Fotocopyright Emilia Therese

Det er allerede seksten år siden, at jeg sidst indtog en omgang Shakespeare dramatik på Odense Teaters anneks scene Sukkerkogeriet. Siden da, har Odense undergået mange forandringer og har nu et multikulturhus inde midt i midtbyen, kaldet ODEON. Hvor siddekomforten måske er den samme som på Sukkerkogeriet, men alt andet er voldsom opdateret. Til Macbeth sad publikum bænket på hver sin side af scenen, hvis handling bølgede frem og tilbage i takt med magtkampene og vanviddets udfoldelse. Jeg tør ikke sige om denne konstruktion ville fungere til andre stykker, men det var den bedste scenografi jeg har oplevet til Macbeth. Her indtages magten symbolsk via trappen i den ene ende af scenen, mens taberne ender i et vandfyldt kar placeret i den modsatte ende. Afstanden mellem de to punkter er ikke stor, men altid fyldt med sværdudstyret mennesker hvis loyalitet skifter som vinden blæser. Sammenstødende er mange, forviklingerne er få, men centrale, og heltene sjældent pletfrie.

Den korte version af historien: En dygtig kriger kaldet Macbeth udvikler forræderiske ambitioner da fremtidens muligheder blotlægges af en flok hekse. Disse ambitioner understøttes fint af en ærgerrig og kompromisløs hustru. Sammen erobrer de herredømmet over Skotland, men selvom magt normalt har ret, hjemsøges de begge af moralske skrupler og bekymringer over fremtiden. Det hele ender som en tragedie bør og vi efterlades med moraler af den oplagte slags.

4_fjerpen.JPG

Den skotske tragedie har aldrig manglet blod og moralske dilemmaer, men i Simon K. Bobergs iscenesættelse får det hele lige en tand ekstra. Desværre matcher skuespillet ikke helt ambitioner og den gennemførte rå scenografi. For visuelt er det virkelig en god opsætning og jeg knuselsker Siggi Óli Pálmasons ideer, skuespillernes udtryk er også rå og æggende, men det er kun Claus Riis Østergaard der som Macbeth formår at udfylde rammerne. Jon Lange er fængslende i genfærdsscenerne, men mestrer ikke helt talen i de andre. Det samme gør sig gældende for Lady Macbeth der spilles af Marie Dalsgaard. Hun er fængende som sindssyg, men bliver ufrivillig komisk i andre scener grundet den manglende rytme i talen.  De fire blækhuse gives for den originale fremvisning af magtkampene, Macbeths svaghed, heksenes spådomme og forestillingens rå udtryk. Så har du ondt i ambitionerne og brug for at hverdagen sættes i relief, er det oplagt at indtage Macbeths lynkarriere på ODEON. Her tilbydes du en en blodig tur gennem magtens mange lag, uden du skal gøre andet end at fryde dig på de rigtige tidspunkter.      


 Fotocopyright Emilia Therese

Fotocopyright Emilia Therese

Oversættelse Niels Brunse. Iscenesættelse Simon K. Boberg. Scenografi Siggi Óli Pálmason. Lysdesign Simon Holmgreen. Lyddesign Kim Malmose . Medvirkende: Claus Riis Østergaard Macbeth, general i Duncans hær, Marie Dalsgaard Lady Macbeth, hans hustru, Youssef Wayne Hvidtfeldt Malcolm, søn af Duncan, Nicolai Jandorf Macduff, skotsk adelsmand, Jon Lange Banquo, general og Macbeths våbenfælle, Peter Gilsfort Duncan, konge af Skotland. Du kan læse mere om stykket her

Comment