Det har aldrig været let at være en ung prins, men det hjælper sjældent når du hjemsøges af din døde far. Sværere bliver det når genfærdet kan afsløre din onkel som Konge morder. Den selvsamme mand der nu sidder på tronen og har ægtet din moder. Man forstår til fulde hvorfor Hamlet mister grebet om forstanden og fyldes med planer om hævn. Desværre ender tragedier aldrig lykkeligt og den poetiske retfærdighed der findes varmer ingen.

Fotocopyright Søren Meisner

Hamlet blev fremført på formfuldendt engelsk og de medrivende intriger endte som altid ganske tragisk. Men når dramatik afvikles under åben himmel er der en lang række ting du ikke selv er herre over. Dels er lyssætningen i bedste fald en udfordring og dels byder danske somre ofte på et lunefuldt vejr. Vi slap dog denne gang for teatralsk torden og lynild, men det var først i den afsluttende del af stykket at tørvejr havde indfundet sig. Det var hverken første eller sidste gang jeg udsætter mig selv for Shakespeares klassiske tragedie Hamlet, men det var dog første gang forestillingen blev indtaget med Kronborg som bagtæppe. Det er selvfølgelig frygteligt banalt, men gjorde faktisk en positiv forskel.  Noget skyldes at dramaet udspiller sig under åben himmel, noget at forestillingen afvikles alt imens solnedgangens stråler farver selvsamme og så er der den historiske samhørighed med forlægget.

 Fotocopyright Søren Meisner

Fotocopyright Søren Meisner

I denne opsætning var Dronning moderen (Vivienne McKee) en noget passiv størrelse, alt imens Ophelias ulykkelige skæbne var ekstra hjerteskærende. Her var en ung kvinde der ikke blot har mistet sin far, men også forstanden efter Hamlet vendte hende ryggen. Ulykkelig, alene og desperat blev løsningen selvmord. Det var scenisk flot og dramaturgisk vellykket. Dødslejet var således smukt iscenesat i en sø af vand, men det var desværre det eneste ved scenografien jeg kunne lide. Faktisk forstod jeg ikke scenografien før programmet blev gennemlæst og det er sjældent et godt tegn. Det viste sig at være inspireret af det historiske rum scenen stod opført på, men undervejs oplevede jeg blot en kantet scene fyldt med stenklodser og et halvt plateau! Til gengæld var jeg begejstret for kostumerne, der alle var et vellykket kryds mellem moderne snit og middelalderlig form. Kongens halv militære dragt var i særdeleshed vellykket.

 Fotocopyright Søren Meisner

Fotocopyright Søren Meisner

Som så mange andre Shakespeare opsætninger var det dog dramaet, forviklingerne og magtkampene der var i fokus. De ældet ord blev talt med kraft og indlevelse af alle på scenen. Richard Clothier var et hit som Kong Claudius, Cyron Melville et fund som Hamlet, men det var Natalie Madueño som Ophelia der stjal mit hjerte og Chris Myles som Lord Polonius der fængslede min opmærksomhed. Hovedpersonen var som altid den tungsindige Hamlet hvis skæbne fanges i kampen om tronen og ønsket om retfærdighed. Dramaet fungerede virkelig godt men den eneste jeg havde ondt af var Ophelia.

De fire blækhuse gives for familieforviklingerne, udpenslingen af den ulykkelige kærlighed og den flotte ramme. Stykket var en fornem moderniseret udgave af en vellykket tragedie, men på trods af mobiltelefoner og andet nyt føles det på ingen måder nutidig. Det er i stedet et medrivende familiedrama hvor vores hovedperson er knuget af sorg og vrede.


Spilleperiode: 1-19. august kl. 20.00. (undtagen mandag den 7. og mandag den 14. august)
Producent: HamletScenen og London Toast Theatre
Instruktør: Lars Romann Engel
Medvirkende: Cyron Melville, Natalie Madueño, Vivienne McKee, Richard Clothier, Chris Myles, Dominic Tighe, Oliver Alvin-Wilson, Jack Johns, Brett Brown.
Komponist: Mike Sheridan
Scenograf og kostumedesigner: Catia Hauberg Engel
Lysdesigner: Mårten K. Axelsson
Sprog: Engelsk med danske overtekster
Varighed: 2 timer 20 minutter inklusiv pause
Anbefalet alder: fra 12 år og opefter

Comment