Den selvmedlidende hypokonder med jernhelbredet – Argan - spilles med varme og humor af Anders Gjellerup Koch. Han ligner og opføre sig som enhver sygdomsramt mand, men Argan fortaber sig aldrig til selvynk. I stedet bruger han vreden til at afkræve sig sympati af omverden, som han omvendt lapper i sig som en gammel forvent hankat. Modspillet findes som altid i den kække husholderske Toinette (Malene Melsen), hvis håndtering og bearbejdelse af patriarken både er underholdende og hjertelig.

Dynamikken mellem disse to hovedroller fungerer fantastisk i Odense Teaters opsætning. Til gengæld virker datterens kærlighedshistorie helt ligegyldig og på intet tidspunkt tror jeg at Cléante (Peter Høhsbro) er forelsket i Angélique (Mette Kjeldgaard Jensen). Selvom hun både er nydelig og tydeligvis drømmer om alt andet end et liv som nonne. Hvis du aldrig tidligere har set denne klassiske komedie af Molière, så vil du nok mest bide mærke i den barske behandling lægestanden får. Personligt lider jeg ej heller af den store tiltro til genierne i de hvide kitler, omend de ikke længere ønsker at behandle alt med åreladninger og igler, så jeg griner lystigt og skyldfri af de karikerede læger og deres lavementbehandlinger.  

Fotocopyright  Emilia Therese

Rigmanden Argan har to døtre fra sit første ægteskab men deler kun sygdomshistorier med sin anden hustru. Hun har omvendt hovedsageligt øje for Argans pengepung.  Det samme gælder en masse apotekere og læger. Familielivet er derfor ikke helt harmonisk, men Argan forsøger dog sit bedste. Det er blot svært at gøre noget for andre når man kun tænker på sig selv. Heldigvis er der flere veje til Argans hjerte end eksperimenterende lavementer til lavpris og Toinette kender dem alle.

4_fjerpen.JPG

De fire blækhuse gives for de vellykkede forviklinger, samspillet mellem hovedrollerne og den effektive scenografi. John Kristian Alsakers sceneudtryk underbygger uproblematisk historien, og via få simple videoprojektioner bruges rammerne intelligent.
Jeg synes dog første halvdel fungerer bedst. Dels er iscenesættelsen af forviklingerne sjovere end forløsningen, og dels virker Molières moraler ikke synderlig overrumplende. Det betyder ikke at denne komedie har mistet relevans eller kant. For hvem har ikke diagnoseret sig selv via internettet for blot at møde hovedrysten fra de vi har kær. Det er nemlig let at fortabe sig til frygtede fremtidige lidelser og mulige dårligdomme i sådan en grad at fokus på livets goder mistes. Vi har således alle brug for at huske på at liv er noget man lever, for selvom vi alle skal dø en dag, så sker det ikke alle de andre dage.  


Oversættelse Peer Hultberg. Iscenesættelse Kjetil Bang-Hansen. Scenografi og kostumer John Kristian Alsaker. Lysdesign Jens Klastrup. Lyddesign Rudi Senf. MEDVIRKENDE Anders Gjellerup Koch Argan (den indbildt syge), Malene Melsen Toinette (Argans husholderske), Githa Lehrmann Béline (Argans hustru af andet ægteskab), Mette Kjeldgaard Jensen Angélique (Argans ældste datter), Cecilie Gerberg Louison (Argans yngste datter), Klaus T. Søndergaard Béralde (Argans bror), Peter Høgsbro Cléante (forelsket i Angélique), Mikkel Bay Mortensen Doktor Diafoirus, Kristoffer Helmuth Thomas Diafoirus (Doktor Diafoirus’ søn)/, Mathias Sprogøe Fletting Thomas Diafoirus (Doktor Diafoirus’ søn), Lars Lønnerup Doktor Purgon, Emil Bodenhoff-Larsen Apoteker Fleurant og Mogens Rex Monsieur de Bonnefoi (en notar).

Du kan læse mere om stykket her.

Fotocopyright  Emilia Therese

Comment