Selvom jeg deler fødeår med udgivelsen Ulvehøjen, så var den mig komplet ukendt, indtil i går aftes, hvor jeg oplevede én genfortolket udgave, der radikalt ændrede mit syn på barndommens harmløse bulderbasse – Sebastian!  
Jeg har allerede brugt det meste af lørdagen på at finde ophav til teksterne, undersøge den politisk danske kontekst, og udspørge generationerne der kom før min egen. Selvfølgelig vidste jeg, at manden bag børnesangene fra Ronja Røverdatter og Hodja fra Pjort havde en fortid som protestsanger. Men just som så meget andet fra 70'erne fremstod den tjans mig sært ubegribelig, og ganske eksotisk. For selvom årtiet var en slags moralske tømrermænd, krydret med dystopiske mareridt om fremtiden, så havde jeg aldrig rigtig forstået ideen med protestsange.
Det blev mig dog klart under Ulvehøjen, at de melodiske protester forløste den smerte folket følte, men ikke selv kunne sætte ord på. For de der havde mistet deres hjerte til 60ernes optimisme, og troet deres generation skulle redde planeten, delt Sebastians smerte, da kærligheden fejlede og kapitalismen forførte menneskeheden.

Scenografien bestod mest af en masse kantede OSB plader, hvis forskydninger og flader gav plads til indirekte belysning og videoprojektioner. Det hele tårnede sig over et bart scenegulv, hvor kun et orgel skilte sig ud. I løbet af teaterkoncerten blev en grotte blotlagt og en lem fundet, men for det meste tjente pladerne som stemningsstyrende projektionslærred. Der både understøttede sanguniverset og hjalp med overgangene mellem sangene.

5_fjerpen.JPG

Jeg har tidligere oplevet Limfjordsteatrets kreative udfoldelser på et scenegulv, men aldrig før oplevet en teaterkoncert fra den kant. Bandet og sangeren var mig også nye bekendtskaber, men jeg er svært begejstret for begge dele. Genfortolkning af Sebastians album er meget vellykket og efter min mening yderst original. Hvis du blendede Johan Olsen, Tom Waits, et bryllupsband fra Balkan og Sebastians tekstunivers så ville du måske få et resultat der mindede om Ulvehøjen på Teater V.
Lasse Popps hæse rockvokal giver sangene kant og gør udtrykket tidsløst. Jeg følte på intet tidspunkt at der blev hældt fortidig blåøjet humanisme udover scenekanten. I stedet for fik en ung vred Sebastian, et rocket talerør, der løftede teksterne op på et nyt niveau. Jennys Himmelfærd kunne således sagtens være at finde på et Tom Waits album. Laila La-La mindede mig om Leonard Cohens 80'er musik. Bandets legesyge adfærd gav det hele et ekstra energisk pift, mens deres visuelle udtryk lignede noget fra Nikolaj Cederholms første teaterkoncert. Simon Skov blev brugt som det musikalske modspil til Lasse Popps stemme, men hele bandet var forrygende og selv de lidt aparte balkantoner blev indarbejdet som noget naturligt i koncerten. Mine fem blækhuse kastes med kyshånd efter hele herligheden. Kom snart igen!


Medvirkende: Lasse Popp, UMPAS. Animation, teknik og scenografi: Kim Fast Jensen.  
Instruktør og koreograf: Marlene Smith. UMPAS består af Sune Pors Andersen, guitar, Simon Skov, orgel, tværfløjte, sax og klarinet, Mads Brander Fjeldvig, trommer, Bastian Popp, kontrabas.  Ulvehøjen er en teaterkoncert over Sebastians album fra 1977. En nyfortolkning af Lasse Popp og Umpas. Du se forestillingen hos Teater V kan læse mere om stykket på Limfjordsteatret

Comment