I en verden hvor ingen helt tør stole på hinanden, er det klart fletning af biler på motorveje må fejle, at rundkørsler indtages forkert og ingen længere udviser hverken hensyn eller rettidig omhu. De fælles spilleregler virker nemlig kun hvis alle følger dem og det gør vi kun, så længe tilliden til vores medmennesker er intakt. Så snart tillid brydes, falder kontrakten således fra hinanden og kaosset sluger os. Det er i hvert fald historien vi får fortalt i Bilisten, der for tiden gæster København, og som du med lidt held kan nå at fange i aften (lørdag) på Folketeatret.

Copyright  Palle Peter Skov

Historien fortælles af hovedpersonen selv og vi fornemmer med det samme, at vi ikke er på vej mod en lykkelig slutning. For det der starter som en småfilosofisk udredning af vores fælles spilleregler i den moderne verden, bliver hurtig til en hæsblæsende tur gennem et sind i frit fald. De sikre holdepunkter i hovedpersonens tilværelse nedbrydes løbende og vi fornemmer desperationen efter svar. Vi forstår frustrationen over de manglende retningslinjer i livet. Vi deler dilemmaerne omend de valgte løsninger sjældent giver mening. Kampen for at genoprette og fastholde ordenen omkring ham bliver hele tiden voldsommere jo længere vi er medpassager.

Fotocopyright  Palle Peter Skov

Den hvide mands sammenbrud er sjældent et kønt syn. Selvfølgelig er det barokke og forvrænget verdenssyn ikke et direkte spejlbillede, men mandens kamp for at finde meningen med livet, pladsen i verden, orden i kaosset og styr på de indre dæmoner er noget vi alle kan forholde os til. Hvorfor det virker skræmmende at se ham miste grebet om fornuften, sig selv og verden omkring ham. Sammenbruddet afvikles dog med lige dele sort humor, medrivende følelsesudbrud og indestængt vrede. Det hele minder mig om en videreudvikling af Peter Schrøders karakter fra 90ernes satire program ”Den gode, den onde og den virk'li sjove”. Kombineret med Michal Douglas karakter fra 1993 spillefilmen "Falling Down".

Jeg elsker at han søger medmenneskelighed kontakt i McDonalds Drive, jeg griner af hans barokke forsøg på en human aflivning af et pindsvin. Jeg morer mig over hans perfide regelrethed og ønske om at opdrage på omverden. Jeg føler mig dog brødebetynget over latteren, for det er tydeligt mennesket foran mig er i opløsning og jeg ved, at hans kamp sagtens kunne være min egen. De pejlemærker, holdepunkter og sandheder der holder min verden sammen er ikke væsentlig anderledes end hans. Tiden løber ud for os alle, og hvem fægter ikke efter svar?

De fem blækhuse gives for den flotte levering af budskabet, den stærke formidling og gennemtænkte scenografi.


Copyright Morten Faurby

Skuespiller: Frank Thiel. 
Instruktør: Viktor Tjerneld.
Dramatiker: Kristian Hallberg, Viktor Tjerneld og Lasse Bo Handberg.
Scenograf: Katrine Gjerding.
Lysdesign: Mårten K. Axelsson.
Lyddesign: Ida Jacobsen.
Forlag: Draken Teaterförlag. 
Varighed: 1 time og 20 minutter uden pause.

Københavner premiere på Folketeateret. I forbindelse med CPHSTAGE 2017. Oprindelig opført på Mungo Park Kolding

Comment