De er unge, usikre og vævende. De er barske, seje og helt igennem fantastiske. De er veninder for livet. De deler skole, problemer og skæbner. De kæmper med udfordringer vi alle kender, men sjældent husker som voksne. Dette er deres verden og Evas (Frieda Joanna Krøgholt) historie. SKAM tager dig som tilskuer helt med ind på ungdomsværelset, der hvor alt vendes og drejes, uden filter og voksenkontakt. Det er hamrende banalt og samtidig så uendelig svært, at gengive troskyldigt.

Fotocopyrigh Pernille Kaalund

Nanna Finding Koppel (Vilde) var den eneste jeg allerede kendte, inden min plads blev indtaget i teatermørket.  Det var dog Frieda Joanna Krøgholt som Eva og Karla Rosendahl Rasmusen som Noora, der gjorde størst indtryk på mig. Jeg var vild med at den eneste voksenautoritet vi blev udsat for, kun fandtes som skolesygeplejerskens stemme (Ellen Hillingsø) og her var rådene ofte verdensfjerne. Jeg fandt gengivelsen af kneppedunkene fra det lokale gymnasium hylende morsom, især den evigt fraværende Penetrator-Chris fyldte godt op i morsomhederne.

Fotocopyright Pernille Kaalund

Det føles altid som et let overgreb når man som voksen tilskuer træder ind på ungdomsværelset. Der hvor problemerne altid føles som uendelige, hvor kærligheden er berusende og lykkefølelse er bundet op på helt konkrete ting. Jeg har af samme grund holdt mig fra TV serien SKAM, men efter teaterstykket overvejer jeg om ikke serien skal høvles igennem. For det var medrivende at følge forelskelserne, misforståelserne, venskabets udfordringer og den evige usikkerhed i Evas historie.     

5_fjerpen.JPG

Martin Lyngbo og Line Mørkeby har forløst opgaven og løftet barren for hvorledes teaterscenen kan fortolke filmmediet. Jon Stephensens vellykkede T-formet scene har både drejespor og en hæve-sænke lem.  Udtrykket er ganske spartansk, her sættes stemning udelukkende via det musikalske lydspor og et futuristisk lyssejl. Fokus er således hele tiden på skuespillerne. Det er deres mimik, beklædning og udtryk der fylder rummet. Lyskegler, videoprojektioner af elektroniske beskeder og videosamtaler, holder hele tiden dit fokus fanget på hvad der er vigtigt og hvorfor. Det gør samtalerne levende og sikrer stykket aldrig mister fremdrift. De fem blækhuse gives for latteren de pinagtige situationer forårsager, for den smukke skildring af overgangsperioden fra barn til ung og den helt igennem seje flok på scenen. Det er muligt tanken har været at lokke ungdommen i teateret, men alle bør unde sig selv et besøg på pigeværelset hos Aveny-T, for at mindes og imponeres. Dette er opsætningen al ungdomsdramatik vil blive målt op mod i fremtiden.


Medvirkende: Sylvester Byder, Frieda Krøgholt, Asil Al-Asadi, Mathias Käki, Sofie Salée, Jonathan Stahlschmidt, Nanna Finding Koppel, Karla Rosendahl Rasmussen. Instruktør: Martin Lyngbo. Scenograf: Jon Stephensen. Bearbejdelse: Line Mørkeby. Fotograf: Pernille Kaalund. Varighed: ca. 1 time og 35 minutter (uden pause). Du kan læse mere om forestillingen her

Comment