To hundrede kroner og en serie transportskift senere, endte min rejsekortstur midt i den fynske natur. Ifølge google maps var jeg blot nogle minutter væk fra mit Hotel, men det eneste der omkransede mig var grønne marker og bøgetræer. Da jeg endelig fandt det kunstpumpede Hotel - Thaisen Hus – var der dog ingen mennesker udover mig selv. Nøgler blev valgt, velkomstmappen læst og armbånd påført. Hvorefter 48 timers Heartland festival udgjorde omdrejningspunktet for min weekend. Dette er således min version af Heartland 2017.

Jeg har for længe siden affundet mig at teltovernatninger, mudder, junk food med remolade og fulde idioter ikke er en del af mit sommerprogram. Hvorfor jeg normalt kun indtager festivaler i det store udland, men da pressemeddelelserne for den fynske festival begyndte at ramme min indboks opdagede jeg at andre danskere også savnede et alternativ til de klassiske rædderligheder.  Med Heartland var der endelig en festival der turde satse på kvalitet indenfor kunst, musik, mad og rammerne for samme. Selvfølgelig osede det hele væk af hvid middelklasse fra venstrefløjen, men jeg måtte indrømme overflødighedshornet af tilbud kvaste enhver bekymring inden afrejse.

Hele festivalen var indpakket i fotomuligheder af den moderne slags. Hver eneste hjørne rummede således en hemmelig have, et spisested eller en aktivitet med et indbygget omend uudtalt hashtag. Det segmenteret fællesskab fungerede dog fint. Her var plads til Yoga folket, de der drømte om spa oplevelse, vinkenderne og kultursnobberne. Her var plads til alle individualisterne og deres børn. Her faldt jeg ind og ud af samtaler uden problemer og nød den lækre indpakning. Det lignede eller lugtede hverken af dansk sommerfestival, og det var et hit.

ART

Vi kunne ikke være mere stolte. Det har været en magisk weekend på Egeskov og at vi tilmed kunne melde udsolgt på partoutbilletter inden festivallen åbnede dørene viser, at vores festivalkoncept rammer rigtigt. Heartland Festival er vokset markant siden premieren sidste år, og efter en fantastisk festival med sol og glade festivalgæster, så kan man vist kun kalde Heartland Festival 2017 for en succes
— Festivaldirektør Ulrik Ørum-Pederse

Kulturverdens gamle hanelefanter savnede utvivlsomt det vilde, det rå, det anarkistiske og helt igennem gammeldags set up. Jeg selv nød at kunne svinge forbi cirkusteltene for kunstsamtaler mellem giganterne. Stoppe op ved en madbod og indtage en omgang rørt oksefars med hvide og grønne asparges. Debattere akvavit cocktails med bartenderne og ubesværet finde en plads foran den store scene senere på aften. Uanset hvor jeg kikkede hen væltede de gode intentioner, klimavenlige tiltag og økologiske produkter frem. Prisniveauet var differentieret, men sjældent lavt. Dog fandt jeg diverse alkoholiske drikke var udstyret med mere end rimelige priser, og i sommervarmen var der gratis drikkestationer med postevand.

MUSIC

Det var ironisk at overhøre debatter om egoisme og kunstens ansvar. Da jeg følte hele min festivaloplevelse var rendyrket egoisme og kunsten blot var indholdet. Men det var alligevel spændende at overvære kendisserne forsøge at finde brugbart fælles fodslag. Den største overraskelse var dog engelsk udfordringerne ved Krasnik. Måske han tænkte hurtigere end mundtøjet kunne følge med. Det stoppede dog ikke Michael Stipe og Dougleas Copeland fra at udfolde sig på scenen. Hvor smart phone revolutionen og narcissismens favntag med verden blev debatteret. Dagen før var det Olafur Eliasson  og Joshua Oppenheimer der søgte at finde noget indsigtsfuld at sige om kunstens ansvar. Det var dog Joshuas filmklip fra Indonesiens folkemord der gjorde størst indtryk på mig

FOOD

Det var selvfølgelig hyggeligt at Danmarks Kongelige Ballet havde fundet vej til det sydfynske, men noget større indtryk efterlod de sig ikke. Jeg var omvendt voldsom imponeret over London Grammar, der upåagtet deres spartanske sceneshow leverede deres velkendte hits og lydbidder så sprøde at jeg siden hjemkomsten har forsøgt at finde indspilninger med samme nerve. Hovedetnavnet var dog uden tvivl Eddie Vedder, hvis musikalske bagkatalog og uheldige oplevelser på Roskilde Festivallen for altid vil forme mandens koncerter på dansk grund. Jeg nød den intime stemning han skabte. I takt med mørket indfandt sig, fandt Eddie roen til at lege, mindes og udfolde sig på scenen.  Nostalgien var også lårtyk da På Danske Læber gav deres sidste koncert. Det var dog et noget uharmonisk gensyn men jeg nød som altid Steffen Brandt, Tina Dicow, Claus Hempler, Nikolaj Nørlund og Jens Unmack. Påvirket af solskin og alkohol fik jeg dog ikke fat i andet sæt af koncerten. Hvilket ifølge Gaffa var en fejl

TALKS

Det er allerede årtier siden at insekter blev udråbt som vores nye klimavenlige proteinkilde, men det er først for nyligt du uproblematisk kan indkøbe dem i supermarkederne. Jeg synes fortsat at oliestegte fårekyllinger smager af popcorn og chokoladedækkede græshopper minder mig om kitkat. Diverse food trucks havde klassiske retter på menuen. Dvs. lette at tilberede, lette at indtage og med en pris der gjorde det til en god forretning. For Juicy Bitch burgerne af Henrik Boserup var tilblivelsen dog også et seværdig skue. Personligt fandt jeg Tartar biksen var mest modig, mest velsmagende og helt overset af de fleste. Lune pandekager, tapas to go, sushi og kedelige wraps blev også testet. Hos skaldyrsfolket drak jeg kun vin og fordi jeg var en høflig mand med kendskab til økologiske druer, fik jeg lov til at indtage vinen ved et bord med udsigt. De økologiske øl fra fyn efterlod ikke noget indtryk, det gjorde akvavit cocktails i stedet. Både udformning, design og udførelse var en succes. Det er helt oplagt at bruge snaps som grunddelen i en dansk cocktail. Men jeg havde ikke tidligere stødt på ideen og indrømmer gerne de seneste par år er brugt på noget så banalt som G&T i alverdens afskygninger. 

Som helhed var den en fornøjelse. Det var sjovt at være gæst på en festival proppet med variationer af mig selv. Vi er folk der ikke egner sig til påtvunget fællesskaber, ligegyldige løsninger og smådumme oplevelser.  Det virker måske nok oplagt at segmenterer en festival mod de købedygtige individualister af den middelaldrene slags, folk der endnu ønsker at tro verden kan reddes men ikke formår at gøre andet end ændre forbruget. Men det er også et sats at målrette en kulturoplevelse mod de der ikke orker andet end skræddersyet oplevelser. Hvilket må kræve et hav af sponsorpenge, gennemarbejdet løsninger og stilsikker fornemmelse for hvad der rammer bredt i målgruppen. Løsningen blev økologiske vine, østers, special bryg, tartar, ballet og kendte mennesker med noget på hjertet,  blendet med iscenesat eventyr, musikere med tyngde og manglende kanter, gastronomiske ambitioner og plads til alle. Det var en magisk weekend hvor verden blev delt, men ingen grænser krydset. Hvor ungdommen var fraværende, men minderne levede og stilen var lækker. Tak for denne gange Heartland. 

Comment