Meaning is not something you can sell
— Janne Teller, Nothing

Denne korte ordklods blev udgivet tilbage i 2015, da teaterstykket Intet for første gang blev opsat på Teater V. Da hed hjemmesiden her Forbrugermania og jeg var måske nok en anelse modløs vedrørende livet som skribent (deraf den korte længde). Men da både teaterstykket og min lyst til at kæmpe for det danske kulturliv er tilbage, udgives ordene igen.

Foto Daniel Buchwald

Jeg har aldrig læst børnebogen stykket her er skabt over, men det er en forglemmelse som snart bliver rettet. For her var endelig en sønderlemmende kritik af både samfundet, skolesystemet, kunstbegrebet og anmelderens rolle der ramte rent hos mig. De der aldrig har studset over det meningsløse nonsens der tager al vores tid, eller ikke funderet i længere tid over meningen med livet, vil utvivlsomt blive skubbet til nye erkendelser. Men hvis du ikke passer på er det let at blive grebet af det meningsløse, just som hele 7.a.gjorde det  i den lille by Tæring, da verdensordenen blev knust af den lille verdenskloge dreng Pierre Anthon, hvis hang til eksistentialistiske og provokerende pointer tvang de andre børn til at finde meningen med det hele! Så de igen kunne vokse op i en verden hvor man kunne blive til noget, hvor alt gav mening og noget havde værdi. 

4_fjerpen.JPG

Jeg så gerne denne morsomme hudfletning af det moderne samfund som en animerede kortfilm, men teaterversionen er nu ej heller ringe. Jeg morerede mig over mangt og meget, genkendte endda mig selv i Pierre Anthon. De fire blækhuse gives for kunstkritikken, samfundspointerne og komikken man skabte. Mikkel Reenberg mestrer som altid de sjove parodier, de hyppige skift og besidder den timing der er så livsvigtig når morskab skal leveres. Scenografisk kan det virke lidt monoton med de utallige omrokeringer af de mange trækasser, men det sikrer netop dit fokus ikke forsvinder fra de mange ord som udgør både rammen og indholdet i stykket.  


Producent: Teater Nordkraft, Teater V. Medvirkende: Mikkel Reenberg, Kristine Elmedal. Dramatisering og iscenesættelse: Pelle Koppel. Musik: Marcus Aurelius Hjelmborg. Scenograf: Claus Helbo. Du kan læse mere her 
 

Comment