Det er muligt at den gamle cirkusbygning er ved at være godt bokset inde af nye og større naboer, men der er i den grad fortsat plads til dinnershowet i København. Konceptet er som vanligt fire retter mad med underholdning undervejs, afsluttet med en omgang fri dans. For mange den perfekte ramme når firmaet holder fest, men med tiden er Wallmans også blevet en forlystelse der rejses langt for i Danmark.

Fotocopyright John Resborn

De fire timers show var opbygget af instruktør Johan Espeland, Albin Ljungqvist og Figge von Wachenfeldt. Det er selvfølgelig imponerende og rart at følge stjernes udvikling hen over scenen og ind bag tæppet, men jeg savner årene hvor Albin var på gulvet og Figge sad klisteret til pianoet. Heldigvis er der altid nye talenter, nye navne og nye stjerner der tager over. Jeg er især rigtig glad for Elin Öhgren stemme og kontrol med scenen. Jean Michel Helgason burde få endnu flere soloer baseret på dette års indsats. Når Robert Lukian synger så er der power i vokalen, og  hvis det kræves honning i stemmen Nogle af årets mange klassiske trin blev sikret ved Jacob Wiboltt Sibirzeff det klædte fortolkningen af  HC Andersens eventyrskarakterer.

Fotocopyright John Resborn

fem_fjernpen.JPG

De forskellige års forestillinger er begyndt at flette sig lidt sammen i min aldrende hukommelsen, men der er altid elementer, personer og detaljer som rækker ud mod stjernerne. Det er dog ikke kun de positive ting som debatteres livligt og indædt år efter år. Dette års show havde efter min mening to fejlgreb, hyldesten til David Bowie synes jeg kiksede og så manglede Madonna afslutningen kant. Trods alt en dame der gennem årtier har levet af at provokere det amerikanske bibelbælte, så lidt sært at man ikke tør mere i afslutningsnummeret.   

Når du har serveringer til så mange mennesker på samme tid så kræver menu udformningen altid en masse kompromiser og geniale genveje. Det har Wallmanns over årene arbejdet en del med og faktisk rigtig godt styr på. I år var jeg således glad for hovedretten Beef Wellington, hvis garniture både passer til retten og gør det muligt at gennemføre tallerkenservering uden tab i smagsoplevelsen. Tapas mellemretten smagte fint, men visuelt en katastrofe, og så bliver vi sikkert aldrig helt enig om vinene passer til maden eller ej.

Festen under den store kuppel i Cirkusbygningen København ligner sig selv, men den professionelle underholdning har med Benny Schumanns genkomst fået hjertet med sig. Faktisk oplevede jeg aftenens premiere på Entourage som mere poetisk og varm end tidligere år. Det skyldes utvivlsomt den sindrige blanding af hyldestsange til døde sangstjerner, eventyrsfortolkning af den velkendte slags og så artisteri fra den gamle skole. Jeg synes virkelig balancen blev fundet i år og underholdningen fungerede.  De fem blækhuse gives således for helheden.  


PIANIST: Kasper Dreyer. SANGERE: Anniela Andersson, Elin Öhgren, Jessica Berge,Robin Blomgren, Jean Michel Bay Helgason, Robert Lukian. DANSERE: Andrea Ulvenstål, Hannah Ohlsson, Rebecka Eklund, Magnus Emanuelson, Jacob Wiboltt Sibirzeff. CIRKUSARTISTER: Benny Schumann, Veera Kaijanen, Zbigniew Sobierajski, Michał Nowosadko. Du kan læse mere her

Comment