Den førte politik de sidste tyve år har ikke blot farvet omverdens syn på os, men tvunget enhver dansker til at overveje meningen med nationen. Den danske selvforståelse har været under så hårde angreb, at mange af os søgt med lys og lygte efter banefører for nationens ve og vel. Hvorfor jeg synes det er fantastisk timing af Lindhardt & Ringhof at udgive en bogserie kaldet Danske Legender. Så selvom vores samtid ikke flyder over med storhed eller heltemod,  kan vi alle skutte os omkring fortidens store bedrifter og personligheder. Jeg vil i den kommende tid anmelde de tre første bind. 

9788711902172.jpg

Selvfølgelig vil udvalget og fravalgte medfører kritik. Jeg selv startede med at læse bogserien der hvor uenigheden var størst og beundringen mindst. Nemlig med digterpræsten Kaj Munk. Hvis syn på fascisme, diktatur, pædagogik, teater og kristendom i hvert fald ikke deles af mig. Alligevel anerkender jeg den produktive, provokerende og bundstædig præst blev en samlende figur for den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt. Mordet på Kaj Munk fik også afgørende betydning for måden hvorpå modstandsbevægelsen blev opfattet. Pludselig blev det en folkelig pligt at handle, at sige fra, at gøre noget.

På knapt hundrede sider fræser Brian Dan Christensen igennem Kaj Munks opvækst, udvikling og død. De først par kapitler lider dog lidt under den evindelige opremsning af skelsættende begivenheder og årstal. Starten kunne opsummeres til at Kaj Munk mister begge forældre i en ung alder, og gennemlever derefter en svær barndom proppet med afsavn og store drømme. Jeg havde gerne dvælet mere ved Kaj Munks kærlighedsliv, da han ikke just fremstår som en charmerende mand. Ligeledes forbigår det mig i denne bog hvorfor han skriver dramatik, samt hvorfor teatrene overhovedet opsætter disse svulstige ordklodser. Men det vigtigste er selvfølgelig også Kaj Munks beundring af "den stærke mand", had mod demokratiet og troen på at vi kun kan bevare ved at undgå forandringer. Brian får fremvist dette på en ganske noble og effektiv måde, samt forklaret hvorledes Munk bevægede sig fra det ene yderpunkt til det andet uden selv at opfatte det som et stor forandring. Samt hele tiden at huske læserne på at rendyrket racisme sagtens kunne trykkes i datidens ledende danske avisspalter, uden det medførte panderynker eller fordømmelse ved eller fra nogle.

3_fjernpen.JPG

Personligt havde jeg taget udgangspunkt i drabet, betydningen døden fik og således fortalt historien baglæns med anker i nutiden. De enkelte henkastede bemærkninger om Kaj Munks drabsmænd fremstår gennem bogen lidt aparte. Ligeledes er jeg ej heller enig i postulatet om drabet på Munk sikrede Danmark en plads blandt de allierede. Som helhed giver bogen et retfærdigt indblik i Munks liv og en moderat neutral gengivelse af mandens virke. Der savnes besynderlig nok kanter, knaster og rene fejlskud. Man kunne have angrebet dette projekt på mange måde. Fundet det generelle i det enkelte via f.eks. en dybdeanalyse af udvalgte prædikener, kun beskrevet den offentlige figur eller taget erindringsvinklen osv. Den klassiske kronologiske opsummering af mandens liv og virke, med nedslag på højdepunkter og udfoldning af udvalgte situationer er således ikke forkert, dårlig eller kedelig. Jeg havde blot valgt anderledes og dette er årsagen til de tre blækhuse. De manglende skyldes de uindfriet ambitioner og uforløste forventninger.   

Du kan læse mere om udgivelsen her. Der udkom den 29/8-2018.

Comment