På en smuk sensommer aften i Nyhavn havde jeg valgt, at se en omgang dansk dramatik om hjerneskader. Gæstespillet Slag – Når Hjernen bløder blev afviklet på Bådteatrets lille intime scene, stedet hvor temperaturen altid er høj og benpladsen trang. Til gengæld er det ofte her man støder på nybrud og undergrund med kant.

...men så blev han ramt af en tredje blodprop, der slukkede alt håb. Min mors verden gik i grus, og min far græd, imens han kun kunne sige sol, sol, sol.....”
— Helene Kvint

Fotocopyright Miklos Szabo

Helene Kvints ide er virkelig ikke dårlig og hendes udgangspunkt finder jeg emotionelt stærkt. Det er f.eks. rørende at læse i teaterprogrammet om hendes faders tab af forstanden grundet en serie blodpropper. Hun er også dragende på scenen når hun søger intimitet med ægtefælle, danser med samme eller udtrykker vrede over livets uretfærdigheder. Hun er forestillingens emotionelle center, mens Jacob Stage er det fysiske. Han er en stor mand og selvom det ikke er første gang jeg har set Jacob på et scenegulv, så overraskes jeg altid over letheden han bevæger sig med, det yndefulde han får formidlet og den fysiske variation han mestrer i udtrykket. 

3_fjernpen.JPG

Det var således et hyggeligt gensyn med teateret og Jacob Stage, men stykket savnede struktur og til tider retning. Det at formidle en følelse af afmagt er efter min mening ikke nok. Jeg vil hellere have total kaos eller en klassisk opbygning. I stedet fik jeg en fragmenteret historie om et liv med hjerneskader fordelt på 65 minutter. Jeg er rigtig glad for dukkehusideen, men synes ikke de små dramatiske visuelle klip bliver indflettet synderlig godt i hovedhistorien, og jeg har fortsat ikke gennemskuet hvad brugen af mus/rotte/kanin dukker/masker burde symbolisere. Det stærkeste visuelle indtryk skabes dog af Helene Kvint, da hun fysisk viser en hjerneskade via små balloner påsat den ene side af hovedet. Forestillingen indeholder tre hjertevarme øjeblikke, en veloplagt Stage og så en omgang underholdende Go Pro iscenesat dramatik. Men på trods af disse vellykkede elementer så fungerer forestillingen ikke som en helhed. Hvorfor vurderingen havner på tre blækhuse.


Idé Helene Kvint. Medvirkende Helene Kvint, Jacob Stage. Instruktion Rolf Heim. Videokunst Helle Lyshøj. Lyddesign Erik S. Christoffersen. Lysdesign Jon Gelting. Scenerum og kostumer Camilla Lind. Gæstespil på Bådteatret mellem 24. august og 14. september. Læs mere her

Comment