Virkelighedens såkaldte kældermennesker og kværulanter har alle dage haft vreden som drivkraft, den store forskel på andre tider og så nu, er den direkte adgang disse mennesker har til omverden via alverdens spammedier. Her kan alle døgnet rundt udgyde hver eneste tanke, mening og følelse man måtte eje. Takket være filtre, blokeringsværktøj og scrollefunktionen på musen er det ironisk nok lettere i dag helt at ignorere disse mennesker. Lettere end det nogensinde har været ude i den virkelige verden. Hvilket både betyder at tosserne let kan nå ligesindede, og samtidig blive komplet overset af alle andre. Hvilket ikke fører til megen dialog, forståelse eller forbrødring. Hvilket måske er den noble årsag til at instruktøren har hentet net-krigerne frem i lyset.

Fotocopyright Biering/Chemnitz

Jeg tænker dog årsagen er én anden. I stedet for bruges disse menneskers vrede som omdrejningspunkter i en lavpraktisk karrusel af vrede. Hvor du som iagttagere og besøgende fra den anden side af krigen, kan få et stilstudie i magtesløshed. Hvor man via iscenesatte overgreb, voldsomme ytringer, hadefulde sange og rendyrket perfiditeter, forsøger at skabe en så intens stemning at du overvældes og pacificeres. Dette er hvad jeg tror og påstår er ideen med denne installation.

Vi skal således ikke møde ”den vrede mand” i øjenhøjde og patroniserende medynk, bryde meninger med racisten, vitterlig forstå kampen mod jobcenteret, gennemskue hvorfor justitsministeren er et dumt svin eller reelt være enige med nogen som helst. I stedet skal vi på egen krop mærke hvorledes det føles at være fortabt, forvirret og helt igennem frakoblet samfundets strukturer. Således vi kan forstå hadet der udspringer af denne angst, vrede og fortvivlelse. Så vi også kan føle os udstødt, misforstået og hjælpeløse. Det at dele følelsen vil gøre det muligt for os andre at forstå disse vrede mennesker. Forstå skyggesiden af samfundsformen vi deler. Ideelt set kan en bro af forståelse fører til genkendelse og over tid skabe en dialog.

Fotocopyright Biering/Chemnitz

4_fjerpen.JPG


Desværre er vanviddet slet ikke voldsomt nok, jeg bliver hverken slugt eller forarget. Det er alt for pænt, for iscenesat, for poleret, for normalt og hverdagsagtigt. I hvert fald for alle os der voksede op med det anarkistiske internet i 90’erne, husker da sammenstød med politiet kunne betyde død og dagligt møder rigtige sindssyge i de offentlige transportmidler, supermarkeder og på gaden. Mens jeg gik rundt mellem mennesker som rendyrket hader homoseksuelle, der mener ytringsfrihed bedst forsvares ved at fortælle nekrofili pædofili jokes og andre der vitterlig synes drab er en fornuftig løsning på uoverensstemmelser, kunne jeg ikke helt lade være med at tænke på hvor normalt det egentlig er. Dvs. som afvigelse fra normen er disse ting ikke synderlig chokerende. Der sker langt værre ting i Syrien, siges grimmere ting af den amerikanske præsident og i fredelige Tyskland kastes der brandbomber mod asylcentre fordi man ikke ønsker flere flygtninge. Vanviddet i den virkelige verden er langt mere voldsomt end fremført i denne installation. Hvilket sikkert burde være skræmmende, men altså trækker ned i min vurdering. De fire blækhuse gives for ideen, sangene fremført i teltpavillonen, virkelighedens net-krigere der deltog i installationen, de voldsomme pointer der blev skreget, ridset og skrevet ud på omgivelserne fungerede også fint. Min gæst, der endnu ikke er forhærdet af dansk kultur i overflod, oplevede dog regulært ubehag under den 70 minutters opsætning. Så hvis du endnu har et åbent sind og tror verden vil dig det godt, så kan oplevelsen her altså byde på barske erkendelser og grimme indsigter. Mens vi andre kynikere nok mere vil finde det spøjst dragende, og nysgerrig søge efter hvem der monstro først knækker af de deltagende.


Netkrigere: Heidi Asbjørn Freke, Thomas Telner, Claus Johanssen, Linda Nielsen, Kim Osbøl.
Performere: Nicklas Bertelsen, Astrid Haugesen, Julie Andersen, Janick Pihl m.fl. KONCEPT og TEKSTER: Tue Biering og Marie Rosendahl Chemnitz INSTRUKTØR: Tue Biering SCENOGRAF: Marie Rosendahl Chemnitz KOMPONIST: Kirsten Fogh Vindelev. LYDDESIGNER: Rune Abel Aagaard. PRODUCENT: Annette Max Hansen

HADETS SANGE korværket kan opleves i perioden d. 8.-22 September, ma.-lør kl. 19-23. HADETS SANGE installationen kan opleves i dagtimerne i DEN FRIEs åbningstid, tirs-fredag kl. 12-18, lør 12-15 & søndag kl. 12-18, entré 70 kr ved indgangen. Se mere her

Comment