Jeg elsker simpelthen det gamle Bella Center. Selvfølgelig er det grimt, som kun sociale boligbyggeri ellers kan være det. Det er placeret fjernt fra alt og alle jeg kender. Det utvivlsomt tænkt funktionelt, men fremstår ganske ubehjælpelig. Jeg aner ikke hvilke drivkræfter og ildsjæle der står bag multihallerne, men der er altid proppet med glade mennesker. Her bankes der bløde fodbolde i små net, spillets badminton klods op af ungdom der skændes over basketball reglerne. Her finder du legerum for familiens yngste, sale for de med hang til E-sport, men det er også her, at Folketeateret har deres turnéscener. Hvilket er årsagen til, at jeg engang imellem svinger forbi mit gamle kvarter i København.

Fotocopyright Gudmund Thai


Jeg har snart alderen til den folkelige underholdning, men jeg fornemmer det aldrig helt bliver en lykkelig forening. Hvilket utvivlsomt ender med at være mit tab. Jeg opfatter egentlig ikke mig selv som elitær og overdreven akademisk. Har blot én naturlig forkærlighed for det kantede, skæve og helt igennem umulige. Som så mange andre nordjyder. Jeg bliver dog også let forført når noget er gennemtænkt og lækkert indpakket. Andre gange overraskes jeg så voldsomt, at kærligheden til teateret føles som noget fysisk. Folkekomedien De Lystige Koner gav mig desværre ingen af disse ting. I stedet var det et gensyn med en variation af folkekomedien jeg troede var udgået for længe siden.

Fotocopyright Gudmund Thai

Det hele var tilforladeligt, ganske professionelt opsat og ikke uden hjerte, humor eller timing. Havde jeg set det for tyve år siden, ville spydighederne dog fylder mere end roserne. Det er altså ikke en forestilling du hiver ungdommen med ind og ser. Med mindre de elsker alle danske film fra 1958-66 og synes det er ærgerligt ABC revyerne ikke længere findes.


Forestillingen er en klassisk forviklingskomedie, afviklet i det vilde vesten som vi kender den fra Lucky Luke tegneserierne. Komikken findes i de groteske situationer vores uheldige antihelt Falstaff altid befinder sig i. Den overvægtige, fordrukne, ludfattige og temmelig uærlige krigsveteran Falstaff spilles forrygende af Tom Jensen. Du både forstår ham, ynker ham og fryder dig over mandens modgang. Tom Jensen givere hele forestilling varme og historien har liv så længe Falstaffs vanvittige planer om hurtige penge forfølges. Sideløbende er der desværre også en fortælling om ung og umulig kærlighed, med fru Paghs datter (Sarah Juel Werner) i centrum for mændenes begær. Udfaldet og udfordringer er på ingen måde overraskende, men de bibringer desværre ikke megen morskab. Der er langt mere bid og latter i Jesper Asholt som skinsyg ægtemand, og Mette Horn som snarrådig hustru.

3_fjernpen.JPG

Grundhistorien er oprindelig af William Shakespeare, her er det bearbejdet og moderniseret af Ninette Mulvad og Frede Gulbrandsen. Niels Brunses har stået for oversættelsen. Det fungerer faktisk ganske fint at hive historien flere hundrede år frem i tiden. Jeg er dog uforstående over for hvorfor man har gjort det. Kulisserne, lyssætningen og lydkonstruktionen er virkelig god. Jeg er glad for de mange funktionelle skift mellem forestillingens forskellige lokationer. Skudduellerne fungerer takket være det rappe lydbillede. De tre blækhuse gives for rammerne, Tom Jensens skuespil, Mette Horns komik og deres lidet romantiske forførelsesscener. Selv hvis du ikke kender The Merry Wives of Windsor er historien gennemskuelig, udfaldene oplagte og konflikterne forudsigelige. Hvilket gælder alle farcer jeg har udsat mig selv for. Det der dræner denne komedie er intrigerne omkring den unge kærlighed. Dels kommer der ikke megen komik ud af forviklingerne, dels virker alle parter ligeglade med hvem der vinder ungmøens hjerte og dels savner fortællesporet tempo.


AF WILLIAM SHAKESPEARE / OVERSÆTTELSE NIELS BRUNSE / BEARBEJDELSE FREDE GULBRANDSEN, NINETTE MULVAD / ISCENESÆTTELSE FREDE GULBRANDSEN / SCENOGRAFI CAMILLA BJØRNVAD / MEDVIRKENDE LISBETH GAJHEDE, ASGER REHER, TOM JENSEN, METTE HORN, JESPER ASHOLT, KRISTIAN HALKEN, CAMILLA BENDIX, SARAH JUEL WERNER, THOMAS DIEPERVEEN, SØREN HAUCH FAUSBØLL, JAKOB HØJLEV JØRGENSEN, JESPER RIEFENSTHAL, NICLAS VESSEL KØLPIN, EMIL BLAK OLSEN

Du kan læse mere her - forestillingen er på turne i hele landet frem til 16. marts. Stykket spiller igen i København fra den 22/3 til og med 26. april. 

Comment