Sofadyrene på scenen har fejlet på alle punkter og jager nu meningen med livet i vildmarken. Her vil de genfødes som rigtige mænd og finde ind til dét der virkelig er vigtigt. Her vil de lære af deres fejl eller dø i forsøget. Trioen består af en fallent, en hanrej og en verdensfjern racist med faderkompleks. Venskabets oprindelse er uklart, men udover de alle har fejlet i den moderne verden, så deler de ansvaret for en kælehøne ved navnet Leif!

Fotocopyright Teater O

Sceneudtrykket er råt og takket være de utallige gummistøvler ganske grønt. Jeg tænker støvlerne er af mærket ”Hunter”. Det vil i hvert fald være passende. Både til stykkets titel og det faktum denne beklædningsgenstand tidligere var forbeholdt rigtige mænd, du ved, dem uden sans for mode og gode manere. Siden blev støvlerne adopteret af Hipster bølgen og afmaskuliniseret. Just som det skete for ”fuldskæg” og ”brune værtshuse”. Støvlerne giver dog også den visuelle følelse af et kuperet landskab og gør det muligt at bruge skafterne til opbevaring. Jeg tænker dog de står på snorlige rækker for at lede tankerne hen på kors for faldene kammerater. Resterne fra de mænd vi mistede til svaghed, parforhold og humanismens favntag.

3_fjernpen.JPG

Dekonstruktionen af den moderne mand er faktisk både underholdende og helt igennem vanvittig. Desværre har skaberne ikke rigtig noget på hjertet, andet end en karikeret kønsdebat tilsat fysisk grotesk komik og fjollede misforståelser. Det er ikke kedeligt, men det er ej heller godt. Strukturen er simpel, historien banal og virkemidlerne genbruges i det uendelige. De rablende udfald bliver derved ensformige i deres udtryk. Hvilket kunne forstærke budskabet, men i stedet druknes det i fjollerier. Jeg kan egentlig godt lide de gakkede samtaler, de tossede misforståelser, de oplagte udviklinger, men havde gerne set stykket fik formuleret en anklage mod samfundet for kastration af ”manden”. De tre blækhuse gives for latteren stykket fremkaldte, de dybe samtaler som let kom på afveje og Anders Valentinus Dam vellykkede greb om det absurde.


Idé og manuskript:  Lars Dammark og Anders Valentinus Dam. Instruktion: Morten Lundgaard og Anders Valentinus Dam. Instruktørassistent: Kathrine Kihm. Scenografi: Claus Helbo.  Lys: Kisser Rosenquist. Byg og Teknik: Klement Thorst og Jesper Folke Olsen. Lyd: Anton Bast. Medvirkende: Rasmus Reiersen, Lars Dammark og Anders Valentinus Dam. Du kan læse mere om Teater O's stykke her. Stykket gæster Teater V to dage endnu.

Comment