Hvis dit 2018 ikke rigtig flyder og humøret hænger så er det til dels din egen skyld. Selvfølgelig hjælper overtræk og mørke aftener ej heller, men havde du købt denne kalender i tide ville meget have været anderledes. Heldigvis er der fortsat elleve gode måneder tilbage af året, og du kan således endnu redde dig selv fra hverdagens grå og klamme hænder. Lige siden det umage par Anders Morgenthaler og Mikael Wulff fik lov til at udfolde sig i Politiken har jeg selv støttet og læst dem. I dag udgives de i et hav af aviser på hele planeten, og har en underskov af forskellige kreative virksomheder. De lider derfor sikkert ingen økonomisk nød, men alligevel søger jeg dem for genkendelse, underholdning og latter med kant.

Copyright Wullfmorgenthaler

Da det hele endnu var lidt upoleret og ufærdig kunne man for få ekstra håndkroner købe udgivelser de begge havde underskrevet. Selvfølgelig lignede det noget svært hjerneskadet havde skrevet, men troen på at det virkelig var Anders & Mikael som underskrev var stærk. I dag er sådanne tiltag helt normale, og tanken er selvfølgelig at knytte dig emotionelt til skaberen af produktet/brandet. Men reelt er det blot en måde at opdyrke et marked på og sikre flere penge flyder fra din konto til deres. Det virker på alle, så føl dig ikke som en taber. Med mindre du ikke har denne kalender….så er du selvfølgelig allerede inde på et faretruende spor mod ensomhed, elendighed og konkurs.

 Copyright Wulffmorgenthaler

Copyright Wulffmorgenthaler

Stilen er velkendt, figurerne tilpas grimme og sproget moderne. Referencerne er globale, og den kulturelle forståelse vestlig. Dog er striberne blevet mindre groteske, mindre provokerende, mindre vilde med årene. Det er dog endnu ikke tandløst og ligegyldigt som så meget andet main stream komik. Det er bare lidt mere ”markedsvenligt” end før. Jeg griner derfor sjældnere, men det sker dog altid.

4_fjerpen.JPG

Serien havde i starten mange forskellige figurer der ofte gik igen. Nogle fik deres eget liv, mens enkelte aldrig gav mening. Liderlige bævre, vanskabte drenge og voldelige flodheste var således det der tryllebandt nogle. Sådan er det ikke længere. Andre var vilde dyretegningerne og morede sig kosteligt over det groteske i dyr der bearbejdede menneskelige problemstillinger. Dette er også nedtonet. I stedet jages komikken i hverdagens groteske selvmodsigelser. Her latterliggøres løgnene vi fortæller os selv og de vi har kær. Her smadres normaliteten, så vi alle føler det er okay at være utilpasset. Her trampes der rundt i samfundets ufuldkommen kontrakt mellem stat og borger. Her serveres pointen lige så ofte visuelt som med ord. Det er med andre ord blevet voksent, men ikke ligegyldigt, i Wulffmorgenthalers Univers.

De fire blækhuse gives for det driftsikre produkt. Den professionelle stil og den evige strøm af skæv ideer. Det er utvivlsomt blevet et koncept som er selvkørende, men det har ikke ødelagt underholdningsværdien. Selvfølgelig savner jeg det overrumblende, det sindssyge og det unødvendige voldelige. Men omvendt havde det sikkert være usundt hvis en familiefar fortsat kunne tegne "under cement fødsler" eller lade pandaer dræbe nuttede babyer som et politisk event. Vi ældes alle og nogle modnes endda. Disse 365 striber understreger dog, at modningen for nogle voksne mænd, ikke sker ligeså hurtigt som samfundet påstår er sundt. Heldigvis!


Du kan læse mere om kalenderen her. Udgivet af Politikens Forlag. 

Comment