Mørket har sænket sig over Danmark og årets indkøbsfest står for døren. Sæsonen med kravlenisser, kviklån og utroskab er således begyndt. På min lange liste over højtidstraditioner finder du Crazy Christmas Carbaret i Tivolis glassal helt øverst. Hvor den evig unge Vivienne Mckee, udsætter byens bedre borgerskab for morskabsteater på engelsk. Her rammer alle pointerne under bæltestedet og referencerne er hentet fra populærkulturen. Det hele er tilsat storpolitiske kommentarer, farverige rober og dansevenlige fjollerier. Det er farverigt, hyggeligt og spækket med gentagelser.

Fotocopyright Thomas Petri

Det er allerede nogle år siden jeg indtog showet for første gang, og siden da har kærlighedsforholdet være lidt svingende. Jeg tænker udfaldene skyldes personlige præferencer, tematiske tilfældigheder og intet andet. For konceptet fungerer, ideerne er mange og tilgangen er næsten altid den samme.  Dette års show er således iklædt et billigt Star Wars look med lån fra den seneste Blade Runner film. Tilsat parodier på Donald Trump, Angela Merkel, Kim Jong-un, Emmanuel Macron og hustru. Historien er som altid noget forbandet vrøvl, fyldt med forviklinger ingen helt kan forklare uden at komme på afveje. Jeg morede mig over detaljer og enkelte påfund, men helheden ramte mig altså ikke. Jeg savnede lidt mere kærlighed, en rigtig skurk og flere underfundige sangfortolkninger. Men tænker mit største problem nok bare går på Star Wars, at jeg reelt er ligeglad med Lucas fabel om de lyssvingende helte og onde imperialister.

3_fjernpen.JPG

Mine tre blækhuse gives for Kirsten Brinks overdådige kostumer, Andrew Jeffers velykket parodiversion af Kim Jon-un og David Bateson stilsikre greb om hele vestens skam – Donald Trump.  Selvom det ganske givet er lidt trættende at Katrine Falkenberg altid roses, så er hun vitterlig en fornøjelse på scenen. For hun mestrer sang, dans og komisk timing som ingen anden i flokken. Til gengæld kom hendes karakterer i dette års opsætning ofte i overskud, det samme skete ligeledes med Bennet Thorpes Jedi Ridder rolle. Men som helhed, så lignede og smagte det af jul som du kun kender det i selskab med London Toast Theatre, og uanset hvad, så ses vi der igen næste år


Vivienne McKee - DIRECTOR. Kirsten Brink - SET & COSTUME DESIGNER.. Peter Friis - CHOREOGRAPHER. På scenen: David Bateson, Jefferson Bond,  Bennet Thorpe,, Katrine Falkenberg, Andrew Jeffers, Rasmus Emil Mortensen, Claus de Licthenberg

Comment