Jeg havde valgt at indtage stykket om den franske nationalheltinde Jeanne på kvindernes internationale kampdag. Selvom det kunne virke tematisk oplagt, så var det dog en tilfældighed. Jeg er godt nok vokset op med fortællingen om ”Jeanne d’Arc” som et vidnesbyrd om fortidig kvindefrigørelse. Det er dog ikke en anskuelse jeg længere deler. Selvfølgelig, var datidens samfund, magtstrukturer og kirke kvindeundertrykkende.  Så du kan vælge at se denne unge kvindes succesfulde oprør som et brud med disse lænker. Personligt opfatter jeg mere historien som en fortælling bygget på religiøs fanatisme, svulstig nationalisme, selviscenesat historieskrivning og succesfuld krigsførelse.  

Foto Per Morten Abrahamsen

I denne teaterversion er Jeanne på en mission fra gud. Vi følger den unge kvinde fra hun første gang taler med engle og til hendes død seks år senere. Transformationen fra den simple gudfrygtige bondetøs til den udødelige kriger får liv ved Danica Curcic. Hvis energiske og kraftfulde præstation løfter hele forestillingen. Hun er den udvalgte, hun er barnet, hun er krigeren, hun er kvinden der kæmper for Frankrig da alle mændene svigter. Hun er beviset på at Frankrig atter skal være en samlet og fri nation.

Foto Per Morten Abrahamsen

Symbolikken er tyk og selv hvis du ikke fanger budskaberne bag fårehyrden, betydningen af en skønjomfru som kriger eller kun har set Luc Bessons spillefilm af samme navn, vil du sikkert studse over hvorfor en ung uskolet bondetøs, der hører stemmer når hun onanere i forældrenes baghave, kan få uproblematisk foretræde for kongen. Måske undrer du dig over hvordan en fra samfundets bund, kan få lov til at bedrive krig for nationen, ved blot at skrige hun er på en mission for Gud. Dette er selvfølgelig ikke noget Lucas Svensson bearbejder i denne forestilling. I stedet er det historien om symbolet og kvinden ”Jeanne D’Arc” der formidles på scenegulvet.

4_fjerpen.JPG

Det hele minder mig om en storslået og ganske moderne Sushi restaurant. Farveudbuddet er således begrænset og udtrykket yderst minimalistisk. Tonen er kølig og afviklingen af historien fremstår ceremoniel. Så hvis du nogensinde har siddet bænket i en af overklassens favorit sushirestauranter vil du kunne genkende rammer på Republique. Desværre skuffer indholdet en anelse og variationen i dramatikken er for begrænset.

Danicas karakter er ikke blot dynamoen for historien, hun vælter rundt på scenen som en hvirvelvind, mens de statiske mure omkring hende er befolket af passive hætteklædte mænd. Den eneste undtagelse er Peder Holm Johansen, der med stor dygtighed spiller henholdsvis Jeannes fader og Frankrigs konge. Samspillet mellem Peder og Danica fungerer rigtig godt uanset konstellationen. Det gør mandskoret ikke. Dvs. jeg er vild med deres visuelle bidrag til forestillingen. Både når de fungerer som en symbolsk ”mandemur” eller i flok udsætter Jeanne for overgreb. Men de brølende dialogbidder, gentagelser og hummende tilkendegivelser fungerer ikke for mig. Det danske ord ”Kneppe” bliver underlig tandløst og aparte i mundene på mændene, mens de mange engelske udtryk falder mere overbevisende. De fire blækhuse gives for den lækre minimalistiske indpakning. Danicas kraftpræstation som krigeren Jeanne. Peders stilfulde greb om bonden, hvis humør kun skifter mellem skuffelse og fraværet af samme, er virkelig godt.  


Instruktør: Staffan Valdemar Holm. Scenograf: Bente Lykke Møller. Dramatiker: Lucas Svensson. Oversætter: Johanne Lykke Holm.  Lysdesigner: Egil Barclay Høgenni Hansen. Lyddesigner: Janus Jensen. Medvirkende:  Danica Curcic, Peder Holm Johansen & et mandskor. Koret: Simon Riemann, Malik Persson, Julian Barragan Gutierrez, Tonny Bluecat, Nikolaj Asmussen, Christian Iversen, Moritz Haahr Ziegler, Kasper Mortensen, Albert Greve Rasmussen, Emil Kastberg Knutzon, Mathæus Andersen, Mathias Bang Fischer, Kasper Becker-Andersen, Tom Nissen, Christian Otto Madsen, Steen Engmark, Daniel Spenner, Jacob Meier, Rasmus Balling Larsen, Magnus Elskær Hansen, Nicklas Bertelsen, Eliot Hardt, Mikkel Bruhn, Philip Svinding & Nikolaj Fondt Salzwedell. Du kan se mere om forestilling her 

Comment