middag er er fundet. Premieren i går var en sådan aften. Tillykke til Wallmans og alle jer der bidrog til festen. Har du aldrig tidligere været forbi dinnershow så er Urban Nights et oplagt sted at starte traditionen. Selvfølgelig vil mangt og meget virke en anelse overvældende, publikumsveteraner ved hvor man skal kikke og hvornår toiletpauser er mulige, men intet kan reelt gå galt. For når underholdning og servering af en fire retters menu sammenflettes korrekt så flyder aften uproblematisk og ubesværet. Du skal således kun fokuserer på din tallerken, sidemand og scenegulvet.

Fotograf: John Resborn

Da jeg var en ung og underbetalt tjenerelev var der få ting som kæmpeshows der kunne gøre mig nervøs. For afvikling af middag til tusinde mennesker kræver gennemafprøvet systemer, gennemtænkte menuer og godt samarbejde. Noget der altid ser let ud, men altid kræver meget af alle folk. I går fungerede det i Cirkusbygningen som helhed og mine gastronomiske indsigelser er ikke mange. Til dels elsker jeg hvor funktionelt menuen er blevet. Suppen portionserveres og på trods af det sker i kolde tallerkener så fremstår temperaturen perfekt. Den kolde antipasta er anrettet på fad, og fungerer glimmerende som snack og samtaleret. Hovedretten er tallerkenanrettet, og det sikre til dels et ensartet udtryk, men gør det også muligt for køkkenet at sikre garniture og kød har den korrekte temperatur. Desserten afvikles samtidig med kaffe / te serveres og Lemoncurd’ kunstneriske udtryk er med til at afslutte servering på en flot visuel måde. Til gengæld er det ikke bare upraktisk at lade en stor frisk ost indgå på tag-selv-fadet (antipasti) det ender også visuelt som noget snask. Jeg har aldrig delt Wallmans valg af vine til maden, og synes vinkortets priser hurtigt kommer på afveje.

Fotograf: John Resborn

5_fjerpen.JPG

Showdelen har enkelte udfordringer, en masse gode elementer og akrobatik der stjal hjerter, klapsalver og opmærksomhed. Af visuelle grunde var det let at blive betaget af Andrea Ulvenstål, men det var hendes evner som danser og dansekaptajn der gør hun fremhæves her. De tre cirkusartister Grygoriy, Igor og Ylva løftede hele oplevelsen et niveau op. Sangmæssigt blev Adeles katalog over verdenshits ikke leveret som forventet eller som de burde. West Side Story udvalget var klassisk og heldigvis på engelsk, men segmentet i sin helhed forvirrede mig. Hvad og hvorfor, blev i hvert fald aldrig klart for mig? Ratpack drengenes indsat sad til gengæld lige i skabet, og deres publikumshåndtering var perfekt. AC/DC segmentet fungerer også rigtig fint, omend vi alle sikkert tænkte der er gode grunde til mænd ikke går med korset. Den for mig klassiske afslutning på showet var velafviklet, gennemført pop underholdning. Der førte publikum til dansegulvet, stjernerne ned fra scenen og efterlod os alle med et smil på læben. De fem blækhuse kastes derfor med kyshånd efter showet for helheds-oplevelsen, artisterne i særdeleshed, alle de knoklede på gulvet, dem foran mikrofonerne og alle der hang fra loftet. Tak for én godt aften – om bare ti år har vi tyve års jubilæum.


PIANIST Johann Gustav Skov-Hansen SANGERE Sofia Arvidsson, Julia Ingvarsson, Jessica Berge, Robin Blomgren, Jean Michel Helgason, Mohamed Ali DANSERE Andrea Ulvenstål, Liza Johanne Stoksteth, Rebecka Eklund, Timmy Bergström, Oliver Gramenius CIRKUSARTISTER Igor Zavadko, Ylva Maia Havndrup, Grygoriy Lovygin INSTRUKTØR & PRODUKTIONSDESIGN Johan Espeland ASSISTERENDE INSTRUKTØR & VOCAL COACH Albin Fredy Ljungqvist MUSIKALSK INSTRUKTØR Figge von Wachenfeldt KOREOGRAFER Come Alive: Kim Nielsen Adele: Therese Carlsson AC/DC: Daniel Koivunen West Side Story: Andrea Ulvenstål Pinball-Pop finale: Christopher Bergström CIRKUS-KOREOGRAFER Igor Zavadko Ylva Maia Havndrup Grygoriy Lovygin Johan Espeland KOSTUMEDESIGNER Karen Christoffersen Frydenbergs SHOWKAPTAJN Jessica Berge DANSEKAPTAJN Andrea Ulvenstål.

Comment