Den charmerende krøltop Tommy Seebach med de skæve tænder og banale rim, satte ikke kun melodigrandprix på landkortet, han fostrede også tre børn og endnu flere landeplager inden han døde af druk. Mandens fremtoning, charme og musikalske udtryk rammes perfekt af Pelle Emil Hebsgaard. Der ubesværet fremviser en Tommy med lige dele lavt selvværd og lige dele ømt nærvær. Man fornemmer således hele tiden kampene Tommy kæmpede med og mod sig selv, og det er først da grebet om fornuften mistes, at charmen forsvinder.

Copyright Søren Malmose

Du kender sikkert Rasmus Seebachs sange, selv hvis du ikke kender historien om deres tilblivelse, familiens baggrund og udfordringer. Hvilket selvfølgelig altid er et godt udgangspunkt for en succesfuld musical – men samtidig gør forestillingen her oplagt som generationsbro for danskerne. Her kan alle de som tidligere har forsøgt at glemme 60erne, 70erne, 80erne finde en fortælling at spejle sig i med børn, børnebørn og oldebørn. Uden nogle af parterne kommer til at kede sig. Desværre kan jeg ikke forestille mig historien kan række ud over landets grænser eller interesser andre end danskerne selv.  Men når 180.000 danskere allerede har fundet vej til teatersalene for at se Seebach er det sikkert ikke et stort problem.

Hip hurra det’ min fødselsdag
det er i dag den dag jeg kom frem og sa’
jeg kommer langvejs fra
si’ nu pænt goddag til mig
— Hip hurra det min fødselsdag

Copyright SørenMalmose

Fredericia Teater har stykket en fængende historie sammen om en succesfuld rejse fra tabernes baggård til toppen af poppen. De cirkulære erkendelser og fejltagelserne der gentages generationerne imellem, udgør den dramatiske opbygning. Seebachs familiehistorie rummer i musicalversionen en masse ømhed, poleret nedture og glorificeret gennembrud. Forestillingen er således spækket med bitre og søde barndomsminder fra familiens hjem på Frederiksberg. Rosenrøde fragmenter fra da Tommy mødte og ægtede Karen (Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen). Samt enkelte dystre rammefortællinger fra Tommys egen barndom. Vi springer løbende mellem de forskellige tidsspor alt imens sønnerne Rasmus (Joakim Lind Tranberg) og Nicolai (Emil Birk Hartmann) er vores fortællere. Vi følger således Tommys op og nedture sideløbende med Rasmus forsøger at slå igennem som sanger. Ting forklares, sammenhænge trækkes og konklusionerne kendes. Men selvom vi alle ved Tommy dør og Rasmus sætter salgsrekorder, så mister forestillingen aldrig sin fortællermæssige fremdrift.

Jeg har en søn på to med store, lyse krøller
Jeg har en dreng på tre med store, brune øjne
— Krøller eller ej
5_fjerpen.JPG

Ethvert misbrugshjem har rørende øjeblikke og grimme hemmeligheder der forplanter sig i den næste generations verdensbillede. Dette gælder også for Seebach familien, men ved at lade forestillingen slutte i en mini koncert med Rasmus Seebachs musik, druknes alle bekymringerne med fest og glade dage. Hvilket tematisk virker som en passende måde at forlade Seebach familien på. Da Tommy forlod denne verden opdagede jeg det ikke. Til dels havde jeg ikke noget fjernsyn og til dels ikke noget forhold til musikken han skabte.  Der er dog ingen tvivl om  at mandens historie er effektfuld skruet sammen som teater, så hvis din sommer kan tage flere lette kalorier og dit hoved savner simple problemstillinger er dette forestillingen til dig. Jeg er vild med overgangen til koncertafslutningen på forestillingen og synes det starter virkelig stærkt efter pausen. Tommys triste skæbne udgør nerven i historien, mens Rasmus Seebachs udfordringer op til gennembruddet er mig komplet ligegyldigt. Jeg havde dog gerne hørt mere om hvorfor brødrene ikke slog igennem indenfor HipHop!? De fem blækhuse gives for Pelles udgave af Tommy og Joakims sangevner. Videoprojektionerne styrer det meste af scenografien, mens de tidstypiske højdepunkter fra 70erne sidder lige i skabet takket være folkene på scenen. Emil Birk fængsler vores opmærksomhed som Nicolai og fremstår som den mest autentiske af børnene.


Medvirkende: Tommy: Pelle Emil Hebsgaard/Teit Samsø. Rasmus: Joakim Lind Tranberg/Teit Samsø. Marie: Liv Stevns/Frederikke Maarup Viskum. Nicolai: Jacob Prüser/Emil Birk Hartmann. Karen: Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen. 
Ensemble: Rasmus Rothaus Faartoft, Jeff Schjerlund, Martin Skriver, Thomas Jensen,
Christina Ølgaard Thomsen, Cecilie Thiim, Line Krogholm, Mikal Larsen, Sanna Jansson,
Elina Westberg, Emelie Lissmatz Johnson, Steffen Hulehøj Frederiksen, Kenny
Svensson, Johan Forsberg, Patricia Tjørnelund, Rie Sørensen, Fie Alberte Damgaard,
Kalon Badenhorst og Christian Collenburg
Swings: Rasmus Grandt, Frida Lehman, Katrine Nørgaard og Katrine Skovbo Jespersen.Instruktør: Thomas Agerholm. Manuskript: Mads Æbeløe Nielsen med Søren Møller og Thomas Agerholm. Koreograf: Kim Ace Nielsen. Scenografisk idé: Thomas Agerholm og Benjamin La Cour. Kapelmestre: Martin Konge og Thomas Møller.

Comment