Vendsyssel Teater spytter det ene kvalitetsstykke efter det andet ud på de danske scener. Det sker med sådan en træfsikkerhed og hyppighed man næsten glemmer de øvrige jyske teatre. Denne gang er forestillingen  dog skabt som en unik samproduktion mellem Vendsyssel Teater (Hjørring), Teater Nordkraft (Aalborg), Randers EgnsTeater, Teatret Svalegangen (Aarhus), Folketeatret (København) og Team Teatret (Herning).  I forbindelse med CPHSTAGE har man således sendt Surstrømming til Folketeatret, inden det fortsætte på turne i resten af Danmark. 

Fotocopyright Mingo Photo

Klimaforandringerne rammer pludselig vores lille kongerige der hurtigt sluges af havet. Heldigvis har Kongehuset forhandlet en redningsplan på plads med Sverige, således fem typiske danskere kan redde livet i det svenske. Kongehuset selv flygter til Australien hvor familiære kontakter redder dem en plads i en flygtningelejr. De svenske immigrationsmyndigheder gør deres bedste i udvælgelsen af danskerne, men har alligevel store problemer med at integrerer dem i det svenske samfund. Hvorfor vores fem hovedpersoner udsættes for alverdens kulturelle skolinger i den spartanske lejr. Hvor wienerbrød, hvedemel og bacon ikke udgør en del af kostpyramiden. Til gengæld flyder det med politiske korrektheder og avancerede tiltaleformer, som danskerne både kløjes i og kæmper mod. Da den ene danske mand får forulempet en serie kvinder på det lokale pizzeria får Sverige nok af danskerne og igangsætter et stort tv show, hvor en enkelt kan vinde statsborgerskab.


De politiske paralleller til flygtningekrisen er åbenbare og sammenligningerne sætter ikke just den danske håndtering op på en piedestal. Det er svært ikke at krumme tæer over den danske regerings håndtering af flygtningestrømmen og selvom de mange lag satire selvfølgelig hjælper er smagen i munden fortsat en anelse bitter. Der er ingen tvivl om vi som samfund ikke er gearet til modtagelse af store menneskemængder hverken juridisk, politisk eller menneskeligt. Hvilket både har logiske og triste forklaringer. Stykket er dog på ingen måder en omgang kedelig moralsk opsang til det danske folk. Det er i stedet en morsom udstilling af vores mangler. Det svenske folk og deres politiske korrekthed bruges som den prisme vores egne kultur og fejl kan afkodes igennem. Det er her vi bliver den skandinaviske lillebror med de sære manere og brovten adfærd. Jeg grinede lystigt af den karikerede svensker (Holger Østergaard) der ikke kan fordrage at blive kønnet, morer mig over danskernes forsøg på at forklare hvorledes hekseafbrænding til Sankt Hans, blot er en hyggelig tradition og ikke kvindefjendsk hyldest. Desværre får de fem arketyper for megen plads i stykkets første halvdel og især brugsuddeleren (Morten Bo Koch) er mig en gåde hvad han repræsenterer. Dog finder jeg hyggesexistens (Anders Brink Madsen) forklaringer og blinde vinkler underholdende og hyggeracisten(Lisbeth Knopper) rammer også en masse sandheder. Den joviale svineavler(Hans Holtegaard) fremstilles næsten for pænt, mens den kulturradikale (Camilla Gjelstrup) ikke er arketypisk nok. De fire blækhuse gives for humoren, alvoren bag og den stilsikre levering på scenen. Havde stykket formået at levere flere dybe stød i vores fælles arvegods af danskhed eller tilbudt os mere kynisme, kunne vurderingen sagtens have været højere.


Fotocopyright Mingo Photo

Medvirkende: Signe Barfoed, Hans Holtegaard,
Lisbeth Knopper, Morten Bo Koch, Anders Brink
Madsen, Camilla Gjelstrup og Holger Østergaard.
Dramatikere: Gertrud Larsson & Åsa Asptjärn
Instruktør: Kasper Sejersen
Scenograf: Laura Rasmussen
Dramaturg: Dorthe S. Bebe
Kunstnerisk leder: Per Smedegaard
Oversætter: Peter Dupont
Lysdesigner: Andrew Tristram
Lyddesigner: Morten Birk
Forestillingstrailer: GotFat Productions    

Comment