Den fortidige fortrolighed mellem teenager og dagbog blev for en stund brudt, da seks voksne mennesker delte ud af pinlighederne fra 80erne og 90erne. Turen tilbage til de hormonpumpede og usikre ungdomsår varede blot to en halv time, men rejsen føltes så meget længere, idet vi alle spejlede vores opvækst i historierne der blev delt. For selvom jeg måske aldrig skrev fanbreve til Kim Schumacher, øvede kys på spejle og glatte vægge, slikkede pik så de fik klemmelus eller formåede at forbedre Jens Brixtoftes melodi grand prix hit Video Video, så genkendte jeg følelsen af ungdommelig usikkerhed, uvished, rodløshed og pinlighed. Hvilket jeg tror alle i teatersalen gjorde. Hvilket både skabte og fyldte et intimt rum mellem en masse fremmede mennesker. Noget der sagtens kan ske til små intime koncerter, digtoplæsninger eller når personlige historier deles.

Copyright Nørrebro Teater

Fire gange om året opsætter teateret aftener som disse. Selvom konceptet er ganske simpelt så kræver det alligevel en masse arbejde. Dels er der benarbejdet med gennemlæsning af folks utallige dagbøger. Derpå den tematiske udvælgelse, bearbejdelse af præsentationen og sammenkædningen af de udvalgte fragmenter, således helheden understøttes af enkeltdelene og omvendt. Iscenesættelsen af perioden, miljøerne, personerne og begrundelserne for de enkelte nedslag. Som udtryksform minder det mig lidt om et krydsmiks mellem storytelling, standup og stedbestemt teater. Afgrænsningen er således både personen selv, specifikke tidsperioder, de udvalgte temaer og ønsket om underholdning.   

Copyright Forbrugermania

Teatersalen på Nørrebro Teater var pakket med kvinder i forskellige aldre og så mig (cirka). Det var dog ikke kun derfor aftenen var en stormende succes. Jeg var nemlig vanvittig godt underholdt på den to en halv time lange tidsrejse gennem alverdens umulige og mulige kærlighedsforviklinger.  Der var ikke et minde, historie, selvironisk forklaring eller pinlig indsigt som føltes overflødig. Vi grinede både af og med fortællerne. Vi huskede os selv, tiden der var, fejlene som man begik. Det er muligt resten af København fejrede jul med snaps, sildemadder og utroskab, men det var altså os på Nørrebro Teater der havde det mest festligt.

6_fjernpen.JPG

Det var ubetinget min bedste oplevelse på et teater i 2018. Til gengæld har det været lidt af en udfordring at stykke ordene her sammen. Da en anmelder som oftest kaster med værdidomme og begrundelser i en anmeldelse. Det føles bare forkert, at udstille de seks bidragsydere i detaljer eller fælde dom over deres minder. Jeg elskede de små tidslommer der blev delt med os. Musikstykker, radioklip eller fotografier fra en svunden tid. De har alle seks tydeligvis trænet hvordan man leverer en succesfuld præsentation. Sammensætningen af disse seks mennesker var en genistreg. Deres historier mindede måske ikke direkte om hinanden, men var alligevel alle et spejl på den knap så fjerne fælles fortid, fælles udfordringer, fælles famlende efter mening med livet og kærligheden. Det var inderligt, kærligt og uendelig morsomt. Pinlige affærer bør sikkert ikke overværes af nutidens teenagere, mens alle andre aldre burde svinge forbi tidsmaskinen på ravnsborggade når showet opsættes i 2019.


Konceptet vender stærkt tilbage i 2019 og hvis du er lidt prisbevidst eller bare mangler den perfekte gave til en du holder af, ja, så sælger teateret adgang til fire shows for prisen af tre. Du kan læse mere her. Løjerne styres formes og dirigeres af REBECCA SVENSSON OG STINNE SKOVBJERG. Copyright Cover foto tilfalder Nørrebro Teater

Comment