Det ikke fordi jeg har holdt mig tilbage i det seneste årti med indtagelse af kultur, men der var alligevel meget jeg ikke nåede. Udbud er simpelthen for stort, uanset om jeg kun fokuserer på en genre, et land eller et medie. Så derfor har jeg med tiden tillagt mig en selektiv strategi. Dette indlæg er en forklaring på hvad og hvorfor.  Vi har selvfølgelig alle vores fortrukne kunstnere, politiske overbevisninger og firkantede kunstsyn. Men hvor jeg tidligere fravalgte oplevelser, produktioner og teater som utvivlsomt ikke ville være et hit hos mig, så er det mere givende at tilvælge helheder og accepterer uenighederne.

Fotocopyright Forbrugermania 

Teater, bøger, film og kunst


Geografisk er jeg placeret midt mellem København og Odense. Hvilket gør det lettere i dag at dække Odense Teater end da Nordsjælland udgjorde min hjemstavn. Det hænder også at Aarhus besøges og deres fine teater indtages. Det samme sker med Mungo Park i Allerød og på Holbæks hyggelige teater. Resten af teaterstederne er spredt over København. Der er selvfølgelig overvægt af steder som giver plads til vækstlaget, men jeg finder blandingen er fin. Teateret i Valbys prøvehaller har ikke just de mest charmerende rammer, men her gæster et virkelig bredt felt af forestillinger scenen. Teater V har også egne produktioner og nogle af disse har været helt igennem fantastiske. For tiden flugter mit kunstsyn med ledelsen på Husets Teater, men selv før Jens Albinus indtog faklen på Halmtorvet, var det et sted jeg elskede. Jeg savner den internationale Dukkefestival, men er glad for Bådteateret ofte har dramatik med dukker på scenen under dækket. Aveny-T har været gennem mange omvæltninger og det samme har direktøren Jon Stephensen. Jeg holder af begge og forsøger at ramme så meget af deres teater som muligt. Jeg er ikke helt i målgruppen for Folketeaterets produktioner, men det meste bliver set og det aldrig spild af tid.  For tiden ledes løjerne af Kasper Wilton, som tilbage i 2001-2002 åbnede mine øjne for dansk dramatik og værdien ved teater. Dengang boede vi begge i Odense, men vi kender på ingen måder hinanden. Boede jeg fortsat i Nordvest København så var jeg ikke til at drive ud af Teater Grob, i dag forsøger jeg at ramme deres egne opsætninger når tiden og geografien tillader det.
 

Fotocopyright Forbrugermania

Jeg startede egentlig med at anmelde gudsjammerlige kedelige studiebøger, i nogle voldsomme triste studiepublikationer målrettet andre lidelsesfæller. Det var et helt igennem et uheldigt foretagende. Så da jeg endelig begyndte at anmelde skønlitteratur, var det befriende, for alle parter. Der går ikke en sæson hvor Per Kofoeds Forlag ikke savnes, men siden han blev slugt af Lindhardt og Ringhof anmelder jeg deres bøger. Deres publikationslister er selvfølgelig lange nok til at holde enhver udstyret med bøger året rundt, men jeg finder dog fortsat tid til bøger fra KLIM. Dels fordi Haruki Murakami udgives her og dels fordi der er højt til loftet ved KLIM. Alle andre bøger indtages i dag uden anmeldelser, selvom det trækker når islandske bøger spyttes på gaden ved Torgard eller illustreret romaner flyder fra Fahrenheit.

Fotocopyright Forbrugermania

Som medlem af Filmakademiet ser jeg alle mulige og umulige danske film. Jeg orker dog ikke pressevisninger eller filmfestivaler mere. Så i dag nøjes jeg med at anmelde udgivelser fra Nordisk Film.  Men når Øst Fra Paradis sender biograffilm på gaden i Danmark forsøger jeg at se dem. Da det Aarhusianske foretagende har min ubetinget støtte. Hvis det samtidig kan ske i Glorias Biograf for Kulturkongen er alt perfekt. Det hænder også at jeg savner Odense International Filmfestival men løser dette ved at se kortfilm online. Der er kæmpe mængder af høj kvalitet der bare venter på du kaster dig over dem. Du kan f.eks. starte med New Zealands samling af kortfilm, eller du kan se de bedste Future Shorts her og hvis det ikke er nok har filmmagasinet Ekko en serie gode kortfilm.

Kunstens inderste væsen er at gribe mennesket
— Asger Jorn

Fotocopyright Forbrugermania

Der findes mange kunsthuse, museer og faste udstillingshaller der er værd at kikke indenfor hvis du er i nærheden. Danmarks bedste museum er efter min mening MoesGaard, jeg elsker arkitekturen og placeringen ved Louisiana, ligeledes bør alle besøge Trapholt ved Kolding og kikke forbi Brandts Klædefabrik i Odense. Men som anmelder er det kun Kunstforeningen Gl. Strand og Arken  jeg kommer forbi. Begge roder nok rundt i det moderne men tilgangene, rammerne og visionerne er vidt forskellige. Mit hjerte banker for kunst i det offentlige rum. Fra forhadte skulpturer, over trætrolde i Ishøj til gavlmalerier af den ulovlige slags. Hver eneste by har kunstskatte vi dagligt overser. Tag dig tid til at kikke på dem, stop op, lad dit barn kravl på bronzemonsteret og føl dig kulturel. Arkitektoniske fejlskud og historiske vidundere driver også mine fødder rundt i byerne.

Der findes festivaler for alting i dag. Sådan føles det i hvert fald. Men omvendt husker jeg også kun fortiden som et sammenrend af pausefisk, tv dækket gudstjenester, søndagslukket og monopol indenfor alt. Det er muligt udbuddet var der og jeg bare var plantet i den jyske muldjord uden muligheder for andet end dagdrømme. Måske derfor jeg elsker at dække Kampnagel teaterfestival hver sommer i Hamburg. Her drysser internationale stjerner støv over den gamle kranfabrikken i et par tætpakket uger hvert år. Jeg forsøger også at finde tid til CPHstage der mere er et sammenrend af masse kulturelle tilbudi København end en egentlig festival. Heartland festival blev besøgt i 2017 og det var et hit for sådan en som mig, der ikke orker smatten og klamt mad. Det gentages utvivlsomt.  Helsingborg og Helsingørs festival Passage var også en positive ny-opdagelse. Den dækkede jeg sammen med andre frivillige i det lokale dagblad. Det gentages også i 2018, og så vil jeg forsøge at besøge Waves i Vordingborg.    

Fotocopyright Forbrugermania

Jeg forsøger at besøge hver eneste by, beboet ø og flække i Danmark. Det tager tid, men er vitterlig morsomt. Disse rejser dokumenteres via kamera og anmeldelser. Derudover er det Europas stolte byer og klassiske undergrundssteder der rammes med fly og tog. Der er masser af magiske steder i verden som jeg aldrig kommer til at opleve. Sådan er det. Vi har alle en udmålt tid og jeg har valgt at bruge min på de ting jeg elsker. Det gælder kunst, kultur og rejser. Det er her fra min verden går og gennem denne prisme tidens gang fortolkes. Vi ses i mørket, stranden eller toget.

Comment