Det kan ikke rigtig blive jul, inden du har været forbi den smukke gamle Glassal i Tivoli, for en omgang med Crazy Christmas Carbaret. 2018 var mit tiende besøg hos The London Toast Theatre og som altid var det en fornøjelig, hyggelig og nostalgisk aften. Her roder du ofte rundt under bæltestedet for pointerne og forviklingerne er ligeså søgte som de er talrige. Her gøres der grin med alt og alle på måder der absolut hverken er politisk korrekt eller synderligt moderne. Her opstår kærlighed spontant, her kommer historien ofte på afveje og her er alle velkomne.

Foto Copyright Thomas Petri

Fogg´s Off er måske nok løseligt baseret på Jorden Rundt i 80 dage af Juels Verne, men selvom rammefortællingen er den samme, så er turen rundt alligevel en anelse anderledes. Det hele starter dog også her med et væddemål og rejsen rammer de samme lande som i Vernes bog. Resten er lidt mere fri fortolkning.  Vivienne McKee har skrevet og instrueret løjerne, men optræder denne gang ikke selv på scenen. Det hele føles og opleves alligevel som et opkog af de bedste elementer fra tidligere år. Publikum inddrages, enkelte hives på scenen og der buhes i fællesskab på kommando. Skuespillerne laver cameos på karakterer de tidligere har spillet og det hele flettes sammen til en oplevelse vi publikummer både forventer og kræver hvert eneste år.

4_fjerpen.JPG


Phileas Fogg spilles hovedsageligt af Katrine Falkenberg. Der som altid er en fornøjelse at se danse, synge og spille. Rikke Hvidbjerg får dog plads til lidt mere vokal og det gør hun godt.  Jeg har nu set Andrew Jeffers i så mange helt igennem forrykte dameudklædninger, at det er svært at tage ham seriøst i helt almindelige herreklæder. Det føles hvert år som om farverne på mandens tøj og makeup har fået endnu et farverigt lag. Årets stjerne er dog Bennet Thorpe i rollen som den mandhaftige russiske præsident med hang til sejr og bamsekram. Jeg er vild med dansenumrene, dialogen og den helt igennem herlige parodi på Vladimir Putin. Tilgengæld havde jeg sagtens kunne undvære parodien på Boris Johnson, just som de fleste sagtens kan undvære den rigtige Boris. De fire blækhuse gives for dansenumrene, de alternative versioner af kendte pop hits og komikken der skabes der på scenen. Hvis det er din første gang forbi Crazy Christmas får du således et fint indblik i traditionerne, humoren og niveauet. Du vil samtidig kunne se på skoven af hænder omkring dig at de fleste gæster har været forbi før, men hvis du er heldig, så bliver du dette års Crazy Christmas Cabaret Virgin. Bare rolig, de skal nok være blide.


Vivienne McKee - WRITER & DIRECTOR. Kirsten Brink - SET & COSTUME DESIGNER. Peter Friis - CHOREOGRAPHER. Cast: David Bateson, Henrik Lund, Bennet Thorpe, Katrine Falkenberg, Rikke Hvidbjerg, Andrew Jeffers, Jefferson Bond, Claus de Licthenberg, The Band: Stuart Goodstein, Søren B. Petersen, Tom Højlund Olsen. Du kan læse mere her

Comment