Forestillingens analoge udgangspunkt er tydeligvis forsamlingshuset og dettes obligatoriske klaver. Vi er dog ikke inviteret til en omgang fællessang, men i stedet til en serie nyfortolkninger af vores fælles kristne musikalske arvegods. Fællesskabet mellem slægterne udgør rammen, men det er menneskeliggørelsen af historierne i salmerne der driver fortolkningerne. Du ænser måske det religiøse, men lovprisningerne af det guddommelige sker kun indirekte, mens det forskelsløse fællesskab søges direkte.  

Fotocopyright Emilia Therese

Hvis ambitionerne er mere og andet end at skrive nutidens folk ind i fortællingerne om alle de der gik forud os selv, så har jeg altså misset det, ligeledes kan jeg ikke gennemskue om salmerne udvalgt har andre fællesnævnere end Danmark gennem tiderne. Jeg har ikke selv noget nært forhold til vores fælles musikalske fundament, men grundet en Grundtvig Koldsk skolegang genkender jeg selvfølgelig udgangspunktet.

Nitten salmer fra middelalderen og op til moderne tider udgør summen, men helheden er så meget mere. Hver eneste salme har et visuelle udtryk som et lysbillede fra en drømmesekvens. Her serveres fortidens skæbner så du kan forholde dig til deres kvaler, glæder og verden uden det føles anakronistisk.

Fotocopyright Emilia Therese

5_fjerpen.jpg

Jeg overvældes af mængden, udtrykket og scenografien (Christian Albrechtsen). Her hænger det hele sammen og fungerer alligevel som individuelle sekvenser. Jeg genkender mennesket i ordene, men rammes ikke helt af fællesskabsfølelsen, selvom Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund tydeligvis knokler for lige netop dette resultat. Jeg knuselsker: Du danske sommer; Dejlig er jorden; Solen er så rød, mor; I skovens dybe stille ro. Musikerne Esben Inglev og Marie Koldkjær Højlund holder festen kørerne så uproblematisk, at man helt glemmer det hårde arbejde der må ligge forud forestillingen. Jeg er vild med Marluze de Cruz vokal og udtryk.  Jeg imponeres over sopranen Lisbeth Balslev, hvis største musikalske triumfer måske nok blev høstet for længe siden, hun er dog utvivlsomt den bedste sanger på scenen. Når Mikkel Becker Hilgart danser virker det som om energikilden er utømmelige og det bruges med stor dygtighed af skaberen Nicolei Faber. De fem blækhuse gives for kærligheden til ophavet, de vellykkede nyfortolkninger og det helt igennem fantastiske visuelle show vi bombarderes med gennem de to timer forestillingen varer. Da det stopper, føles det som om jeg forlader en vellykket fest før tid.  


REMIXET AF SIMON KVAMM. MUSIK ARRANGERET OG PRODUCERET AF ANDERS BOLL & MARIE KOLDKJÆR HØJLUND. ISCENESÆTTELSE NICOLEI FABER. SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN CHRISTIAN ALBRECHTSEN. MUSIKERE ESBEN INGLEV & MARIE KOLDKJÆR HØJLUND. KOREOGRAFI MARLUZE DA CRUZ. LYSDESIGN MATHIAS HERSLAND. LYDDESIGN LARS GAARDE. MEDVIRKENDE METTE DØSSING, MARIE MARSCHNER, JACOB MADSEN KVOLS,  ANDERS BAGGESEN, MIKKEL BECKER HILGART, LISBETH BALSLEV, MARLUZE DA CRUZ ARIAN KASHEF*, MARIE KOLDKJÆR HØJLUND OG AARHUS TEATERS KOR.  Du kan læse mere om forestillingen her

Comment