Sammen med alverdens andre kulturfolk og klassiske nordsjællændere, var jeg fredag aften bænket på en propfuld Romsøbåd. Alle var vi samlet på Furesøen til endnu en omgang dansk dramatik af Det Flydende Teater. Premieren havde dog allerede fundet sted uger forinden på landjorden, i Københavns senest nyopførte glas-beton-klods kaldet Blox, dette var således blot første opsætning til vands. Hvilket ud over en mere intim atmosfære, har den tematiske fordel, at stykkets handling passer fortrinligt til afvikling på en båd. Da stykket Flygt handler om fortidens designkæmper Poul Henningsen og Arne Jacobsens flugt i en robåd over Øresund til Sverige i 1943.

Foto Per Morten Abrahamsen

Rammerne for handlingen var alle hentede fra virkeligheden, mens hændelsesforløbet ombord på båden var rendyrket fiktion. Det er dog ikke utænkeligt at samtalerne mellem de to korpulente arkitekter har forløbet som et intellektuelt sammenstød, tilsat lige dele selvhævdelse og hykleri. Bådens stævn var befolket af søfolk der vidste hvad de lavede, mens bådens agterstavn blev udfyldt af tre talentfulde musikere. Resten af båden udgjorde scenen for de to skuespillere Pelle Nordhøj Kann og Rolf Hansen. Der tilsammen spillede otte karakterer. Hovedrollerne var arkitekterne og deres hustruer.

Line Mørkby har stykket en omgang relevant teaterdrama sammen. Hvis paralleller til nutidens flygtningeproblematik trækkes med stor forsigtighed og kritikken af ikonerne kun sker indirekte. I stedet har hun holdt fokus på det menneskelige drama og ladet sammenstødene mellem de opsvulmede egoer fungerer som drivkraften for handlingen. Poul Henningsen vil sikkert have hamret pointerne noget mere nådesløst hjem, men jeg synes dette fungerede rigtig fint. Den tilsyneladende harmløse indpakning, medmenneskelige vinkel og letgenkendelige historie fra fortiden gør paraderne sænkes. Hvorpå pointerne om dagens flygtningedebat, immigrationskrise og svulmende nationalisme listes forbi os.  Det kan i dag virke helt omsonst at Arne Jacobsen der indførte modernismen i Danmark, skulle ende som bådflygtning sammen med samfundsrevseren Poul Henningsen. Meget ville have set anderledes ud i de danske hjem skulle robåden havde kæntret og berøvet os for Koglen, Kuglen, PH5, Myren, Ægget, Svanen og Syveren. Møbler der ikke blot er verdenskendte her til lands, men også i årtier fungerede som styrkemarkører for den gode smag.

4_fjerpen.JPG

De fire blækhuse gives især for samspillet mellem Pelle og Rolf. Jeg elsker sekvenserne fra ægteskaberne, skænderiet til havs og den svulstige lovprisning af egen indsats til slut. Rolf Hansen skifter ubesværet fra rollen som den begavede psykopat Wilfred Petersen til den joviale Inger Henningsen, mens Pelle Nordhøj Kann stjæler scenen hver gang han får karakteren Poul Henningsen op i gear. Musikalsk er vi i sikre hænder, og selvom sangerinden Cille Buch får mest opmærksomhed er det dog cellist Hanna Englund der gør det for mig. Jeg havde gerne givet kaproeren Herbert Marcus mere taletid og brugt violinisten (måske det var Charles Senderovitz?) der efterlades på den danske strandkant mere brutalt. Havde Sverige haft en nutidig dansk immigrationspolitik så ville alt det vi hylder som værende dansk design, ikke have fyldt meget i stuerne eller selvbevidstheden. Ligeledes ville frihedsværdierne vi dyrker som exceptionelt danske ej heller have haft megen pondus uden den kulturradikale revolution. Vi danskere er således alle formet af en vellykket bådflugt for femoghalvfjerds år siden. Noget vi alle glemmer foran tossekassen omgivet af vores smagfulde møbler og velkendte designklassikere.


Forestilling overvære på Furesøen af Det flydende TeaterMedvirkende Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen + Hanna Englund (cellist), Marie Bessesen (klarinettist) og Cille Buch (sanger). Senere i spilleperioden vil det være Kirstine Pedersen (cellist), Anna Klett (klarinettist) og Idil Alpsoy (sanger). Instruktør Jacob Schjødt. Dramatiker Line Mørkeby. Scenograf Sir Grand Lear. Komponist Nikolaj Busk. Producent Christine Worre Kann. Koncept og idé Det Flydende Teater.

Comment