Vores indre landskab af nostalgi, følelser og minder er både en unik størrelse og noget vi alle bærer på. Det er stedet vi lander tilfældigt når tankerne får frit løb, når smagsindtryk fra barndommen pludselig fylder munden, lydsporet fra vores ungdom vælter ud af radioen eller vi krydser spor med bekendte fra fortiden. Det er dog også stedet vi vælter rundt når vores verden overvældes med sorg og emotionelle tab af den store slags. Pludselig er fragmenterne, minderne, følelserne det eneste vi har tilbage af et andet menneske. Aldrig mere skal vi skabe nye minder, gentage variationer af vores samtaler eller mærke hinanden i den fysiske verden. Du er nu det eneste der er tilbage af et ophørt fællesskab. Du er den der holder mindet i live og sorgen ud.

Fotocopyright Andreas Bergmann Steen

Det Der Er Tilbage søger med få og effektive virkemidler at indkapsle mindeprocessen. Det korte stykke søger således ikke at give dig et fuldt narrativ, men i stedet at udstyre dig med rammerne til at mindes.  Vi følger Annika Kompart gennem en hæklet tunnel fyldt med sort hvid billeder, papirblomster og barndomsminder vi ikke kender men alle forstår. Vi er alle udstyret med moderne lanterner, hvis bløde belysning giver hele scenerummet et drømmeagtigt skær. Bænket på cirkelformede puder iagttager vi Annikas afsøgning af minderne. Jeg er dog alt for imponeret af hendes fysiske evner til at blive ramt af egne sørgmodige tanker. Det ændrer sig lidt da vi indtager det store kirkerum, hvor operasanger Johanne Højlund fængsler din opmærksomhed ved hjælp af stemmen alene. Hun fungerer også som en Jukebox fyldt med landeplager i fragmenter af den gammeldags slags. Dette fungerer ubesværet som et lydtæppe for Annikas opvækst. Vi forstår hvad der savnes, om end ingen af os ved hvem der tænkes på.                                                                                       

Jeg har gemt stumperne af en ødelagt træskulptur.Jeg har de her stumper, og jeg kan ikke give slip på dem.Jeg passer på dem i en æske med mine mest værdifulde ting.Jeg kommer aldrig til at kunne smide dem væk.De her stumper er det der er tilbage af den person jeg elskede, og i dag kan jeg kun elske hende ved at huske det der var, og længes efter det vi var sammen.Hun er her ikke længere, og disse ting er det der er tilbage af hende.Når jeg lukker øjnene forsøger jeg at huske hende.Men mindet begynder at miste sin klarhed.Pludselig kan jeg ikke huske om hun havde lange eller korte øjenvipper.Detaljerne falmer, og det føles som om jeg er ved at miste det der er tilbage –minderne, og historierne
— Glimt

 

På tredje etage af det gamle Sankt Elisabeths Hospital findes der åbenbart et kirkerum. Med murstenshvælvinger der leder tankerne hen på den sene middelalder. Det er her vores stykke om minder / sorg afvikles. Der er dog ikke anden tematisk forbindelse mellem stykket og stedet. Hvilket jeg synes er en skam. Måske man blot ønskede at bruge kirkerummet til at understrege forbindelsen mellem den fysiske og den åndelige verden. Det er sikker ej heller let at forme et teaterstykke over en katolsk nonneorden, Psykiatrisk Hospital eller selve den hellige Elisabeth. I stedet har vi fået en lille fin poetisk forestilling der til tider fremstår ligeså skrøbelig som et barndomsminde. Følelsen af at være gæst i et andet menneskes dyrebareste minde fungerer efter min mening rigtig godt. Tunnelen, erindringen, døden udgør således en lille mini tre akter for hele stykket. Jeg rammes dog ikke emotionelt på noget tidspunkt, dertil er de løsrevne fragmenter for upersonlige og uden personlig relevans. De fire blækhuse gives for de fysiske rammer, sangens glød og danserens fjerlette tråd gennem minderne.

Fotocopyright Andreas Bergmann Steen


Læs mere på:

GLiMTs hjemmeside: http://www.glimt.info/da
GLiMT – ”Det, der er tilbage”: http://glimt.info/da/det-der-er-tilbage/
GLiMT Presseklip: http://glimt.info/da/#section-presseklip
GLiMT Videoer: https://vimeo.com/channels/glimt
GLiMT Facebookside: http://www.facebook.com/glimt.info

Instruktør og scenograf:
CAMILA SARRAZIN
Komponist:
HANNE RAFFNSØE
Danser:
ANNIKA KOMPART
Operasanger:
JOHANNE HØJLUND
Performer/tekniker:
KARL SØRENSEN
Lysdesignkonsulent:
MOGENS KJEMPFF
Konstruktør:
KRISTIAN KNUDSEN

 

Comment