Denne novellesamling er en succes. Dels er det en fornøjelse at læse og dels har jeg lyst til at vide mere om de fleste i historierne. De stærkeste historier er efter min mening de første fem. Tematisk holder alle syv noveller sig til mænd uden kvinder. Når de er bedst fremstår de som skygger fra sidegrene til tidligere Murakami romaner.  

Copyright Klim

Det er ikke alle forundt at kunne skrive om følelser så andre mærker dem. For mig rammer Haruki Murakamis bøger dog sjældent ved siden af mit hjerte og det også tilfældet denne gang. Her er historier om svigt, tvivl og ulykkelig kærlighed. Æltet rundt i amerikansk jazz, europæisk klassisk musik og litteraturhenvisninger af den internationale slags. Jeg føler både et slægtskab med hovedpersonerne og spejler mit følelsesliv i deres. Det er altid bekræftende at finde andre som ej heller forstår det modsatte køn og når ærlige knap kan redegøre for deres eget indre univers. Det er så ligegyldigt at dette fællesskab skabes med fiktive karakterer fra bøger af en forfatter jeg ikke personligt kender.

Musik har det med at fremkalde minder så klart og tydeligt, at det gør ondt langt ind i hjertet.
— Yesterday - p. 71
5_fjerpen.JPG

Tilgangene og kunstgrebene i forfatterskabet er som oftest de samme, hvis vi ser bort fra selvbiografien som jeg så absolut ikke kunne lide (korte version – han plejede at ryge og drikke, nu løber han og skriver), men jeg bliver alligevel ofte overrasket over drejningerne hverdagshistorierne tager. Skiftene mellem det realistiske og drømmeverden, de indre kampe og hovedpersonens ufuldendte selvbillede, de uforløste ord og smertefulde minder, den detaljerede tilberedning af simple madretter og overrumplende kødelighed er bestanddele i de fleste gode Murakami historier. Som oftest er romanerne bedre end novellerne men denne gang har han skruet fem fremragende historier sammen. Den aldrende skuespillere som mistede grebet om kærligheden da hustruen døde (Drive My Car), venskabet og forviklingerne der efterlod mærker på selvet (Yesterday), manden der tabte alt til kærlighed (Det Selvstændige Organ), tosomheden vi alle stræber efter men sjældent helt forstår (Sheherazade) og smerten vi lever med når ensomheden bider sig fast (Kino). De sidste to noveller er min mening ligegyldige, men det kan sagtens være en smagssag. Mine fem blækhuse gives for de medrivende historier, minderne delt, følelserne fremvist og karaktererne præsenteret i udgivelsens første fem noveller. Når bøger er bedst bliver deres historier levende og ordene en del af vores tankeverden. Når Murakami er bedst, så bliver personerne mine venner, deres minder mine og smerten noget vi deler.


210 sider, Indbundet med smudsomslag. På Dansk ved Mette Holm. Udgivet af Forlaget Klim. Du kan læse mere her. Udgivelsen findes også som Mp3 ogCD.
 

Comment