Efter en årrække med musicalfortolkninger af flere Disney klassikere, har Fredericia Teater nu kastet sig over en anden børnefilm - Prinsen af Egypten. Der just som i DreamWorks filmudgave har holdt fokus på det menneskelige drama, og derved nedtonet den religiøse ramme. Du behøver således hverken at have styr på Moses lov eller kendskab til Egyptens historie for at forstå historien her. Samtidig vil ingen nærtagende troende blive stødt på de hellige skrifter, eller føle sig forfordelt.  Det er i essensen en fortælling om et undertrykt folk og deres kamp for frihed. Viklet ind i magtkampe og familiefejder i en fjern fortids overklasse. Dengang statsoverhoveder endnu blev anset for levende guder, og sociale positioner var noget man blev født ind i.

Deliver us
Hear our prayer
Deliver us
From despair
These years of slavery grow
too cruel to stand
Deliver us
There’s a land you promised us
Deliver us
Out of bondage and
Deliver us to the promised land...
— Deliver Us af Stephen Schwartz

Foto Søren Malmose

Jeg har set flere af Fredericia Teaters store musical opsætninger, men indtil i går, kun når forestillingerne sommergæster København. Besøget forløb ganske hyggeligt og musicalen var lige så gennemført som hvad jeg ellers har set fra denne kant. Men pludselig forstod jeg nogle af teaterets scenografiske udfordringer og tekniske løsninger. De fysiske mål på scenen gør det simpelthen nødvendigt med videoprojektioner der arbejder i højden, og scenegulvet sætter en naturlig grænse for ensemble størrelse. Da forestillingen ellers ville blive klemt eller overrendt.
 

Foto Søren Malmose

Hvis du holder af musicals for de storslåede musikalske oplevelser, skønsangen, de store dansenumre og mange overvældende følelsesudbrud så går du ikke forgæves her. Dette er en klassisk og professionel musical. Der føjer endnu flere stjerner til teaterets perlerække af succes. Til premieren var tilskuerrækkerne således pakket med folk der elsker at forsvinde i smukke duetter, lykkelige slutninger og drømme sig til en mere simple verden. Hvor de onde straffes og de gode sejrer. Hvor veltrænede mennesker med flotte tænder, kaster sig rundt på scenen i vel koordinerede dansenumre. Hvor man aldrig er i tvivl om kærligheden er ægte, og forventer at følelser kun kan udtrykkes via sang. Det er præmissen for genren, og her får du altså den rene vare. Det er med andre ord også et sted hvor kynikere som jeg selv kan have det svært. Jeg nyder dog velafviklet professionelle musicals, men gribes aldrig af drømmene, historien eller følelserne der vælter ud over scenekanten. Forventninger til den professionelle underholdning blev indfriet, og afslutningen på anmeldelsen her vil flyde over med lovprisningerne til de der fortjener dem, men modsat min gæst var jeg ikke ved at græde mig gennem forestillingen.

Foto Søren Malmose

5_fjerpen.JPG


For længe siden var Fredericia den eneste by i Kongens Danmark hvor der var religionsfrihed. Udenfor voldene herskede den kristne tro, mens den gamle fæstningsby var en religiøs fristad. Jeg fandt det derfor oplagt at musicalen om Moses kamp for det hebraiske  folk, havde verdenspremiere på Fredericia Teaters scene. Den 2 timer og 40 minutter lange forestilling beskæftigede sig dog ikke meget med religion i første akt. De grumme scener og bibelske sammenstød fyldt til gengæld en del i andet akt. Hvor selv de der aldrig blev bibelstærke i skolen vil kunne genkende scenen hvor det røde hav blev delt. Til gengæld kan det være let at misse årsagen til Ægyptens Ti Plager og hvorfor Moses føler så stærkt for sagen.  Du forstår dog til fulde dilemmaet prinsebrødrene befinder sig i, og hvorfor sammenstød mellem de to er uundgåeligt.

De fem blækhuse gives i særdeleshed for sangene af Stephen Schwartz og afviklingen af samme. Alle tyve sange sad lige i skabet og jeg var især vild med duetterne (f.eks. Always on Your Side). Første akts Deliver Us blev sunget så det gav kuldegysninger. Søren Bech-Madsen var overraskende god som magtmennesket Hotep. Mads M. Nielsen var denne gang parkeret i en rolle med få skyggesider og selvom Seti blev leveret med vanlig høj standard. Så fungerer manden altså bedst når karakteren han spiller har brister af den onde slags. Den største stjerne var dog hovedrolleindehaveren Diluckshan Jeyaratnam som Moses. Jason Gotay fungerede visuelt fint som broderen Ramses og sang fantastisk. Men følelserne fremvist han sjældent troværdigt. Nadia Abraham gnistrede som den rebelske ørkenprinsesse Tzipporah. Hele ensemblet var en fornøjelse, og især den akrobatiske version af hestevogne var gennemført. Det er derfor oplagt at Instruktøren Scott Schwartz og koreografen Sean Cheesman bør roses for forestillingen her.


Du kan se mere om forestillingen her og læse om filmen her. På scenen :Moses: Diluckshan Jeyaratnam.  Ramses (forpremierer og verdenspremiere): Jason Gotay. Ramses: Lars Mølsted/Oliver Lundqvist. Tzipporah: Nadia Abraham. Nefertari: Kristine Yde/Sandra Elsfort. Miriam: Silke Biranell. Jocheved: Samira Alm. Dronning Tuya: Anne Fuglsig. Aaron: Christoffer Lund Skov.  Hotep: Søren Bech-Madsen. Farao Seti: Mads M. Nielsen. Jethro: Runi Lewerissa. Unge Miriam: Abigail Baunbæk Wallington/Naomi Victoria Sacara Gulløv. Unge Aaron: Mathias Abraham Rasmussen/Theo Brandt.  Ensemble: Maria Skuladottir, Linda Arunee Charlotte Olufsson, Katrine Jenne, Ernestine Ellen Marie Ruiz, Nadin Reiness, Kristoffer Sass, Julian Thiesgaard Kellerman, Daniel Trelborg Hansen, Mads Æbeløe. Ensemble/dansere: Vegard Kristiansen, Rachael Ireson. Dansere: Rina Nathalie Esther Hirschorn, Giada Luciani, Gabriel Hyman, Joshua Keith, Jourdan Epstein, Kalon Badenhorst. Cover Farao Seti og Jethro: Kim Leprévost. Swings: Katrine Skovbo, Max-Emil Nissen.

Kreative hold: Komponist og tekstforfatter: Stephen Schwartz. Manuskript: Philip LaZebnik. Instruktør: Scott Schwartz. Koreograf: Sean Cheesman. Kapelmester: Martin Konge Scenograf: Kevin Depinet. Lyddesign: Tim Høyer. Lysdesign: Mike Billings og Fredericia Teater.  Musical Supervisor: Dominick Amendum. Associate director: Jeremy Scott Lapp. Resident director: Bjørg Gamst. Koreografassistent: Addy Chan. Orchestrator: August Eriksmoen.Dansk oversættelse: Mads Æbeløe Nielsen og Bjørg Gamst.

Comment