Antikrigshelten Svejk har desværre ikke mistet sin relevans i vore dage, og jeg frygter det ikke sker i de kommende årtier. Nationalisme er på fremmarch og autoritære kræfter har faste greb om magten flere steder i verden. Heldigvis kan begge dele bekæmpes med latterliggørelse og satire. Det er i hvert fald håbet og ideen bag historierne om Svejk. Teaterstykket er en scenografisk genistreg og Rasmus Botoft er et hit i rollen som idioten, hvis ubesværet og enfoldige tilgang til magthavere, omverden og livets genvordigheder rummer en masse klogskab. Manuskriptet er således meget tro mod de oprindelige bøger om den ølglade tjekkiske soldat Svejk. I en gal verden er den eneste der er rigtig klog, således en mand der officielt er erklæret idiot.

Fotocopyrigt Büro Jantzen

Det er Peter Schrøder som har instrueret stykket og jeg har ham mistænkt for at være ophavsmand til de kreative løsninger oplæste breve og fodnoter. Fuzzy har komponeret musikken og Kasper Ravnhøj har stået for koreografien, men det er altså scenografen Sven Dahlberg der er denne forestillings helt store stjerne. Kostumerne sidder lige i skabet, mens resten er en forunderlig løsning som både indkapsler historien og faciliterer selv samme. Sceneudtrykket ligner noget fra et gammelt fragtskibs nederste dæk og straks går mine tanker på symbolikken bag. Skibe fungerer ofte som symbolske bindeled mellem guder og mennesker, men her tror jeg, at det er visdom fra de dødes rige der overføres til os levende. Afsenderen er Jaroslav Hašek som blot forsøger at vise os hvorledes magt skal håndteres (via fortællingen om Svejk). Måske det er mere banalt – skibet symboliserer blot den lange rejse Svejk er på. Just som solen der krydser hen over himmelen så rejser Svejk over livets flod. Historien vi får fortalt er således Svejks liv som soldat og skibet tjener som hans gravkammer. Uanset hvad der er årsagen, så er jeg enormt betaget af sceneudtrykket. Jeg er ligeledes vild med hvordan de nødvendige og vidt forskellige rekvisitter brugt i forestillingen, løbende føres ind fra siderne og ned fra loftet via wirer og intet andet.  

Fotocopyright Büro Jantzen

5_fjerpen.JPG

Det er sikkert bittersødt at være fantastisk til at spille en enfoldig tåbe, men Rasmus Botoft får vitterlig gjort idioten Svejk til en troværdig, jovial, gammelklog karakter, der formår at bekrige autoriteterne med overdreven lydighed.  Asger Reher fungerer godt i alle rollerne han har påtaget sig i dette stykke. Jeg er dog mest glad for ham som Oberst Schröder. Jesper Groths tegneseriekarakter Løjtnant Dub udvikler sig absolut ikke, men alligevel ændrer mit syn sig på ham over tid. Fra sadistisk psykopat til funktionel idiot. Det kan lyde barskt, men det er vitterlig morsomt hvorledes han helst skyder folk i ryggen.  Sara Viktoria Bjerregaard er betagende i rollen Marek og sjov i de fleste andre. Tom Jensen (Brettscneider m.fl.) og Carsten Svendsen (Løjtnant Lukas) yder begge fint modspil til Svejk. Flere situationer og karakterer fungerer blot som kulisser for Svejks indsigtsfulde og snørklede historier, der alle er pakket med visdom om verdens sande tilstand og proppet med unødvendige detaljer. Har du selv styr på Første Verdenskrig eller kender til undergangen for Østrig-Ungarns Kejserdømme, så vil du utvivlsomt få endnu mere ud af forestillingen her. Du behøver dog hverken, at kende til Svejk eller de tjekkiske øl han elsker, for at nyde Haseks historie om samme. Svejk er nemlig symbolet på hvordan systemkritik kan indpakkes i sande røverhistorier og fjollede anekdoter uden at miste sin brod.


Medvirkende: RASMUS BOTOFT, ULLA HENNINGSEN, STEEN STIG LOMMER, ASGER REHER, TOM JENSEN, CARSTEN SVENDSEN, JESPER GROTH, EMIL BODENHOFF-LARSEN, SARA VIKTORIA BJERREGAARD. Manuskript: COLIN TEEVAN. Instruktion, oversættelse og bearbejdelse: PETER SCHRØDER. Scenografi og kostumer: SVEN DAHLBERG. Koreograf KASPER RAVNHØJ. Komponist FUZZY.

Comment