Den vemodige beskrivelse af livet der var, går direkte i hjertet på alle os, hvis bedsteforældres hverdag ikke længere findes. Forfatteren tvinger os til at spejle vores egne dagligdags sysler ind i gamle Larsons minder, og derved mærke vores egen dødelighed. Du bliver nemlig let til den gamle mand hvis krop værker, hjerte savner og minder fylder. Du forstår således mandens afmagt, opgivelse og deler hans afsked med livet.

Fotocopyright  Emilia Dziubak

Børnene er flyttet, katten blevet væk, hustruen død og hver eneste rum i det gamle hus flyder med minder om dem alle. Bogen starter med vi går gennem hver eneste rum og mindes kærligheden Larson fandt og delte, minder om børnene da de var små, hustruens ømme ord og deres fælles drømme.  Lige da mit hjerte ikke kan holde til flere vemodige tanker tvinges Larson ud af sengen, ned af trapperne, hen til fordøren og ud i en samtale med en lille dreng, hvis opdragelse, tilgang til livet og forståelse af formelle former afviger en del fra Larsons. Drengen nærmest påtvinges Larson at passe en lille plante mens han selv er på ferie. Alt ændrer sig ganske drastisk herefter og Larson må langsomt til at genoverveje meningen med livet.

Fotocopyright  Emilia Dziubak

5_fjerpen.JPG

Den originale svenske udgave har efter min mening bedre valg indenfor fonte. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor det danske forlag har valgt én anden løsning. Det er dog ikke forfærdeligt for udgivelsen,  som bæres fornemt af Emilia Dziubak kunstfærdige illustrationer. Det er nemlig hende der skaber magien. Martin Widmark har skrevet en lang række svenske børnebøger, og han har tydeligvis et godt greb om opbygning af drama. Men det er Emilia Dziubak flotte illustrationer der udgør bogen. Det ikke fordi Martin Widmarks historie ikke fungerer, men Dziubaks illustrationer fortæller uproblematisk historien uden ordene. Det omvendte er ikke tilfældet. Hver eneste side er et visuelt kunstværk. Selvfølgelig minder hele ideen lidt om grundkernen i Pixars mega succes Up men udtrykket er her langt mere melankolsk og hjerteskærende. Her tages der afsked med livet på den absolutte måde, før håbet fylder hjerte og hus endnu engang.  Første gang jeg læste ”Huset der vågnede” troede jeg således efter få sider at det hele ville ende med tårer. Heldigvis for mig og målgruppens yngste medlemmer, så slutter bogen let og solrigt. Det anbefales dog ikke at læse bogen højt for de mindste tæt på sengetid. Dertil er det store tomme hus fyldt med for mange knugende undertoner til at tumlinger på fire, helt kan håndterer det. Udgivelsen er vanvittig flot og hver eneste side fyldt med billedbogs magi af den gammeldags slags. 


Bogen er udgivet på dansk ved forlaget Carlsen, du kan se flere illustrationer her og en lille læseprøve herUdgivelsen er på 40 sider.

2 Comments