Maj månedes anden runde hotelferie gik til Hamburg. Her har jeg i flere omgange dækket den internationale sommerfestival i Kampagnel men denne gang var der blot tale om noget så gammeldags som ferie. Da jeg sidste år havde stort held med at ramme et rigtig fint og billigt hotel i det farverige kvarter Sankt George forsøgte jeg mig igen. Dog med katastrofalt resultat hvorfor ekstra penge hurtigt blev kastet efter et andet hotel med høj service og badeværelser på hvert værelse! For selvom Radisson Blu arkitektoniske fremtoning ganske givet bringer minder om 80erne frem på nethinden så er alt andet top moderne.

Fotocopyright Forbrugermania

Da jeg således allerede havde brugt ferie budgettet inden ferien som sådan var startet blev to do listen hurtig tilpasset økonomien.  Blandt de gratis fornøjelser Hamburg byder på besøgte jeg således den botaniske have Planten un Blomen. Der fungerer som et fredfyldt ånderum midt i byen. Jeg vandrede gennem den gamle Elb tunnel  der både var lidt skræmmende og ganske fascinerende. Min lange vandring på den anden side af havnen førte mig forbi asyllandsbyen, gennem diverse industrikvarterer og over talrige broer. Det gav mig et smukt indkik til havnen og førte mig forbi alverdens dæmnings systemer, men turistvenligt var turen ikke. 

Jeg tog ligeledes turen forbi komponist kvarteret hvis bygninger gennemgik en stor istandsættelse i 1970erne. Baggårdene er smukke og facaderne ligner en turistbrochure. Det gamle gasværk og tilhørende park blev også besøgt. Gadekunst, biblioteker og politiske demonstrationer faldt også alt sammen under kategorien gratis. Men da venner også skulle besøges og mad indtages kunne jeg ikke nøjes med at trave byen rundt. Hvilket blandt andet skete på den yderst velsmagende og autentiske thai restaurant Samui mens kaffe og solskin blev  indtaget udenfor byen på den flydende container cafeen Entenwerder1.  

Det jeg allerbedst kan lide ved at rejse rundt i Tyskland er den høje genkendelighed med min egen hverdag. Men pludselig er diverse tjenester økonomiske mulige. Du kan spise aftensmad ude uden at gå fallit. Tage en taxa uden et sms quick lån. Her hersker der et sært miks af orden og kaos. Således der altid føles trygt, men aldrig er langt hen til undergrunden.

Hamburg består af en masse forskellige kvarterer med vidt forskellige indkomstgrundlag. Der af en eller anden årsag altid finder balancen. Således det ikke kun er overklassens manglende smag eller de fattiges virvar af folkekøkkener, ungdomshuse og forretninger med parallel importeret produkter.  Det er en pulserende handelsby hvis havneområde flyder med containere og turister.  Der er hele tiden festivaller af den kulørte slags, teater premiere og politiske møder. Hamburg føles, virker og ligner på alle måder den storby København så gerne ville være. 

Fotocopyright Forbrugermania

Comment